Pirenne-tesen går tilbage til den belgiske historiker Henri Pirenne. I en posthum afhandling i 1937 ("Muhammed og Karl den Store") fremdrog Pirenne sin opfattelse om slutningen på antikken og overgangen fra senantikken til middelalderen. Ifølge Pirenne blev den kulturelle og økonomiske enhed i middelhavsverdenen ikke ødelagt af folkevandringerne, men af den islamiske ekspansion i det 7. og begyndelsen af 8. århundrede. Pirennes tese havde stor indflydelse på tidsfæstelsen af antikkens slutning.

Kategori:Senantikken Kategori:Middelalderforskning Kategori:Økonomisk historie Kategori:7. århundrede