Peugeot Partner er en bilmodel fra den franske bilfabrikant Peugeot, som er blevet fremstillet i tre generationer siden 1996. __TOC__
Partner/Partner Origin (1996−2009)
Partner findes som Leisure activity vehicle og kassevogn, og er næsten identisk med Citroën Berlingo. Forskellen mellem de to bilmodeller består hovedsageligt i indtrækkets design og udvalget af ekstraudstyr.
Modellen vandt i 1997 titlen Van of the Year sammen med søstermodellen fra Citroën.IVOTY Winners van-of-the-year.com. Hentet 1. december 2019 (på engelsk). I Italien sælges Partner under navnet Peugeot Ranch.
Første generation, som kom på markedet i juli 1996,Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000 fandtes med firecylindrede rækkemotorer på 44 kW (60 hk), 55 kW (75 hk), 66 kW (90 hk) og 80 kW (109 hk) (benzin) hhv. 50 kW (68 hk) og 66 kW (90 hk) (diesel). Bagagerummet kunne rumme 624 liter.
I starten af 2003 fik Partner et facelift med modificeret front og forlygter. Samtidig introducerede Peugeot offroadudgaven Escapade, som i forhold til standardmodellen havde øget frihøjde og var forsynet med underkøringsbeskyttelse for motor og drivlinje såvel som beskyttelsesgitter til forlygterne. Versionen Grande Escapade havde derudover automatisk spærredifferentiale (75 %).
Frem til år 2008 blev der i hele Europa solgt 570.000 eksemplarer, hvilket gjorde Partner til klassens mest solgte bilmodel. Efter introduktionen af efterfølgeren Partner Tepee blev modellen solgt under navnet Partner Origin.
Produktionen af Partner Origin blev indstillet i efteråret 2009, mens Escapade udgik allerede i foråret 2008.
Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Partner i årgangene 1996 til 2008 klassificeret som følger:
2007: Mindst 20 % bedre end middelbilen (Citroën Berlingo)Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 1. december 2019, på svensk) 2009: Som middelbilen (Citroën Berlingo) 2011: Som middelbilen (Citroën Berlingo) 2013: Som middelbilen 2015: Som middelbilenHur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 1. december 2019, på svensk) 2017: Som middelbilenHur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 1. december 2019, på svensk) 2019: Mindst 20 % bedre end middelbilenHur säker är bilen? Vår rapport om krocksäkra biler folksam.se. Hentet 1. december 2019 (på svensk).
Peugeot Partner electric/First Electric Peugeot udstyrede i 1990'erne talrige biler med eldrift. Bilerne var forsynet med jævnstrømsmotorer. Batterierne var nikkel-cadmium-akkumulatorer fra firmaet Saft.
I 2010 vandt firmaet Venturi et udbud fra det franske postvæsen vedrørende anskaffelse af elbiler.ntv, 17. september 2010: Elektrisch transportieren. Hentet 1. december 2019 (på tysk). Venturi monterede i Peugeot Partner/Citroën Berlingo en asynkronmotor med 42 kW (57 hk) og 180 Nm, og en ZEBRA-akkumulator.
Partner Tepee (2008−2018)
Den anden generation af Partner kom på markedet den 5. maj 2008 under navnet Tepee. Bilen udmærkede sig frem for alt gennem de ulakerede kofangere, som gav den et SUV-lignende udseende. Partner Tepee blev ligesom forgængeren produceret i spanske Vigo.
Partner Tepee var bygget på samme platform som Citroën C4 og Peugeot 308, ligesom den identiske Citroën Berlingo II. Modellen fandtes som Leisure activity vehicle i én længde såvel som kassevogn i to forskellige længder. Akselafstanden var den samme på begge modeller.
Personbilsudgaven fandtes med seks forskellige motorer, heraf tre benzinmotorer på 1,6 liter med 66 kW (90 hk), 80 kW (109 hk) hhv. 88 kW (120 hk). Derudover fandtes der tre dieselmotorer, hvoraf de to stærkeste fra fabrikken var udstyret med partikelfilter. De var alle på 1,6 liter, men havde forskellig effekt på grund af ændringer i motorstyringen og ydede 55 kW (75 hk), 66 kW (90 hk) hhv. 80 kW (109 hk).
Varebilsudgaven fandtes derimod kun med 1,6-liters benzinmotoren med 66 kW (90 hk) og to dieselmotorer. De havde ikke partikelfilter, men havde dog stadig fire cylindre og et slagvolume på 1,6 liter. De ydede 55 kW (75 hk) hhv. 66 kW (90 hk).
Bagagerummet i personbilsudgaven kunne med normal sædekonfiguration rumme 505 liter. Gennem fremklapning af anden sæderække kunne kapaciteten øges til 3000 liter. Lastrummet i varebilsudgaven var 3300 liter stort.
I april 2012 blev Partner teknisk såvel som optisk let modificeret. Nu blev forlygterne let afrundede og logoet anbragt på motorhjelmen. LED-dagkørelyset var på de højere udstyrsvarianter monteret under forlygterne, og varebilsudgaven kunne nu også fås med den fra Tepee kendte 1,6-liters dieselmotor med 80 kW (109 hk).
Fra september 2014 kunne varebilsudgaven også leveres i en eldrevet version.
I 2015 fik Partner et yderligere facelift, hvor frontdesignet blev tilpasset Peugeots aktuelle designlinje. Derudover blev der som ekstraudstyr indført et infotainmentsystem med 7-tommers touchscreen, en city-nødbremseassistent, et bakkamera samt parkeringssensorer fortil. Motorerne opfyldt nu Euro6-normen.
Motorer MotorerModel Cylindre Slagvolume Effekt Moment 0–100 km/t Topfart ByggeperiodeBenzin904 1587 cm³66 kW (90 hk) ved 5800 omdr./min. 132 Nm ved 2500 omdr./min. 16,7 sek. 159 km/t 05/2008–07/20101104 1587 cm³80 kW (109 hk) ved 5800 omdr./min. 147 Nm ved 4000 omdr./min. 14,0 sek. 169 km/t 05/2008–11/20091.6 VTi 984 1598 cm³72 kW (98 hk) ved 6000 omdr./min. 152 Nm ved 3500 omdr./min. 12,8 sek. 170 km/t 07/2010–06/20181.6 VTi 1204 1598 cm³88 kW (120 hk) ved 6000 omdr./min. 160 Nm ved 4250 omdr./min. 13,4 sek. 177 km/t 11/2009–04/20161.2 PureTech 1103 1199 cm³81 kW (110 hk) ved 5500 omdr./min. 205 Nm ved 1500 omdr./min. 12,2 sek. 180 km/t 04/2016–03/2018Diesel1.6 HDi 75 (FAP)*4 1560 cm³ 55 kW (75 hk) ved 4000 omdr./min. 185 Nm ved 1500 omdr./min. 18,3 sek. 152 km/t 05/2008–04/20151.6 HDi 90 (FAP)4 1560 cm³66 kW (90 hk) ved 4000 omdr./min. 215 Nm ved 1750 omdr./min. 15,9 sek. 160 km/t 05/2008–07/20101.6 e-HDi 90 (FAP)4 1560 cm³68 kW (92 hk) ved 4000 omdr./min. 230 Nm ved 1750 omdr./min. 14,3 sek. 163 km/t 07/2010–04/20151.6 HDi 100 (FAP)4 1560 cm³73 kW (99 hk) ved 3750 omdr./min. 254 Nm ved 1750 omdr./min. 12,4 sek. 166 km/t 04/2015–06/20181.6 HDi 110 (FAP)4 1560 cm³80 kW (109 hk) ved 4000 omdr./min. 240 Nm ved 1750 omdr./min. 14,3 sek. 173 km/t 05/2008–07/20101.6 HDi 110 (FAP)4 1560 cm³82 kW (112 hk) ved 4000 omdr./min. 240 Nm ved 1750 omdr./min. 13,9 sek. 173 km/t 07/2010–03/20121.6 HDi 115 (FAP)4 1560 cm³84 kW (114 hk) ved 3600 omdr./min. 240 Nm ved 1500 omdr./min. 12,1 sek. 173 km/t 04/2012–04/20151.6 HDi 120 (FAP)4 1560 cm³88 kW (120 hk) ved 3500 omdr./min. 300 Nm ved 1750 omdr./min. 11,4 sek. 174 km/t 04/2015–06/2018 *Fra 2010 med partikelfilter
Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Partner i årgangene 2008 til 2014 klassificeret som følger: 2013: Mindst 20 % bedre end middelbilen 2015: Mindst 40 % bedre end middelbilen 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen 2019: Mindst 40 % bedre end middelbilen
Partner (2018−)
Tredje generation af Partner fås som kassevogn og dobbeltkabine; personbilsudgaven hedder nu Peugeot Rifter. Modellen er identisk med tredje generation af Citroën Berlingo og sælges nu også som Opel Combo og Toyota ProAce City. Alle fire modeller produceres på PSA's fabrik i Vigo, Spanien.
Partner samt søstermodellerne fra Citroën og Opel blev valgt til Årets Varebil i Danmark og EuropaIVOTY Winners. van-of-the-year.com. Hentet 1. januar 2020 (på engelsk). 2019.
Se også PSA TU-motor PSA XU-motor PSA EW/DW-motor Ford DLD-motor Prince-motor
Referencer
Eksterne henvisninger
Officielt websted
Partner Kategori:LAV'er Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1996 Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne