Hermann Frode Brügmann (2. februar 1900 i Viborg – 9. maj 1970 sammesteds) var en dansk atlet, fodboldspiller og overretssagfører.

Brügmann deltog ved OL i Amsterdam i 1928 som længdespringer og trespringer. I længdespring blev han nummer 30 med et spring på 6.62 og i trespring nummer 18 med 13,82. Han vandt 14 jyske mesterskaber og fire danske mesterskaber i længdespring og to i trespring derudover satte han to danske rekorder i trespring.

Brügmann var medlem af Viborg Fodsports Forening og havde også en 20-årig karriere som fodboldspiller i samme klub, hvor han spillede på samtlige pladser på nær målmand. Han spillede 11 gange på Jyllands udvalgte hold. Han trak sig i 1935 tilbage på grund af dårligt ben.

Brügmann var formand for Viborg FF fra 1935, medlem af Jydsk Boldspil-Unions bestyrelse fra 1937.

Danske mesterskaber 1927 Længdespring 6,89 1924 Længdespring 6,48 1922 Længdespring 6,705 1922 Trespring 13,69 1921 Længdespring 6,31 1921 Trespring 13,39 1921 110 meter hæk

Danske rekorder Trespring: 13,92 Århus Stadion 16. juli 1922 Trespring: 13,825 Århus Stadion 7. august 1921

Personlige rekorder Længdespring 6.78 (1924) Trespring: 14.00 (1928)

Eksterne henvisninger DAF i tal – Hermann Brüggmann Dansk Sportsleksikon udgivet i samarbejde med Dansk Idræts-Forbund. Redaktion Axel Lundqvist Andersen og Jørgen Budtz-Jørgensen. Bind 1 og 2. Standard-forlaget 1944

Kategori:Længdespringere fra Danmark Kategori:Danske OL-deltagere i atletik Kategori:Atleter fra Viborg FF Kategori:Fodboldspillere fra Viborg FF Kategori:Advokater fra Danmark Kategori:Personer fra Viborg Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Trespringere fra Danmark Kategori:Hækkeløbere fra Danmark