thumb|upright=1.5|Augustus (regerede 27 f.Kr. – 14 e.Kr.), den første romerske kejser|alt=statue of Augustus
De romerske kejsere var herskere over Romerriget, der regnes for grundlagt ved Det romerske Senats tildeling af titlen Augustus til Gaius Julius Cæsar Octavianus i år 27 f.Kr. Augustus fastholdt på papiret et republikansk styre og afviste monarkiske titler, men kaldte sig selv princeps senatus (senatets første mand) og princeps civitatis (statens første borger). Titlen Augustus blev tildelt hans efterfølgere på kejsertronen, og stillingen blev gradvist mere monarkisk og autoritær.
Regeringsførelsen grundlagt af Augustus kaldes Principatet og fortsatte indtil slutningen af det 3. eller begyndelsen af det 4. århundrede. Det moderne ord kejser stammer fra titlen Cæsar, som til minde om Julius Cæsar blev givet videre fra kejser til kejser af de første kejsere, og fra det Flaviske dynasti blev brugt som titel på den påtænkte arving. Som betegnelse for kejser anvendtes den latinske titel Imperator (at lede), som indtil da var blevet tildelt succesfulde generaler. For eksempel var Augustus' officielle navn Imperator Caesar Divi Filius Augustus. Besiddelserne under kejserens kommando havde udviklet sig under den Den romerske republiks periode, hvor den havde invaderet og besatte store dele af Europa og dele af Nordafrika og Mellemøsten. Under republikken blev imperiets regioner regeret af provinsguvernører, der var ansvarlige over for og godkendt af Senatet og Roms folk. Republikkens øverste ledere var to konsuler, der blev valgt hvert år. Konsuler forblev med at blive valgt i kejsertiden, men deres autoritet var underlagt kejserens, som også kontrollerede og bestemte deres valg.
I slutningen af det tredje århundrede, efter krisen i det tredje århundredes afslutningen, formaliserede og forbedrede Diocletian den nye form for kejserligt styre. Perioden derefter var præget af den eksplicitte forøgelse af autoriteten i kejserens person og anvendelsen af titlen dominus noster (vor herre). Magtfulde barbariske stammers angreb langs imperiets grænser, den udfordring, som de udgjorde for forsvaret af de fjerne grænser, samt en ustabil kejserlig arvefølge fik Diocletian til at opdele imperiets administration geografisk med en medkejser (Augustus) i 286. I 330 etablerede Konstantin den Store, den første kristne kejser, en ny hovedstad i Byzans, som han omdøbte til Konstantinopel. Fra historiker til historiker anses den efterfølgende periode, Dominatet, for at have taget sin begyndelse med enten Diocletian eller Konstantin. I det meste af perioden fra 286 til 480 var der mere end én anerkendt overkejser, hvor opdelingen normalt var baseret på geografisk vis. Denne opdeling var på plads konsekvent efter Theodosius den Stores død i 395, som af historikere regnes for tidspunktet for delingen i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige. Men formelt forblev imperiet en enkelt stat med separate medkejsere i de separate hoffer.
Det Vestromerske Riges fald er enten dateret fra de facto årstallet 476, hvor Romulus Augustulus blev afsat af de germanske herulere ledet af Odoaker, eller de jure årstallet 480, ved Julius Nepos' død, hvor østkejseren Zenonn ophørte med at anerkende eksistensen af et separat vestligt hof. I de følgende århundreder betegner historikere typisk imperiet som det "Det Byzantinske Rige", orienteret mod hellensk kultur og styret af de byzantinske kejsere. I betragtning af, at "byzantinsk" er en senere historiografisk betegnelse, og imperiets indbyggere og kejsere konstant bevarede den romerske identitet, bliver denne betegnelse ikke brugt universelt og er fortsat genstand for blandt eksperter. I det syvende århundrede gik meget af rigets østlige og sydlige territorier permanent tabt under de arabiske muslimers erobringer. Selvom de regerede over et meget reduceret rige, siden da centreret omkring Anatolien og Balkan, fortsatte rækken af kejsere indtil Konstantin 11. Palaiologos' død under Konstantinopels fald i 1453, hvor de resterende områder blev erobret af de osmanniske tyrkere under ledelse af Mehmed 2.
Principatet (27 f.Kr. – 285 e.Kr.)
Julisk-Claudiske dynasti (27 f.Kr. – 68 e.Kr.) PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljerframeless|100px|alt=bustAugustusCæsar Augustus16. januar 27 f.Kr. – 19. august 14. e.Kr () eller 7. januar 43 f.Kr. – 19. august e.Kr. 14 ()Grandnevø og adoptivsøn af Julius Cæsar. Erhvervede gradvist yderligere magt gennem bevillinger og forfatningsmæssige forlig med det romerske senat.23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr. (75 år) Døde af naturlige årsagerframeless|100px|alt=bustTiberius 1.Tiberius Cæsar Augustus17. september 14. – 16. marts 37 ()Stedsøn, forhenværende svigersøn, og adoptivsøn af Augustus16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.(77 år) Døde sandsynligvis af naturlige årsager, angiveligt myrdet på foranledning af Caligulaframeless|100px|alt=bust"Caligula"Gaius Cæsar Augustus Germanicus18. marts 37. – 24. januar 41 ()Grandnevø og adopteret arving af Tiberius, oldebarn af Augustus31. august 12. – 24. januar 41(28 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og senatorerframeless|100px|alt=bustClaudius 1.Tiberius Claudius Cæsar Augustus Germanicus24. januar 41 – 13. oktober 54 ()Onkel til Caligula, grandnevø til Augustus, udråbt til kejser af Prætorianergarden og accepteret af senatet1. august 10 f.Kr. – 13. oktober 54(63 år) Sandsynligvis forgiftet af sin hustru Agrippina til fordel for hendes søn Neroframeless|100px|alt=bustNeroNero Claudius Cæsar Augustus Germanicus13. oktober 54. – 9. juni 68 ()Grandnevø, stedsøn, svigersøn og adoptivsøn af Claudius, tipoldebarn af Augustus15. december 37. – 9. juni 68(30 år) Begik selvmord efter at være blevet forladt af Prætorianergarden og dømt til døden af senatet
"Firekejseråret" (69) PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljerframeless|100px|alt=bustGalba Servius Galba Cæsar Augustus8. juni 68 – 15. januar 69 ()Guvernør over Hispania Tarraconensis, gjorde oprør mod Nero og tog magten efter hans selvmord, med støtte fra senatet og Prætorianergarden24. december 3 f.Kr. – 15. januar 69 e.kr. (72 år) Myrdet af soldater fra Prætorianergarden under et kup ledet af Othoframeless|100px|alt=bustOtho Marcus Otho Cæsar Augustus15. januar – 16. april 69 ()Tog magten gennem et kup mod Galba28. april 32. – 16. april 69 (36 år) Begik selvmord efter at have tabt Slaget ved Bedriacum til Vitelliusframeless|100px|alt=coinVitellius Aulus Vitellius Germanicus Augustus19. april – 20. december 69 ()Guvernør over Germania Inferior, tog magten med støtte fra Rhin-legionerne mod Galba og Otho, og blev anerkendt af Senatet24. september 15. – 20./22. december 69 (54 år) På brutal vis myrdet af Vespasians tropper
Flaviske dynasti (69-96) PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljerframeless|100px|alt=bustVespasian Cæsar Vespasianus Augustus1. juli 69 – 23./24. juni 79()Tog magten med de østlige legioners støtte fra Vitellius17. november 9. – 23./24. juni 79(69 år) Døde af naturlige årsagerframeless|100px|alt=bustTitusTitus Cæsar Vespasianus Augustus24. juni 79. – 13. september 81()Søn af Vespasian30. december 39. – 13. september 81(41 år) Døde af naturlige årsagerframeless|100px|alt=bustDomitianCæsar Domitianus Augustus14. september 81. – 18. september 96()Bror til Titus og søn af Vespasian24. oktober 51. – 18. september 96(44 år) Myrdet i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergarden og hoffet
Adoptivkejserne – Nerva-Antoniske Dynasti (96-192) PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljerframeless|100px|alt=bustNervaNerva Cæsar Augustus18. september 96. – 27. januar 98()Udråbt til kejser efter mordet på Domitian8. november 30. – 27. januar 98(67 år) Den første af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.frameless|100px|alt=bustTrajanCæsar Nerva Traianus Augustus28. januar 98 – 7/11 august 117(19 år, 6 måneder og 10/14 dage)Adopteret søn af Nerva18. september 53. – 7./11. august 117(63 år) Første ikke-italienske kejser. Hans regeringstid markerede imperiets geografiske højdepunkt. Døde af naturlige årsager.frameless|100px|alt=bustHadrianCæsar Traianus Hadrianus Augustus11. august 117 – 10. juli 138()Fætter til Trajan, angiveligt adopteret af ham24. januar 76. – 10. juli 138(62 år) Afsluttede den romersk ekspansionisme. Døde af naturlige årsager.frameless|100px|alt=bustAntoninus PiusTitus Aelius Hadrianus Antoninus Augustus Pius10. juli 138 – 7. marts 161()Adopteret søn af Hadrian19. september 86. – 7. marts 161(74 år) Døde af naturlige årsagerframeless|100px|alt=bustLucius VerusLucius Aurelius Verus7. marts 161 – januar/februar 169(7 år og 11 måneder)Adopteret søn af Antoninus Pius, medkejser med sin svigerfar Markus Aurelius15. december 130 – begyndelsen af 169(38 år) Døde af naturlige årsagerframeless|100px|alt=bustMarcus AureliusMarcus Aurelius Antoninus7. marts 161 – 17. marts 180()Svigersøn og adoptivsøn af Antoninus. Regerede sammen med sin adoptivbror, Lucius Verus, første gang flere kejsere delte magten.26. april 121 – 17. marts 180(58 år) Den sidste af de "fem gode kejsere". Døde af naturlige årsager.frameless|100px|alt=bustCommodusMarcus Aurelius Commodus Antoninus / Lucius Aelius Aurelius Commodus27. november 176 – 31. december 192()Søn af Marcus Aurelius. Den første kejser, der blev ophøjet til embedet i forgængerens levetid.31. august 161 – 31. december 192(31 år) Kvalt til døde i en sammensværgelse, der involverede Prætorianergardens præfekt, Laetus, og hans elskerinde, Marcia
Femkejseråret (193) Bemærk: De andre prætendenter under Femkejseråret var Pescennius Niger og Clodius Albinus, der bredt anses for at have været tronragere.</small> PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljerframeless|100px|alt=coinPertinaxPublius Helvius Pertinax1. januar – 28. marts 193()Roms bypræfekt ved Commodus' død, indsat som kejser af Prætorianergardens præfekt, Laetus, med senatets samtykke1. august 126 – 28. marts 193(66 år) Myrdet af oprørske soldater fra prætorianergardenframeless|100px|alt=bustDidius Julianus (Julian 1.)Marcus Didius Severus Julianus28. marts – 1. juni 193()Vandt en auktion afholdt af Prætorianergarden om kejsertronen30. januar 133 – 1/2 juni 193(60 år) Dræbt på senatets ordre, på Septimius Severus' bud
Severiske dynasti (193-235) PortrætNavnRegeringstidVej til magtenLivsdetaljerframeless|100px|alt=bustSeptimius SeverusLucius Septimius Severus Pertinax9. april 193 – 4. februar 211()Guvernør over Pannonia Superior, hyldet af de pannoniske legioner efter mordet på Pertinax11. april 145 – 4. februar 211(65 år) Første ikke-europæiske kejser. Døde af naturlige årsager.frameless|100px|alt=bustCaracallaMarcus Aurelius Antoninus28. januar 198 – 8. april 217()Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin lillebror, Geta4. april 188 – 8. april 217(29 år) Tildelte romersk borgerskab til alle frie indbyggere i riget. Myrdet af en soldat på foranledning af hans efterfølger, Macrinus.frameless|100px|alt=bustGetaPublius Septimius Geta oktober 209 – 19/26 december 211(2 år og ca. 3 måneder)Søn af Septimius Severus, efterfulgte sammen med sin storebror, Caracalla7. marts 189 – 19./26. december 211(22 år) Myrdet efter ordre fra sin bror, Caracallaframeless|100px|alt=bustMacrinusMarcus Opellius Severus Macrinus11. april 217 – 8. juni 218()Prætorianergardens præfekt under Caracalla, accepteret som kejser af hæren og senatet, efter at have arrangeret sin forgængers død, da han frygtede for sit eget liv 165 – juni 218(ca. 53 år) Den første ikke-senator, der blev kejser, og den første kejser, der ikke besøgte Rom efter sin tiltrædelse. Henrettet under et troppeoprør til fordel for Heliogabalus.frameless|100px|alt=coinDiadumeianMarcus Opellius Antoninus DiadumenianusSlutningen af maj – juni 218(mindre end en måned)Søn af Macrinus, udnævnt til kejser af sin far efter at oprøret til fordel for Elagabalus var udbrudt14. september 208 – 218. juni(9 år)