thumb|150px|Pyrazinamids kemiske struktur

Pyrazinamid er et indholdsstof i lægemidler mod tuberkulose, der for det meste forårsages af bakterien mycobacterium tuberculosis. Pyrazinamid hæmmer formentlig dannelsen af mykolsyre, der indgår i mycobacterium tuberculosis' cellevæg, hvilket fører til, at cellevæggen opbygges forkert, og bakterierne dør. Pyrazinamid virker kun i et surt miljø og har pH-optimum med 5,6.Kampmann, Jens P et al. Basal og klinisk farmakolgi (3. udgave, 1. oplag 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. , side 620 Stoffet virker kun på mycobacterium tuberculosis, da andre mykobakterier er resistente.

Farmakokinetik Pyrazinamid absorberes i mave-tarm-kanalen. Stoffet omdannes i leveren ved oxidation til inaktive substanser, som udskilles i nyren. Pyrazinamid har en halveringstid på omkring 10 timer.Ibid. side 620

Bivirkninger Bivirkningerne ved indtagelse af pyrazinamid er bl.a.: Feber Kvalme og opkastning Påvirkning af leverfunktionen Ledsmerter Urinsyregigt (podagra) Overfølsomhed over for stærkt sollys

Lægemidler indeholdende pyrazinamid på det danske marked Pyrazinamid fås i Danmark kun på recept. Der er to lægemidler med pyrazinamid som det eneste aktive stof: Pyrazinamid "Medic", tabletter á 500 mg. Pyrazinamid "SAD", tabletter á 500 mg.

De følgende lægemidler er kombinationspræparater med rifampicin som et af de aktive stoffer: Rimcure, Komb., tabletter á 75 mg isoniazid, 400 mg pyrazinamid og 150 mg rifampicin. Rimstar, Komb., tabletter á 275 mg ethambutol, 75 mg isoniazid, 400 mg pyrazinamid og 150 mg rifampicin.

Fodnoter

Referencer Kampmann, Jens P et al. Basal og klinisk farmakolgi (3. udgave, 1. oplag 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. Christophersen, Bolette et al. Kompendium i farmakologi (2. udgave, 2007). Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. . Læs mere om Pyrazinamid på medicin.dk

Se også Tuberkulose

Kategori:Antibiotika