293px|thumb|right|Model, der viser de indoeuropæiske migrationer fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det magentafarvede område svarer til indoeuropæernes formodede Urheimat, mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr.
Kurgan-hypotesen ( teorien eller modellen) er et forslag til de tidlige indoeuropæeres oprindelse. Ifølge denne hypotese er det den befolkningsgruppe, der fra arkæologiske udgravninger kendes som Kurgan-kulturen, som sandsynligvis er udgangspunkt (Urheimat) for den indoeuropæiske sproggruppe. Denne kultur havde sit centrum på den Pontisk-Kaspiske slette, og ordet kurgan () stammer fra et tyrkisk ord, der betyder lille bakke eller gravhøj. I dag er Kurgan-hypotesen den af de modeller for indoeuropæernes oprindelse, der har den bredeste støtte i det akademiske miljø, heriblandt mange arkæologer og lingvister; fx er denne hypotese medtaget i Encyclopaedia Britannica og Grand Dictionnaire Encyclopédique Larousse."; The single most popular proposal is the Pontic steppes (see the Kurgan hypothesis)... Påstandene i hypotesen er ikke bevist, og det er ikke den eneste teori. Fx har den Anatoliske hypotese også en vis tilslutning.
Hypotesen blev formuleret første gang i 1950'erne af den litauiske arkæolog Marija Gimbutas, der inddelte Kurgan-kulturen i fire perioder fra (Kurgan I), Yamna-kulturen, som omfatter de Eurasiske nomadekulturer, Samara og Seroglazovo fra Dnepr/Volgaregionen i Kobberalderen (begyndelsen af 4. årtusind f.Kr.). Hypotesens hovedidé er, at disse folkeslag i begyndelsen af 3. årtusind havde ekspanderet ud over hele den Pontiske-Kaspiske steppe og derfra ind i Østeuropa.Gimbutas (1985) page 190.
Oversigt thumb|200px|left|Kort visende den historiske udbredelse af stridsvognen. Årstal er omtrentlige år før vor tidsregning. Hypotesen blev fremsat første gang i 1956 i Gimbutas' "The Prehistory of Eastern Europe, Part 1". Det var resultatet af et banebrydende interdisciplinært arbejde, hvor arkæologiske og lingvistiske metoder blev kombineret. Hun identificerede steppeområdet i det nuværende Ukraine og sydlige Rusland som det Proto-indoeuropæiske sprogs (PIE) ’’Urheimat’’, hvor hun foreslog, at der blev talt en række PIE dialekter. Hun mente, at omkring 3000 f.Kr. havde Kurgan-kulturen spredt sig over hele steppeområdet i en periode som hun kaldte Kurgan IV.
Et af hypotesens hovedpunkter er, at det var tæmningen af hesten og udviklingen af stridsvognen, der gav kurganfolkene den mobilitet, som gjorde det muligt for dem at sprede sig over hele steppeområdet;som Parpola beskriver det i: . "The history of the Indo-European words for 'horse' shows that the Proto-Indo-European speakers had long lived in an area where the horse was native and/or domesticated . The first strong archaeological evidence for the domestication of the horse comes from the Ukrainian Srednij Stog culture, which flourished c. 4200–3500 BC and is likely to represent an early phase of the Proto-Indo-European culture (; ). During the Pit Grave culture (c. 3500–2800 BC) which continued the cultures related to Srednij Stog and probably represents the late phase of the Proto-Indo-European culture – full-scale pastoral technology, including the domesticated horse, wheeled vehicles, stockbreeding and limited horticulture, spread all over the Pontic steppes, and, c. 3000 BC, in practically every direction from this centre (Anthony 1986, 1991; ). Det tidligste arkæologiske materiale, der med sikkerhed kan identificeres som tegn på domesticerede heste, stammer fra Sredny Stog-kulturen i området nord for Azovhavet i Ukraine. Det korresponderer med det, ifølge hypotesens formodede centrum for tidlige PIE eller præ-PIE i 5. årtusind f.Kr. Den ældst kendte hestevogn blev udgravet ved Krivoyesøen og stammer fra ca. 2000 f.Kr. En ekspansion ud over steppeområdet skabte i Gimbutass termer "kurganiserede" hybridkulturer som Kugleamfora-kulturen mod vest; fra disse kurganiserede kulturer stammede de senere proto-grækere i Balkan og de nomadiske Indoiranske kulturer mod øst fra omkring 2.500 f.Kr.
Især udbredelsen og omfanget af den vestlige indoeuropæiske migration er belagt med stor usikkerhed, hvilket har fået lingvisten Kortlandt til at konkludere, at der intet kan udledes af det arkæologiske materiale vedr. indoeuropæiske forbindelser ud over det, der kan understøttes af lingvistiske metoder. Nye fund fra 1990’erne og frem fra Nordeuropa har ført til fornyede spekulationer omkring omfanget af Kurgan-kulturens ekspansion mod vest; fx er det blevet foreslået, at ‘’kurganiseringsprocessen’’ (især af Stridsøkse-kulturen) ikke har været så omfattende, som Gimbutas foreslog.The Concise Oxford Dictionary of Archaeology – Timothy Darvill, 2002, Corded Ware, p.101, Oxford University Press,
Kurgan-kulturen Gimbutas definerede og introducerede termen "Kurgan-kulturen" i 1956 for at udbygge den med en bredere term, der inkluderede de østeuropæiske Sredny Stog og Yamna-kulturer og den central- og nordeuropæiske Stridsøkse-kultur i den samme kulturelle horisont (omfatter hovedparten af Øst- og Nordeuropa fra 4. til 3. årtusind f.Kr.).Gimbutas (1970) page 156: "navnet Kurgan-kulturen (overs. Gravhøj-kulturen) blev introduceret som en overordnet erstatning for de betegnelser, der blev brugt af sovjetiske forskere om oldtidskulturerne i Ukraine og sydlige Rusland samt Stridsøkse-kulturen, Okkergravskulturen, enkeltgravskulturen samt flere andre i Nordeuropa; ifølge teorien var de alle karakteriseret af brugen af kurgan, dvs. gravhøje. I 1980'erne blev det klart, at dette kompleks af oldtidskulturer, som Gimbutas havde identificeret, snarere skulle forstås i relation til 3. årtusindes kurganiseringsproces, hvor elementer af Kurgan-kulturen spredte sig ud over dens oprindelige kerneområde.
For at underbygge ideen om en fælles Kurgan-kultur forudsætter "Kurgan-modellen" store kulturelle ligheder mellem de forskellige folkeslag, der beboede den Pontisk-Kaspiske steppe i Yngre stenalder og ældre Bronzealder (5. til 3. årtusind f.Kr.), også kaldet "Kurgan-horisonten". Denne kulturelle kontinuitet fandt Gimbutas i det arkæologiske materiale, og den eponyme konstruktion af termen "kurgan" er kun én blandt mange faktorer i identifikationen af fælleskulturelle træk. Men som altid inden for arkæologien, er det næsten umuligt at påvise entydige og præcise skel mellem den ene kultur og den næste. I grænseområderne mellem to kulturer vil som regel være en stærk opblanding mellem dem; derfor er definitioner af oldtidskulturer ofte genstand for debat.
Kulturer, der udgør "Kurgan horisonten": Bug-Dnjestr (ca. 6. årtusind f.Kr.) Samara (ca. 5. årtusind f.Kr.) Kvalynsk (ca. 5. årtusind f.Kr.) Sredny Stog (ca. midt 5. til midt 4. årtusind f.Kr.) Dnepr-Donets (ca. 5. til 4. årtusind f.Kr.) Usatovo-kulturen (sent 4. årtusind f.Kr.) Maikop-Dereivka (ca. midt 4. til midt 3. årtusind f.Kr.) Yamna (enkeltgrav): den udgør i sig selv en varieret kulturel horisont, og dækker hele den Pontisk-Kaspian steppe fra midten af 4. til 3. årtusind f.Kr.
Den amerikanske arkæolog James Mallory påpeger, at kulturerne i Østeuropa fra Dnepr-Donets til Volga, allerede i midten af 5. årtusind f.Kr. havde meget store kulturelle ligheder, et forhold der fortsat gjorde sig gældende i Sredny Stog perioden. Derfor må den senere Yamna-kultur ifølge ham være et resultat af en begyndende diversificering af en ældre fælleskultur.Mallory; 1986, p. 308
Tidslinje På baggrund af arkæologiske udgravninger og sammenligninger med lingvistiske studier, baseret på Kurgan-hypotesen, omkring udviklingen af PIE, kan følgende tidslinje for ekspansionen af PIE rekonstrueres: 4500–4000 f.Kr.: Tidlig PIE. Sredny Stog, Dnieper-Donets and Samara kulturer, tæmningen af hesten (1. bølge). 4000–3500 f.Kr.: Yamna-kulturen opstår på steppen, samtidig med Maykop-kulturen i det nordlige Kaukasus. Modeller for IHittiternes slægtskab med indoeuropæisk sprog postulerer at de anatolske sprog blev separeret fra de øvrige PIE omkring dette tidspunkt. 3500–3000: Middel PIE. Yamna-kulturen er på sit højeste, hvilket derfor repræsenterer det klassiske rekonstruerede proto-indoeuropæiske nomadesamfund, med stenfigurer af guder, tohjulede stridsvogne, økonomi primært baseret på husdyrhold, samt få permanente bosættelser langs floderne, baseret på landbrug og fiskeri. Kontakter med kulturer mod vest resulterede i "kurganiserede" kulturer i Vest og Nordeuropa. I denne periode findes også de første tegn på den begyndende bronzealder, da bronzegenstande og våben introduceres i Yamna-området. Dette kan være den mulige begyndelse til opsplitningen mellem Satem og Centum grupperne. 3000–2500 f.Kr.: Sen PIE. Yamna-kulturen dækker hele den Pontiske steppe, mens Stridsøkse-kulturen strækker sig fra Rhinen til Volga; ifølge hypotesen udgør dette tidsrum den sidste fase af indoeuropæisk enhedskultur. I det enorme område, de "kurganiserede" kulturer omfatter, opstår der nu uafhængige sprog og kulturer. Løse kontakter betyder dog, at udveksling af teknologi og låneord stadig forekommer. Kun de anatoliske og tochariske sprog. Adskillelsen mellem Satem og Centum-grupperne ser ud til at have været komplet.
Periodificering og ekspansion 350px|thumb|right|Oversigt over Kurgan-hypotesen. I Gimbutas oprindelige forslag identificerede hun fire successive udviklingstrin i Kurgan-kulturen:
Kurgan I, Dnepr/Volga regionen, tidlige halvdel af 4. årtusind f.Kr. er tilsyneladende opstået på grundlag af kulturerne i Volga-bassinet, undergrupper omfatter bl.a. Samara og Seroglazovo kulturerne. Kurgan II–III, yngste halvdel af 4. årtusind f.v.t. Omfatter bl.a. Sredny Stog-kulturen og Maykop-kulturen i det nordlige Kaukasus. Karakteriseret af stencirkler, tohjulede stridsvogne, antropomorfe steler af sten. Kurgan IV eller Yamna-kulturen, første halvdel af 3. årtusind f.v.t. Omfatter hele stepperegionen fra Ural til nuv. Rumænien.
Dertil foreslog hun tre ekspansionsbølger:
1. bølge fandt sted forud for Kurgan I, ekspansion fra den nedre del af Volga til Dnieper og medførte en sameksistens mellem Kurgan I og Cucuteni-kulturen. Gentagne migrationsbølger udbredte kulturen helt til Balkan langs Donau, hvor den stødte op til Vinca og Lengyel kulturene i den nuv. Ungarn. 2. bølge, ca. midt 4. årtusind f.Kr. havde sit udspring i Maykop-kulturen og resulterede i "kurganiserede"' hybrid kulturer, der spredte sig ind i Nordeuropa omkring 3000 f.Kr. (Kugleamfora, Baden og Stridsøkse-kulturerne). Ifølge Gimbutas korresponderede dette til den tidligste introduktion af indoeuropæiske sprog i Vest- og Nordeuropa. 3. bølge, ca. 3.000–2.800 f.Kr., Yamna-kulturens ekspansion uden for steppeområdet, hvor dens karakteristiske gravformer dukker op i bl.a. nuv. Rumænien, Bulgarien og det østlige Ungarn; den finder sted samtidig med, at Cucuteni-kulturen forsvinder (c.2750 f.Kr).
Sekundært Urheimat Det er foreslået, at den "kurganiserede" Kugleamfora-kultur i Europa var et "sekundært Urheimat" for PIE. Det var denne kultur som både Klokkebæger og Stridsøkse-kulturen opstod af omkring 2.300 f.Kr. Herfra stammer også de europæiske IE familier: italisk, keltisk og germansk, samt en række i dag helt eller delvist forsvundne sproggrupper på Balkan og i Centraleuropa, og måske proto-mykensk i det nuværende Grækenland.
Genetik thumb|300px|Spredningen af Y-kromosom haplogruppe F og dets efterkommere.