Manchester United Football Club (IPA: [mæntʃɛstər junajtəd fʊtbɒl kləb]; forkortet Manchester United F.C. eller bare Man United) er en engelsk fodboldklub fra Manchester, der spiller i den engelske Premier League. Klubben blev grundlagt under navnet Newton Heath LYR Football Club i 1878 og skiftede navn til Manchester United Football Club i 1902. I 1910 flyttede klubben ind på Old Trafford, hvor klubben stadig spiller den dag idag.

I 1968, under manageren Matt Busby, blev Manchester United den første engelske klub, der vandt Europacuppen for mesterhold – ti år efter München-katastrofen, der kostede otte spillere livet. Alex Ferguson er den mest succesfulde manager i klubbens historie, hvor det blev til 26 store titler fra 1986 til 2013.

Manchester United har vundet rekord flest engelske mesterskaber, 20 - en rekord de deler med Liverpool, fire Liga Cup-titler og 11 FA Cup-titler, som også er rekord. Manchester United har vundet næst-flest Champions League's, 3, kun overgået af Liverpool, som har vundet 6.

Manchester United har som den eneste engelske klub vundet the treble - det vil sige mesterskabet, FA Cuppen og Champions League i 1999.

Manchester United er en af de mest værdifulde klubber i verden og ifølge Forbes -kun overgået af Real Madrid i indtjening. Klubben vurderes således til at være omkring 1,19 milliarder £ værd. Klubben oparbejdede dog en meget stor gæld, da den blev opkøbt af Malcolm Glazer i 2005. United har en af de største supporteropbakninger blandt fodboldklubber i verden.

Historie Tidlige år (1878–1945)

alt=refer to caption|thumb|349x349px|Et diagram, der viser Manchester United F.C.'s fremgang gennem det engelske fodbold ligasystem fra debuten som Newton Heath i 1892–93 til gift Manchester United blev oprettet i 1878 under navnet Newton Heath LYR Football Club af Carriage & Wagon-afdelingen af Lancashire and Yorkshire Railway-depotet i Newton Heath.Barnes et al. (2001), s. 8 Holdet startede med at spille mod andre jernbane-firmaer, men i 1888 blev klubben en del af de stiftende klubber i The Combination, en regional fodboldliga. Men Newton Heath blev en del af Football Alliance året efter, da The Combination blev opløst efter sin første sæson. Football Alliance kørte i tre år, inden den blev lagt sammen med Football League. Dette betød at klubben startede 1892-93-sæsonen i førstedivision. På dette tidspunkt var klubben blevet uafhængig af jernbanefirmaet og havde som følge deraf droppet 'LYR' i navnet. Efter blot to sæsoner måtte klubben dog se sig degraderet til andendivision.

I januar 1902, med en gæld på £2.670 – hvilket svarer til £210.000 i 2010 – blev klubben pålagt at undergå likvidation.Tyrrell & Meek (1996), s. 99 Klubbens kaptajn, Harry Stafford, fandt fire lokale forretningsmænd, heriblandt John Henry Davies (som blev klubbens præsident), der hver var villige til at skyde £500 ind i klubben (Stafford betalte de resterende £670 af egen lomme), for derimod at få direkte indblanding i klubben og som konsekvens heraf skiftede navnet.Barnes et al. (2001), s. 9 Den 24. april blev navnet officielt skiftet til 'Manchester United Football Club'.James (2008), s. 92Kilder er uenige om den nøjagtige dato for mødet og den efterfølgende navneændring. De officielle klubkilder hævder, at det skete den 26. april, men mødet blev rapporteret af Manchester Evening Chronicle i sin udgave den 25. april, hvilket tyder på, at det faktisk var den 24. april. Under Ernest Mangnall, der blev klubbens manager i 1903, sluttede holdet som nummer to i andendivision i 1906 og rykkede op i førstedivision – en række de vandt i 1908, klubbens første ligatitel. Den følgende sæson bød på sejr i den første Charity ShieldBarnes et al. (2001), s. 118 nogensinde og sluttede med klubbens første sejr i FA Cuppen. Klubben vandt sin anden titel i 1911, men Mangnall forlod klubben i slutningen af sæsonen for at overtage i Manchester City.Barnes et al. (2001), s. 11

I 1922, tre år efter genoptagelsen af fodbold efter 1. verdenskrig, rykkede klubben igen ned i andendivision, hvor de blev indtil de igen rykkede op i 1925. Med en nedrykning igen i 1931, blev Manchester United en elevator-klub, med en placering som nummer 20 som den værste i 1934. Efter at klubbens hoved-velgører, J.H. Davies, døde i oktober 1927, blev klubbens økonomiske forhold forringet i en sådanne grad, at havde det ikke været for James W. Gibson, der i december 1931 skød £2.000 i klubben og deraf fik kontrol med klubben, var klubben nok gået konkurs.Barnes et al. (2001), s. 12 I 1938-39-sæsonen, det sidste år med fodbold inden 2. verdenskrig, sluttede klubben som nummer 14 i førstedivision.

Busby-årene (1945–1969)

thumb|The Busby Babes i Danmark i 1955|alt=A black-and-white photograph of several people in suits and overcoats on the steps of an aircraft. I oktober 1945 gjorde den kommende genoptagelse at fodbolden, at bestyrelsen valgte at udpege Matt Busby som ny manager i klubben. Han forlangte en hidtil uset kontrol over valget af hold, spiller-transfers og træningspassene.Barnes et al. (2001), s. 13 Busby førte klubben til sølvmedaljer i ligaen både i 1947, 1948 og 1949 og med en sejr i FA Cuppen i 1948 på 4-2 mod et Blackpool mandskab, som kunne prale med én af datidens helt store spillere, nemlig Stanley Matthews, kunne Sir Matt Busby se sit hold løfte sølvtøj for første gang. I 1952 vandt holdet førstedivision for første gang i 41 år.Barnes et al. (2001), s. 10 Med en gennemsnitlig alder på 22, begyndte medierne at kalde de dobbelte mestre fra 1956 for "The Busby Babes", et vidnesbyrd på Busbys tro på de unge spillere.Murphy (2006), s. 71 I 1957 blev holdet det første engelske hold, der deltog i Europacuppen for mesterhold, på trods af modvilje fra The Football League, der året forinden havde nægtet Chelsea adgang til turneringen. Undervejs til semifinale, som de tabte til Real Madrid, vandt holdet med 10-0 over den belgiske klub Anderlecht, hvilket stadig er den største sejr klubben har fået.Barnes et al. (2001), s. 14–15

Den efterfølgende sæson, på vej hjem fra en Europa Cup-kvartfinale mod Røde Stjerne Beograd, forulykkede flyet, der havde Manchester United-spillerne, officielle folk fra klubben samt journalister om bord, i et forsøg på at lette efter en genopfyldning af tankene i München, Tyskland. München fly-ulykken fra den 6. februar 1958 kostede 23 livet, heriblandt otte spillere: Geoff Bent, Roger Byrne, Eddie Colman, Duncan Edwards, Mark Jones, David Pegg, Tommy Taylor og Billy Whelan. Desuden kom endnu flere til skade.Barnes et al. (2001), s. 16–17

thumb|left|En mindeplade på Old Trafford til ære for de spillere der døde i München-ulykken. |alt=A stone tablet, inscribed with the image of a football pitch and several names. It is surrounded by a stone border in the shape of a football stadium. Above the tablet is a wooden carving of two men holding a large wreath. Reserveholdets træner, Jimmy Murphy, tog over som manager, mens Busby kom sig over og klubbens midlertidige hold kom i FA Cup-finalen, hvor de dog tabte til Bolton. Som en anerkendelse af holdets tragedie, inviterede UEFA holdet til at deltage i Europa Cuppen, sammen med de senere mestre fra Wolves. Selv om FA gav dem lov, blev det stoppet af The Football League, da de ikke mente at holdet skulle deltage, når de ikke havde kvalificeret sig.White, Jim (2008), s. 136Barnes et al. (2001), x. 17 Busby genopbyggede holdet i løbet af 1960'erne, ved at hente en spiller som Denis Law. Med en kombination af disse spillere og den næste generation af ungdomsspillere, heriblandt George Best, gik klubben hen og vandt FA Cuppen i 1963. Den følgende sæson blev de nummer to i ligaen og vandt mesterskabet i 1965 og 1967. I 1968 blev Manchester United den første engelske klub der vandt Europa Cuppen, efter en 4-1-sejr over den portugisiske klub Benfica i finalen.Barnes et al. (2001), s. 18–19 På holdet var der tre spillere, som blev kåret til årets europæiske fodboldspillere, Bobby Charlton, George Best og Denis Law. Matt Busby stoppede som manager i 1969 og blev erstattet af reserveholdstræner og tidligere Manchester United-spiller, Wilf McGuinness.

1969–1986

thumb|upright|Bryan Robson var anfører for Manchester United i 12 år, længere end nogen anden spiller.Barnes et al. (2001), s. 110|alt=A smiling man with dark hair wearing a white, green and blue tracksuit top over a blue shirt. He is holding a washbag under his right arm.

Efter en ottendeplads i 1969-70-sæsonen og en dårlig start på 70-71-sæsonen, blev Busby overtalt til, midlertidigt, at tage endnu en tørn som klubbens manager og McGuinness blev igen reserveholdstræner. I juni 1971 overtog Frank O'Farrell jobbet fra Busby, men han holdt kun i 18 måneder, før han blev erstattet af Tommy Docherty i december 1972.Murphy (2006), s. 134 Docherty reddede Manchester United fra nedrykning den sæson, bare for at kunne overvære at de rykkede ned i 1974 – på et tidspunkt hvor trioen Law, Best og Charlton alle havde forladt klubben. Klubben rykkede dog op igen i første forsøg og nåede FA Cup-finalen i 1976 – i hvilken de tabte til Southampton. De nåede finalen igen i 1977, hvor de slog Liverpool med 2-1. Docherty blev dog fyret ikke lang tid efter, efter offentliggørelsen af hans affære med klubbens fysioterapeuts kone.Barnes et al. (2001), s. 19

Dave Sexton erstattede Docherty som manager i sommeren 1977. På trods af store indkøb som Joe Jordan og Ray Wilkins, lykkedes det ikke holdet at opnå nogle signifikante resultater – de sluttede som nummer to i ligaen i 1977-78 og tabte til Arsenal i FA Cup-finalen i 1979. Sexton blev fyret i 1981, selvom holdet havde vundet de sidste syv kampe, hvor han stod i spidsen for dem.Barnes et al. (2001), s. 20 Han blev erstattet af Ron Atkinson, der med det samme smadrede den britiske transferrekord, da han hentede Bryan Robson fra West Bromwich Albion. Under Atkinson vandt klubben FA Cuppen to gange på tre år – i 1983 og 1985. I 1985-86-sæsonen havde Manchester United vundet tretten og spillet to uafgjort i de første 15 kampe og var derfor favorit til at vinde ligaen. Men en fjerdeplads i sæsonen og en efterfølgende sæson der sendte klubben ned i kampen for at undgå nedrykning, gjorde at Atkinson blev fyret.Barnes et al. (2001), s. 20–21

Alex Ferguson epoken (1986–2013)

thumb|upright|left|Alex Ferguson var manager for Manchester United F.C. fra 1986 til 2013.|alt=The torso and head of a grey-haired white man. He is wearing spectacles and a black coat. Alex Ferguson og hans assistent Archie Knox ankom fra Aberdeen på dagen for Atkinsons fyringBarnes et al. (2001), s. 21 og styrede klubben til en 11. plads i førstedivision.Barnes et al. (2001), s. 148 På trods af en andenplads i 1987-88, var klubben tilbage på 11. pladsen i 1988-89-sæsonen.Barnes et al. (2001), s. 148–149 En sejr i FA Cup-finalen i 1990 over Crystal Palace efter omkamp (første kamp endte 3-3), reddede Fergusons karriere i klubben, efter at han angiveligt var tæt på at blive fyret. Den følgende sæson vandt Manchester United sin første Cup Winners Cup-titel og deltog derfor i UEFA Super Cup 1991 hvor holdet slog Europa Cup-vinderne fra Røde Stjerne Beograd 1-0 i finalen på Old Trafford. Da holdet i 1992 kom i finalen i Liga Cuppen, var det anden gang i træk det lykkedes. Denne gang vandt holdet 1-0 over Nottingham Forest på Wembley Stadium. I 1993 vandt klubben sit første mesterskab siden 1967 og et år senere blev mesterskabet genvundet, for første gang siden 1957. Sammen sæson vandt klubben FA Cuppen og hjemtog derfor den første "Double" i klubbens historie.

thumb|upright|Ryan Giggs er den mest dekorerede spiller i engelsk fodboldhistorie.|alt=A white football player with short, dark, greying hair. He is wearing a red shirt, white shorts, white socks and white football boots. He is running and has puffed-out cheeks.