Tilknytningskravet er et krav, som man ud over 24-års-reglen skal opfylde for at blive familiesammenført med en udlænding efter de danske nationale regler.
Tilknytningskravet forklaret selvstændigt
Tilknytningskravet er et krav ved familiesammenføring efter de danske regler, som indebærer, at et ægtepars eller samlevers samlede tilknytning til Danmark som udgangspunkt skal være mindst lige så stærk som parrets tilknytning til et andet land. Myndighederne foretager en konkret helhedsvurdering af blandt andet parternes bopælshistorik, familie-, arbejds- og uddannelsesforhold, sprogkundskaber, ophold i Danmark og forholdet mellem parterne.
I sammenfald med øvrig lovgivning
Tilknytningskravet er blandt de stærkt omdiskuterede elementer, der indgår i vurderingen, når der ansøges om familiesammenføring. De øvrige krav er 24-årsreglen, en 28-årsregel, boligkrav, forsørgelseskrav, krav om bankgaranti samt krav om, at den danske part ikke har modtaget sociale ydelser fra kommunen de seneste 3 år. Tilknytningskravet bortfalder, hvis 24-årsreglen og 28-årsreglen er opfyldt, eller hvis man har særbørn fra tidligere forhold, som man har samkvem med i normalt omfang.
28-års-reglen, der i 2011 blev ændret til 26 år, kommer med god grund bag på de fleste; den går ud på, at den danske part skal have været statsborger i Danmark i de sidste 28 år. Denne regel er bortfaldet efter at Danmark tabte sagen Biao mod Danmark om familiesammenføring ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i juni 2016 Den omstridte 26-års-regel er fortid bt.dk 28. jun. 2016
Tilknytningskravet er ikke gældende, når der søges familiesammenføring efter EU-retten.
Referencer
Kategori:Jura