thumb|Nørreogsand set fra luften Nørreogsand (tysk: Norderoogsand, nordfrisisk: Noorderuug Söön) er et 7,5 kilometer langt og cirka 2 kilometer bredt højsand vest for Nørreog i Nordfrisland (Sydslesvig).

Højsandet er et af de nordfrisiske udesande. Sydvest for sandbanken ligger halligen Hoge. Syd for sandbanken ligger Sønderogsand. Mellem de to sandbanker ligger prilen (tidevandsstrømmen) Rummelhul (nordfrisisk Romelgat).

Klitterne på sandbanken er bevoksede. Den dominerende plantevækst består af marehalm og hjælme.

I Nørreogsands klitområde yngler imidlertid også flere fuglearter. Blandt dem kan nævnes strandskader og store præstekraver. En oversigt fra 2012 viser følgende ynglepar:

Dansk navn Latinsk navn Antal ynglepar Strandskade Haematous ostralegus 4 Stor præstekrave Charadrius hiaticula 2 Grågås Anser anser 4 Svartbag Larus marinus 2 Edderfugl Somateria mollissima 2 Vandrefalk Falco peregrinus 1 Sildemåge Larus fuscus 74 Sølvmåge Larus argentatus 149

Nørreogsand ligger i nationalparkens beskyttelsesområde 1. Dette indebærer, at adgang til området er forbudt.

Noter

Kategori:Nordfrisiske Øer Kategori:Nordfrisland Kategori:Højsande