Danmarks Cykle Union (DCU) er cyklingens officielle specialforbund i Danmark og medlem af Danmarks Idræts-Forbund og Danmarks Olympiske Komité.

Danmarks Cykle Union blev stiftet i 1946. Unionen er en sammenlægning af Dansk Cykle Union for Landevejssport og Dansk Bicykle Club.

I 2024 var der over 300 klubber og 29.767 medlemmer under DCU.

Unionen er blandt andet arrangør af den største tilbagevendende sportsbegivenhed i Danmark, Post Danmark Rundt.

Vision 25-50-75 I 2015 indgik Danmarks Cykle Union en aftale om at indgå i Visionsprojektet "Bevæg dig for livet" med DGI og DIF.

Baggrund: Nordea-fonden og TrygFonden indgår i et tæt partnerskab med DIF, DGI og en række specialforbund om at realisere de to idrætsorganisationers Vision 25-50-75. Det blev afsløret på et pressemøde tirsdag den 24. marts, hvor også H.K.H. Kronprins Frederik deltog og gav sin opbakning til visionen.

Visionens målsætning er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Nordea-fonden og TrygFonden bidrager i de kommende tre år hver med 10 millioner kroner årligt – altså 60 millioner kroner i alt. I samme periode bidrager DIF og DGI med tilsammen 40 millioner kroner. Der er dermed tale om den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie.

Visionens navn er "Bevæg dig for livet".

Målet er at sætte Danmark i bevægelse, motivere til fællesskab og skabe nye ideer til at dyrke idræt og motion.

Formænd + Formænd for Danmarks Cykle Union Formand Periode Bemærkning Frederik Knudsen 1946 – 1947 København (Dansk Bicycle Club) Svend Hansen 1947 – 1950 Aarhus (Aarhus Bane Klub) Kaj Holm 1950 – 1956 Aarhus (Aarhus Bane Klub) Aage Christensen 1956 – 1957 København (Dansk Bicycle Club) Svend Gredsted 1957 – 1960 København (Politikommissær) Erhard Jakobsen 1960 – 1964 København (Borgmester i Gladsaxe Kommune, MF) Poul Johansen 1964 – 1969 København (Direktør hos Scaniadam) Jens Peter Jensen 1969 – 1971 Odense (Chefredaktør på Fyns Tidende, MF) Carlo W. Sørensen 1971 – 1977 Odense (Odense Cykelbane Klub) Bruno Fjelstrup 1977 – 1978 København (Dansk Bicycle Club) Christian Pedersen 1978 – 1981 København (Ordrup CC) Thorkild Madsen 1981 København (Dansk Bicycle Club) Steffen Nielsen 1981 – 1985 København (Køge Cykel Ring) Jens Lindblom 1985 – 1990 København (Lyngby CC) Peder Pedersen 1990 – 2005 Odense (Cykling Odense) Tom Lund 2005 – 2013 København (PBS/Nets samt ABC) Niels Sørensen 2013 – 2016 Hobro (Hobro CK) Henrik Jess Jensen 2016 – 2023 Aalborg (Aalborg CR) Morten Anderson 2023 – 2024 København (Amager CR) Johnny Lillelund 2024 – 2025 Køge (Mountainbike Club Vejle) Morten Anderson 2025 – nu København (Amager CR)

Æresmedlemmer 1989: Henrik Elmgreen 1990: Gert Vind Jensen 1990: Jens Lindblom 1991: Ole Ritter 1997: Carsten H. Pedersen 1999: Kurt Marcussen 2003: Henning Sørensen 2004: Niels Fredborg 2006: Ole Kjeldsen 2013: Tom Lund 2016: Niels Sørensen 2023: Henrik Jess Jensen 2023: Jakob Knudsen 2026: Willy Frederiksen

Referencer

Se også Cyklistforbundet DCU Elite Team

Eksterne henvisninger Danmarks Cykle Union's officielle hjemmeside

Kategori:Etableret i 1946