thumb|Kort over Republikken Basjkortostan Republikken Basjkortostan (også kendt som Basjkirien; , ; basjkirsk: Башҡортостан Республикаһы, ) er en af 21 autonome republikker i den russiske føderation. Republikken har et areal på km² og indbyggere. Republikkens hovedstad, Ufa, der med indbyggere er Ruslands 11. største by. Andre større byer i republikken er Sterlitamak, der har indbyggere, Salavat med indbyggere og Neftekamsk med indbyggere
Geografi
Republikken Basjkortostan ligger i den sydlige del af Uralbjergene i Volgas føderale distrikt. Republikken grænser op til Perm kraj og Sverdlovsk oblast mod øst, til Tjeljabinsk oblast mod syd, til Orenburg oblast mod vest, til Republikken Tatarstan og til Republikken Udmurtien mod nordvest.
Naturressourcer
Republikken Basjkortostan er et af de rigeste mineralområder i Rusland med mere end 3000 mineralressourcer. Basjkortostan er rig på råoliereserver, og er et af de vigtigste centre for olieudvinding i Den Russiske Føderation. Andre større ressourcer er naturgas, kul, jernholdige metalmalme, mangan, krom, jernmalm, ikke-jernholdige malm (bly, wolfram), ikke-metalliske malm (bjergkrystal, fluorit, Islandsk dobbeltspat, sulfid, pyrit, baryt, silikater, siliciumdioxid, asbest, fedtsten), aflejringer af ædelsten og natursten (malakit, jade, granit).
Demografi
De absolut største befolkningsgrupper i republikken er russere (1.432.906; 36,1%), basjkirere (1.172.287; 29,5%) og tatarer (1.009.295; 25,4%).
Demografisk sammensætning af Republikken Basjkortostan. Befolkningsgruppe FT 1926 FT 1939 FT 1959 FT 1970 FT 1979 FT 1989 FT 2002 FT 2010 2 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Basjkirere 625.845 23,5 % 671.188 21,2 % 737.711 22,1 % 892.248 23,4 % 935.880 24,3 % 863.808 21,9 % 1.221.302 29,8 % 1.172.287 29,5 % Russere 1.064.707 39,9 % 1.281.347 40,6 % 1.418.147 42,4 % 1.546.304 40,5 % 1.547.893 40,3 % 1.548.291 39,3 % 1.490.715 36,3 % 1.432.906 36,1 % Tatarer 621.1581 23,3 % 777.230 24,6 % 768.566 23,0 % 944.505 24,7 % 940.436 24,5 % 1.120.702 28,4 % 990.702 24,1 % 1.009.295 25,4 % Tjuvasjere 84.886 3,2 % 106.892 3,4 % 109.970 3,3 % 126.638 3,3 % 122.344 3,2 % 118.509 3,0 % 117.317 2,9 % 107.450 2,7 % Mariere 79.298 3,0 % 90.163 2,9 % 93.902 2,8 % 109.638 2,9 % 106.793 2,8 % 105.768 2,7 % 105.829 2,6 % 103.658 2,6 % Ukrainere 76.710 2,9 % 92.289 3,1 % 83.594 2,5 % 76.005 2,0 % 75.571 2,0 % 74.990 1,9 % 55.249 1,3 % 39.875 1,0 % Udmurtere 23.256 0,9 % 25.103 0,8 % 25.388 0,8 % 27.918 0,7 % 25.906 0,7 % 23.696 0,6 % 22.625 0,6 % 21.477 0,5 % Mordvinere 49.813 1,9 % 57.826 1,8 % 43.582 1,3 % 40.745 1,1 % 35.900 0,9 % 31.923 0,8 % 26.020 0,6 % 20.300 0,5 % Hviderussere 18.281 0,7 % 23.761 0,8 % 20.792 0,6 % 17.985 0,5 % 17.393 0,5 % 17.038 0,4 % 17.117 0,4 % 11.680 0,3 % Tyskere 6.448 0,2 % 6.030 0,2 % 12.817 0,4 % 12.104 0,3 % 11.316 0,3 % 11.023 0,3 % 8.250 0,2 % 5.909 0,1 % Andre 15.434 0,6 % 27.140 0,9 % 27.140 0,8 % 23.985 0,6 % 24.848 0,6 % 27.365 0,7 % 49.210 1,2 % 147.455 3,6 % Indbyggere 2.665.836 100 % 3.158.969 100 % 3.341.609 100 % 3.818.075 100 % 3.844.280 100 % 3.943.113 100 % 4.104.336 100 % 4.072.292 100 % 1 461.871 tatarer, 135.960 mishärere, 23.290 tiptärere og 37 keräsjer 2 97.572 personer kunne ikke henføres til nogen bestemt befolkningsgruppe. Disse personer formodes at have fordelt sig proportionalt på de registrerede befolkningsgrupper.
Sprog
Det administrative sprog er russisk og basjkirsk.
Kilder
Eksterne henvisninger
Republikken Basjkortostans officielle hjemmeside
Kategori:Etableret i 1919