Nathaniel Wilson (født 20. juli 1968Cool G Rap – Biography ), bedre kendt som Kool Genius of Rap eller bare Kool G. Rap, er en amerikansk rapper fra Queens, New YorkKool G Rap: These Are Our Heroes .

I hjembyen hang han ud med Eric B (fra Eric B & Rakim) og DJ Polo, med hvem han dannede gruppen Kool G. Rap & Polo. I 1986 udsendte de singlen 'It's a Demo/I'm Fly' gennem pladeselskabet Cold Chillin', der også blev gruppens faste pladeselskab.

I 1989 udsendte duoen 'Road to the Riches', der i store træk var produceret af Marley Marl, der også står bag klassikeren 'The Symphony', hvor Kool G. Rap krydser verbale klinger med Big Daddy Kane, Masta Ace og Craig G.

Med numre som 'Poison' og 'Truly Yours' markerede gruppen sig som en af de mere interessante. Denne status vedblev med albummet 'Wanted: Dead or Alive', der bl.a. indeholdt nummeret 'Erase Racism', fra 1990.

Med 'Live and Let Die' bevægede Kool G. Rap og Polo sig mod en hård gangstarapstil. Det resulterede i et album, der blev mødt med en del kritik på grund af albummets cover, der viste to frådende rottweilere foran to hængte hvide mænd.

Efterfølgende gik Kool G. Rap solo. Første eksempel på dette kunne høres på '4,5,6', der som de to følgende albums i store træk blev overset af både pressen og fans.

'The Giancana Story' fra 2002 var et comeback. På albummet præsenterede Kool G. Rap nogle af sine unge venner, der igen i 2003 fik en chance for at vise deres værd på 'Click of Respect'.Kool G. Rap – dr.dk/Musik/Arkiv/Leksikon

Diskografi

Studiealbums 4,5,6 (1995) Roots of Evil (1998) The Giancana Story (2002) Riches, Royalty, Respect (2011) Return of the Don (2017)

Kollaborationsalbums Road to the Riches (1989) Wanted: Dead or Alive (1990) Live and Let Die (1992) Click of Respect (2003) Once Upon a Crime (2013) Son of G Rap (2018)

Referencer

Eksterne henvisninger

Kool G Rap interview March 5th, 2008 – Kool G Rap interview with HipHopDX Kool G Rap interview November 12th, 2003 – Kool G Rap interview with HalfTimeOnline Kool G Rap interview 2003 – Kool G Rap interview with MVRemix Three Thug Mice Kool G Rap plays the voice of Brik the mouse in the Three Thug Mice cartoon

Kategori:Rappere fra USA Kategori:Fra DR's Musikleksikon