Methylklorid Sumformel: CH3Cl Fysiske egenskaber Molvægt 50,53452 g/mol Massefylde: 920 mg/cm3 (-30 °C) Smeltepunkt: -98 °C (101,325 kPa) Kogepunkt: -24 °C (101,325 kPa) thumb|Metylklorid Metylklorid (kemikere og i kemi på gymnasieniveau benyttes stavemåden methylchlorid; et synonym er chlormethan) er en farveløs, giftig og brændbar gas med en svagt sødlig lugt.

Tekniske anvendelser Metylklorid var tidligere udbredt som kølemiddel i køleskabe m.v., men da det er giftigt, er det blevet erstattet med andre forbindelser til det formål.

Undervejs i produktionen af silikonepolymerer dannes og forbruges metylklorid, og stoffet anvendes desuden i fremstillingen af syntetisk gummi.

Sundhed og sygdom Hvis man inhalerer metylklorid med indåndingsluften, opleves en rus svarende til virkningen af ætanol "alkohol"; man bliver sløret og svimmel og har svært ved at gå eller tale. Ved højere koncentrationer kan der indtræde lammelser, kramper eller koma.

I dyreforsøg med mus giver kronisk påvirkning med metylklorid anledning til fødselsdefekter. Hos mennesker er der muligvis en forbindelse mellem kronisk metylklorid-forgiftning og misdannelser i fosterets ben, bækken og nedre rygsøjle, men det er ikke blevet endegyldigt bevist.

Se også Kemi Kemiske stofgrupper

Kategori:Organiske klorforbindelser Kategori:Halomethaner