thumb|Sumerisk konge af Ur med undersåtter, ca. 2600 f.v.t. Sumer (sumerisk: ki-en-ĝir 15 betyder "hjemlig, lokal" og i visse sammenhænge også "ædle" – psd.museum.upenn.edu. Ordret, "de hjemlige (lokale, ædle) herskere". Stiebing (1994) når frem til "Land of the Lords of Brightness" (William Stiebing, Ancient Near Eastern History and Culture). Postgate (1994) antager at en erstatter eme="sprog", og får således "de sumerisktalendes land" (. Postgate mener, at det er sandsynligt at eme, 'sprog', blev til en, 'hersker' gennem konsonanttilpasning).Sumerian Questions and Answers, akkadisk: Šumeru muligvis det bibelske Shinar) var en civilisation og en historisk region i det sydlige mesopotamien nu Irak, der er kendt som civilisationens vugge. Den varede fra bosættelsen af Eridu i Ubaid-perioden (slutningen af 6. årtusinde f.Kr.) – gennem Uruk-kulturen (4. årtusinde f.Kr.), den dynastiske periode (3. årtusinde f.Kr.) – og frem til Babylons dominans i begyndelsen af 2. årtusinde f.Kr.
Navnets oprindelse Betegnelsen "sumerisk" er et fællesnavn givet til oldtidens beboere i det sydlige Mesopotamien af deres efterfølgere, de semitiske akkadier. Sumererne kaldte sig selv sag-giga, som ordret betyder "det sort-hovedede folk". Det akkadiske ord Shumer er måske det samme ord i en dialekt, men det er uvist hvorfor akkadierne kaldte det sydlige landområde Shumeru. Egyptisk Sngr og hittitisk Šanhar(a) kan være vestlige varianter af Šumer. Ifølge den babylonske historiker Berossus var sumererne de "sort-ansigtede udlændinge". Man, God and Civilization
De sumeriske nyvindinger Selv om andre byer kendes før Sumer (Jeriko, Çatalhöyük og andre enten sæsonbetingede beskyttelser eller helårlige handelspladser), var de sumeriske byer de første, som dyrkede intensivt landbrug fra ca. 5300 f.Kr. Overskuddet af fødevarer fra landbrugsøkonomien tillod befolkningen at bosætte sig på ét sted, i stedet for konstant at migrere efter fødevarer og græsningsjorder. Det muliggjorde en langt højere befolkningstæthed, som igen krævede omfattende arbejdskraft og arbejdsdeling.
Samfundets organisering medførte behov for arkivering af oplysninger og førte til udviklingen at et egentligt skriftsprog ca. 3500 f.Kr. Sumerernes kileskriftsystem er det ældste, som er fundet. Flere århundreder efter opfindelsen af kileskriften blev brugen af anden skrift end dokumenter ang. gæld, betaling og inventarlister. Fra for formodentlig første gang omkring 2600 f.Kr. blev skrift benyttet til beskeder og breve, og til at nedskrive historie, legender, matematik, astronomiske iagttagelser og andre beskæftigelser. Sammen med brugen af skriftsystem opstod de første formelle skoler, som normalt blev etableret under beskyttelse af bystatens tempel. Yuval Noah Harari: Sapiens (s. 112-13), forlaget Bazar, Oslo 2016,
Det er bevis på brug af køretøjer med hjul fra midten af 3000-tallet f.Kr., hvilket synes at være sket på samme tid i Mesopotamien, i det nordlige Kaukasus (Maykopkulturen) og Centraleuropa. Hjulene havde i begyndelsen samme form som en keramikers drejehjul. Det nye koncept førte hurtigt til vogne med hjul og møller og kværne med hjul.
Sumererne var blandt de første astronomer, og de udarbejdede et stjernekort, hvorpå stjerner blev samlet i stjernebilleder; mange er blevet bevaret i dyrekredsen og også anerkendt af oldtidens grækere.Thompson, Gary: «History of Constellation and Star Names» . Members.optusnet.com.au De var også opmærksomme på de fem planeter, som er synlige for det blotte øje. «Sumerian Questions and Answers». Sumerian.org.
De opfandt og udviklede aritmetik (regning) ved at benytte flere forskellige talsystemer, herunder en blanding af radikssystem skiftevis baseret på base 10 og base 6. Dette seksagesimalsystem blev standardtalsystemet i Sumer og Babylonien.
De synes også at have udviklet militære formationer, og introducerede den grundlæggende fordeling mellem infanteri, kavaleri og bueskytter. De udviklede de første kendte lovbestemte juridiske og administrative systemer, komplet med retssal, fængsel og officielle referater, som opbevaredes hos myndighederne. De første virkelige bystater opstod i Sumer, omtrentlig samtidig med tilsvarende enheder i det, som i dag er Syrien, Libanon og Israel.
Sumererne var også foregangsmænd i brugen af omfattende jordbrug og kunstvanding, hvilket skaffede et fødevareoverskud, som tillod andre og mere specialiserede sysler. Emmerhvede, hvede og byg var blandt de vigtigste afgrøder; mens får og kvæg for første gang blev holdt som husdyr i stor skala.
Bystater thumb|Kort over Sumer. Mod slutningen af det 4. årtusinde f.Kr. var Sumer opdelt i et dusin uafhængige bystater, hvis grænser var kanaler og grænsesten. Hver by lå om et tempel, som var viet til en skytsgud eller gudinde. Byerne blev regeret af en præst (ensi) eller en konge (lugal), som var nært knyttet til byens religiøse kult.
De fem første byer, som siges at have haft en sumerisk konge, opført i den sumeriske kongeliste: Eridu (Tell Abu Shahrain) Bad-tibira (formodentlig Tell al-Madain) Larsa (Tell as-Senkereh) Sippar (Tell Abu Habbah) Shuruppak (Tell Fara) Andre betydelige byer: <li> Kish (Tell Uheimir & Ingharra) <li> Uruk (Warka) <li> Ur (Tell al-Muqayyar) <li> Nippur (Afak) <li> Lagash (Tell al-Hiba) <li> Ngirsu (Tello or Telloh) <li> Umma (Tell Jokha) <li> Hamazi 1 <li> Adab (Tell Bismaya) <li> Mari (Tell Hariri) ² <li> Akshak 1 <li> Akkad 1 <li> Isin (Ishan al-Bahriyat) (1placering usikker) (²en fjerntliggende by i det nordlige Mesopotamien)Mindre byer fra syd til nord: Kuara (Tell al-Lahm) Zabala (Tell Ibzeikh) Kisurra (Tell Abu Hatab) Marad (Tell Wannat es-Sadum) Dilbat (Tell ed-Duleim) Borsippa (Birs Nimrud) Kutha (Tell Ibrahim) Der (al-Badra) Eshnunna (Tell Asmar) Nagar (Tell Brak) ² (²en fjerntliggende by i det nordlige Mesopotamien)
Bortset fra Nagar og Mari, som ligger 330 km nordvest for Agade og i den sumeriske kongeliste angives som et kongedømme i det tidlige andet dynasti, ligger disse byer alle i lavlandet mellem Eufrat og Tigris syd for Bagdad i de nuværende Bābil, Diyala, Wāsit, Dhi Qar, Al-Muthannā og Al-Qādisiyyah distrikter i Irak.
Historie De sumeriske bystater voksede sig stærke i det tidlige 3. dynasti, ca. år 2.300 f.Kr., hvor et skriftsprog blev udviklet, og som har muliggjort læsning af tidens tekster og inskriptioner. Det oprindelige Sumer ophører med at eksistere med fremkomsten af det Akkadiske imperium i det 23. århundrede f.Kr. Efter den Gutiske periode er der en kort "Sumerisk renæssance" i det 21. århundrede f.Kr., som hurtigt afsluttes af invaderende Amoritter. Det amorittiske Isin-dynasti varede til ca. 1.700 f.Kr., hvor Mesopotamien blev forenet under Babylonsk herredømme.
Ubaid-periode: 5.300 – 4.100 f.Kr. (Pottemageri Yngre stenalder til Kobberalder) Uruk periode: 4.100 – 2.900 f.Kr. (Sen-Kobberalder til den tidlige bronzealder) Uruk XIV-V: 4.100 – 3.300 f.Kr. Uruk IV periode: 3.300 – 3.000 f.Kr. Jemdet Nasr periode (Uruk III): 3.000 – 2.900 f.Kr. Tidlige Dynastiske periode (tidlige bronzealder II-IV) Tidlige Dynastiske I periode: 2.900 – 2.800 f.Kr. Tidlige Dynastiske II periode: 2.800 – 2.600 f.Kr. (Gilgamesh) Tidlige Dynastiske IIIa periode: 2.600 – 2.500 f.Kr. Tidlige Dynastiske IIIb periode: ca. 2.500 – 2.334 f.Kr. Akkadiske imperium periode: ca. 2.334 – 2.218 f.Kr. (Sargon) Gutiske periode: ca. 2.218 – 2.047 f.Kr. (tidlige bronzealder IV) Ur III periode: ca. 2.047 – 1.940 f.Kr.
Befolkning right|350px|thumb| Første agerbrugere fra Samarra ankommer til Sumer og bygger en helligdom og en bosættelse ved Eridu. Sumererne var et ikke-semitisk folk, og på et tidligere antoges de for indvandrere, idet nogle lingvister mente, at kunne spore et sprog liggende under sumerisk. Men arkæologiske undersøgelser viser klart en kulturel kontinuitet fra den tidlige Ubaid-periode (5.300 – 4.700 f.Kr.).
Derfor er der, på trods af at der ikke foreligger skrevne kilder, stor enighed om, at sumererne var jordbrugere, som flyttede til Mesopotamien nordfra omkring 5.300 f.Kr. efter at have udviklet et landbrug baseret på kunstvanding. Ubaid-keramikken fra det sydlige Mesopotamien er blevet forbundet med keramikken fra Samarrakulturen (ca. 5.700 – 4.900 f.Kr.) længere mod nord. En kultur som også var den første til at praktisere en primitiv form for kunstvanding.
Alternativt kan sumererne have været en endogen kultur af jæger-samlere, som boede i sumplandet ved Eufrats og Tigris udmundinger, på samme måde som sumparaberne gør i dag.
Kultur Den sumeriske kultur kan spores til to centre: Eridu mod syd og Nippur mod nord. Disse byer er modpoler i den sumeriske religion.
Guddommen Enlil, omkring hvis helligdom byen Nippur voksede frem, blev betragtet som herskeren af spøgelseslandet, og hans gaver til menneskeheden var de bønner og besværgelser, som gode og onde ånder var tvunget til at adlyde. Hans rige var et mytologisk bjerg ved navn Ekur, og hans skabninger levede under jorden.
Byen Eridu på den anden side, var hjem for kulturguden Enki, som herskede over det underjordiske hav. Han var en helbreder og menneskehedens ven.
Kulturerne for Eridu og Nippur smeltede sammen længe før de tidligste historiske kilder. Mens Babylon synes at være en koloni under Eridu, har Eridus naboby Ur antagelig været en koloni under Nippur, idet Urs guddom, måneguden, var søn af Enlil. I sammensmeltningen af de to byers religiøse tradition synes Eridus at have domineret.
Historikeren Alan I. Marcus bemærker: "Sumererne havde et ret trist syn på livet." En sumerer skrev: "Tårer, beklagelser og depression er i mig. En ond skæbne favner mig og bærer mit liv bort. Ondartet sygdom bader mig." En anden skrev: "Hvorfor regnes jeg blandt de uvidende? Der er mad allevegne, og dog er mad min sult. Den dag lodder blev uddelt, blev min lod lidelse."The Wisdom Fest by Kathleen L. Bruce, D. Miss.
Ifølge indskrifter om kong Urukgina af Lagash (ca. 2300 f.Kr.) siges han at have afskaffet polyandri i sit kongedømme. Straffen for at ægte flere mænd skulle være stening med sten påskrevet forbrydelsen.Gender and the Journal: Diaries and Academic Discourse p. 62 by Cinthia Gannett, 1992.
Selv om kvinder var beskyttet af sen-sumerisk lov og kunne opnå højere status i Sumer end i andre samtidige civilisationer, var kulturen mandsdomineret. Ur-Nammus kodeks, som stammer fra Ur-III "Sumerisk renæssance" og er den ældste kendte kodeks, giver et glimt af samfundsstrukturen i den sen-sumeriske lov. Under lu-gal ("stormand" eller konge) tilhører alle samfundets medlemmer et af to lag: "lu" som er en fri person, eller slaver (mænd: arad, kvinder geme). Sønnen af en lu blev kaldt en dumu-nita indtil han blev gift. En kvinde (munus) gik fra at være datter (dumu-mi) til at være kone (dam)), og hvis hun overlevede sin mand enke (namsu), som kunne gifte sig på ny.
Materielt liv thumb|En rekonstruktion i British Museum af hovedbeklædning og halsbånd båret af kvinder i en del sumeriske grave. I tidlig sumerisk periode (det vil sige Uruk), antyder primitive piktogrammer Sayce, Rev. A. H. (1908): The Archaeology of the Cuneiform Inscriptions (2. utg.). London, Brighton, New York: Society for Promoting Christian Knowledge. ss. 98-100., at Keramik var i overflod, og formene på vaser, skåle, og tallerkener var mangfoldige; det var særlige krukker til honning, smør, olie og vin, som sandsynligvis er fra denne tid, og en vaseform havde en rende?? stående ud fra dens side. En del af vaserne havde udstående fødder og stod på et stativ med krydsende fødder; andre havde flade bunde og blev placerede på kvadratiske eller rektangulære rammer af træ. Oliekrukker blev forseglede med ler, lige som i oldtidens Egypten. Vaser og tallerkener af sten blev udført som efterligninger af dem i ler, og kurve var vævet af halmstrå eller formet af ler.