Victoria line er en dybtliggende London Underground-bane, der går fra Syd- til Nordøstlondon. Den er farvet lyseblå på netværkskortet. Modsat de fleste Underground-baner kører den udelukkende underjordisk, med undtagelse af forbindelsen mellem Seven Sisters og banens depot i Northumberland Park.

200 millioner passagerer benytter Victoria line hvert år, hvilket gør den til den sjette mest benyttede bane i netværket set på passagertal, men baseret på det gennemsnitlige antal rejser pr. kilometer, er den den klart mest benyttede bane. Hver perron, der er nyanlagt specifikt for Victoria line, er 132,6 m lang. Banens stationer ligger på pukler (tilsvarende Københavns Metro), for at tog kan lagre gravitationel potentiel energi ved opbremsning, som frigives ved afgang fra en station, hvorved der opnås en energibesparelse på 5 % og togene kan køre 9 % hurtigere.

Den eneste station på Victoria line uden skiftemulighed til andre jernbaner er Pimlico, selvom Brixton Station er i en separat bygning fra sin National Rail-nabo.

Historie En dybtliggende jernbane fra Victoria til Walthamstow blev foreslået første gang af en arbejdsgruppe udpeget af British Transport Commission i 1948. Hovedformålet var at frigøre trængsel i de centrale dele. Det nødvendige lovforslag blev fremsat i parlamentet i 1955. Heri er beskrevet en bane fra Victoria til Walthamstow (Wood Street). Der var også et forslag, som dog ikke var med i lovforslaget, om en senere forlængelse fra Victoria til Fulham Broadway Station på District line.

Anlægget begyndte i 1962 på Walthamstow-Victoria-strækningen og fortsatte indtil 1972, hvor Pimlico Station åbnede. En testtunnel fra Tottenham til Manor House under Seven Sisters Road var blevet boret i 1959 og blev senere indarbejdet i køretunnelerne.

thumb|Luftskakt og nødudgang, Heron Island; omtrent halvvejs mellem Blackhorse Road og Tottenham Hale. I august 1967 gav regeringen tilladelse til Brixton-forlængelsen. Indledende arbejder var allerede begyndt i Bessborough Gardens nær Vauxhall Bridge Road i maj 1967. I juni 1968 blev et forslag om anlæg af en station i Pimlico godkendt.

Navnet "Victoria line" daterer sig tilbage til 1955. Andre forslag var "Walvic line" (Walthamstow – Victoria) og "Viking line" (Victoria – King's Cross). I løbet af planlægningen var den kendt som Route C og blev efterfølgende navngivet Victoria line efter Victoria Station af David McKenna, hvis forslag blev valgt af Sir John Elliot.

Banen blev designet for at lette andre baner for trængsel, særligt Piccadilly line, så vel som at maksimere mulige skiftestationer. Det var hensigten at bygge banen videre fra Walthamstow Central til Wood Street (Walthamstow), hvor den skulle ende i terrænniveau ved siden af fjerntogsstationen. Der var også forslag om at forlænge banen så langt som til South Woodford eller Woodford, for at skabe skiftemulighed til Central line. I en sen beslutning i 1961 blev banen dog afskåret til Walthamstow (Hoe Street) Station, der blev omdøbt Walthamstow Central i 1968.

Hver Victoria line-station (bortset fra Pimlico) blev anlagt som skiftestation, og adskillige eksisterende stationer blev ombygget for at give mulighed for cross-platform interchange med den nye bane. Nogle steder blev dette udført ved at placere Victoria line-perronerne på hver side af den eksisterende station – andre steder benytter Victoria line en af de ældre perroner og den eksisterende bane blev forlagt til en ny perron. Især er den direkte skiftemulighed på samme etage med Bakerloo line på Oxford Circus markant: et centralt knudepunkt i hjertet af hele netværket, med en lang række af nord-sydgående rejser på tværs af det centrale London.

På Euston kører nordgående Victoria og Northern line (Bank-gren)-tog langs tilstødende perroner, selvom de kører i modsatte retninger. Andre cross-platform interchanges findes på Stockwell (med Northern line), Highbury & Islington (med First Capital Connect, oprindeligt Northern City Line) og på Finsbury Park (med Piccadilly line).

Alle Victoria line-stationer var oprindeligt flisebeklædt i blå og grå. Hver station blev dekoreret med mosaikmotiver ved sidenicher for at hjælpe passagerer til at identificere stationen. Under anlægget af Jubilee line i slutningen af 1970'erne blev de oprindelige motiver på Green Park Station erstattet af motiver, der matchede design for de nye Jubilee line-perroner. Disse blev løbende erstattet i 2009 med kopier af det oprindelige design.

I ultimo 2010 og 2011 blev forhøjninger installeret på perronerne på alle Victoria line-stationer (bortset fra Pimlico) for at give trinfri adgang til togene. Dette projekt blev udført i overensstemmelse med bestemmelserne for tilgængelighed til skinnekøretøjer fra 2010 og loven om forskelsbehandling af handicappede fra 1995. Victoria line-puklerne ligner de såkaldte Harrington Humps, en rampetype der installeres på nogle fjerntogsstationer, men er i murværk.

Åbning Den første sektion, der åbnede, var mellem Walthamstow Central og Highbury & Islington. Der var ingen decideret åbningsceremoni. I stedet begyndte den normale køreplan søndag d. 1. september 1968. Det første tog forlod Walthamstow Central mod Highbury & Islington omkring kl. 06:30. Senere samme år åbnede sektionen mellem Highbury & Islington og Warren Street, igen uden en ceremoni.

Den officielle åbningsceremoni forgik på Victoria Station 7. marts 1969. Dronning Elizabeth II afslørede en mindeplade i stationens forhal. Efter en kort ceremoni, købte hun en billet til 5d (fem gamle pence = 2.08p) og rejste til Green Park.

Prinsesse Alexandra åbnede Brixton-forlængelsen den 23. juli 1971, og tog en tur fra Brixton til Vauxhall. Prinsen af Wales og Hertugen af Edinburgh havde tidligere besøgt linjen under anlægget. I juli 1968 besøgte de tunnelarbejdet under Vauxhall Park.

Betjening og rullende materiel thumb|300px|2009-materiel på Northumberland Park Depot. I myldretiderne kører der tog hvert andet minut. Normalt kører alle tog fra Brixton til Seven Sisters, og ca. tre ud af fem tog fortsætter til Walthamstow Central.

Da banen blev åbnet blev den betjent af en vognpark på 39½ ottevognstogsæt af 1967-tubemateriel. Disse blev senere suppleret af et antal vogne af 1972 Mk. I-tubemateriel konverteret til at være kompatibel med 1967-materiellet. Senest var der 43 tog, der var blev udgjort af to firvognstogsæt. Disse blev erstattet af 2009-tubemateriel mellem 2009 og 2011 (se nedenfor).

I banens tidlige planlægningen blev leddelt rullende materiel overvejen, men idéen blev droppet, grundet besværligheder i overførslen af materiel til Acton Works for store renoveringer. Med lukningen af Acton Works er dette ikke længere et problem, og det nye 2009-tubemateriel har et bredere profil og lidt længere vogne, hvilket hindrer det i at køre på andre dybtliggende tube-baner.

Banen er udstyret med Automatic Train Operation (ATO), hvorved lokomotivføreren lukker togdørene og trykker på et par "start"-knapper, og hvis togvejen er fri, kører ATO toget med en sikker hastighed til den næste station og stopper der. Dette system har været i drift siden banen åbnede i 1968, hvilket før Victoria line til verdens første fuldstændigt automatiske jernbane.Selvom systemet blev testet i London Underground i mindre målestok før dette, oprindeligt på en kort strækning af District line, og efterfølgende et større forsøg på Central line mellem Woodford og Hainault. Se:

Udskiftningen af 1967-materiellet begyndte i juli 2009 som en del af Transport for Londons 5-årige opgraderingsprojekt til £10 mia. En ny flåde med 47 ottevognstog, kaldet 2009-tubemateriel blev bygget af Bombardier Transportation. De første prototyper begyndte prøvekørsel i 2008. Den primære vognpark blev sat i drift fra 2009 og begyndte i fast drift i 2010. Den sidste af 1967-togene køre den 30. juni 2011, hvorefter alle afgange køres med 2009-materiel.

Signalsystemet er blevet erstattet med et mere moderne ATO-system fra Westinghouse Rail Systems. LUL hævder dette er verdens første ATO-på-ATO-opgradering. Installationen er godt i gang, og det nye system vil være i fuld drift ved udgangen af 2012, og tillader op til 33 tog pr. time i stedet for 27. Dette, kombineret med de nye, hurtigere tog, vil øge banens samlede kapacitet med 21 %, svarende til yderligere 10.000 passagerer pr. time.

Kort 400px|center|Geografisk layout for Victoria line

Stationer

thumb|right|250px|Meddelelse, der forklarer om trin-fri adgang. Dette kan ses inden i alle Victoria line-tog.

Station Billede Åbnet Yderligere informationWalthamstow Central 50px 1870 Victoria line begyndte 1. september 1968Blackhorse Road 50px 19. juli 1894 Nuværende station åbnede 1. september 1968Tottenham Hale 50px 15. september 1840 Åbnede som Tottenham. Omdøbt ved begyndelsen af Victoria line 1. september 1968Seven Sisters 50px 22. juli 1872 Victoria line begyndte 1. september 1968Finsbury Park 50px 1. juli 1861 Åbnet som Seven Sisters Road (Holloway). Omdøbt 15. november 1869. Victoria line begyndte 1. september 1968Highbury & Islington 50px 1872 Victoria line begyndte 1. september 1968King's Cross St. Pancras 50px 1863 Victoria line begyndte 1. december 1968Euston 50px 12. maj 1907 Victoria line begyndte 1. december 1968Warren Street 50px 22. juni 1907 Victoria line begyndte 1. december 1968Oxford Circus 50px 30. juli 1900 Victoria line begyndte 7. marts 1969Green Park 50px 15. december 1906 Victoria line begyndte 7. marts 1969Victoria ( Tog til Gatwick) 50px 1. oktober 1860 Victoria line begyndte 7. marts 1969Pimlico 50px 14. september 1972 Vauxhall 50px 11. juli 1848 Victoria line begyndte 23. juli 1971Stockwell 50px 4. november 1890 Victoria line begyndte 23. juli 1971Brixton 50px 23. juli 1971

De følgende stationer har trinfri adgang fra gaden til perronniveau på Victoria line: Tottenham Hale, King's Cross St. Pancras, Green Park og Brixton.

Opgraderinger Den 27. juni 1991 tillod London Underground (Victoria) Act 1991 anlæg af en ny 43 m lang underjordisk fodgængerforbindelse på Victoria Station mellem Victoria line-perronerne og de højtliggende Circle line-perroner.

Den 18. september 2009 trådte The London Underground (Victoria Station Upgrade) Order 2009, som bemyndiger anlægget af en anden 1930 m2 stor billethal på Victoria station, i kraft.

Medio 2009 var der foretaget prøveboringer for et kølesystem på Green Park Station, med yderligere borringer planlagt at blive udført i løbet af resten af 2009. I 2010 Engineering & Technology rapporterede, at 200 l vand pr. sekund pumpes på Victoria station fra Tyburn-kilden, gennem varmevekslere og ud i Themsen.

Ventilationsskakter Omkring 50 skakter blev bygget under anlægget af banen. Mellem hver station er der midtvejsventilationsskakter. Der er planlagt særlige lokale forhold, hvis det er nødvendigt at rømme et Victoria line-tog ud gennem evakueringsskakten i Netherton Road.

Tretten ventilationskakter er planlagt at blive moderniseret mellem 2009 og 2014. I første fase udskiftes luftskakterne i Drayton Park, Gillingham Street, Moreton Terrace, Purloss Road, Somerleyton Road og Tynemouth Road. I anden fase er planlagt skakterne i Cobourg Street, Dover Street, Gibson Square, Great Titchfield Street, Isledon Road, Kings Cross, Palace Street og Rita Road.

I 2009 blev ændringerne i Cobourg Street planlagt, mens nedrivningsarbejderne i Moreton Terrace, Somerleyton Road og Drayton Park-skakterne var foretaget. Den 31. marts 2009 blev tilladelse til nedrivning og ombygning af Netherton Road-skakten bemyndiget.

Depot thumb|right|Indkørsel til toghallen. thumb|right|Victoria line-tog forlader depotet.

Northumberland Park Depot er værksteds- og opbevarelsesområdet for tog på Victoria line, og er den eneste del af banen over terræn.