Vestre (dansk) eller Westre (tysk) er en landsby og kommune beliggende på gesten få km syd for Tønder ved den dansk-tyske grænse. Administrativt hører kommunen under Nordfrislands kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Sydtønder kommunefællesskab (Amt Südtondern). I kirkelig henseende hører Vestre under Ladelund Sogn. Sognet lå i Kær Herred (Tønder Amt), da Slesvig var dansk indtil 1864.

Landsbyen er i nord og øst omgivet af flere moseområder som Svanemose, Tranemose og Sortbjerg MoseAnders Bjerrum: Sydslesvigs stednavne, bind 4.1 Kær herred, 1979, side 693.

Vestre er første gang nævnt 1352. Stednavnet forklares ved landsbyens beliggenhed på en hede i sognets vestlige del. Måske er navnet sammentrukket af vester og -hedeJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 437 eller -rødWolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 176. På dansk findes også den ældre form VæstreM. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, side 221.

Noter

Kategori:Byer i Kreis Nordfriesland Kategori:Byer i Slesvig-Holsten