Frank Ladegaard Erichsen (født 30. september 1983 i Bevtoft) er en dansk tv-personlighed, bonde, foredragsholder og forfatter. Han er kendt fra DR-programmet Bonderøven (2008-nu), hvor han fortæller og udlever sin drøm om selvforsyning på sin gård, Kastaniegaarden, i Revn ved Grenaa på Djursland.”Bonderøven” fra Revn, Gartnertidende, oktober 2008 Hans program er blevet en af DR2's største successer og er bl.a. blevet kåret som Europa bedste public service-program i 2010, og det flyttede til DR1 i 2011 som følge af succesen. Det er siden blevet produceret i over 20 sæsoner. Han har udgivet to bøger om selvforsyning.

Opvækst og uddannelse Frank Erichsen voksede op i Agerskov i Sønderjylland. Som ti-årig fik han sin egen jordlod, som han kunne dyrke.Bonderøven Frank er blevet berømt . Ekstra Bladet. hentet 16/2-2014 Som 11-årig faldt han over John Seymours bog Håndbog i Selvforsyning, og han var allerede på dette tidspunkt interesseret i selvforsyning og landbrug.Bonderøven fra Norddjurs . Information. Hentet 16/2-2014 Han var også meget betaget af Søren Ryges programmer.Bonderøven og det gode liv . Af Gregers Lohse, Berlingske Tidende. Hentet 16/2-2014

Han gik i 10. klasse på Helgenæs Naturefterskole. Herefter rejste han til Norge og gik på Fosen Folkehøjskole, som er en håndværks- og friluftshøjskole. Under sit ophold var han også i Lapland og arbejde som hyrde sammen med de indfødte samer. Efter højskolen tog han til Nordnorge, hovedsageligt Trøndelag og Nordland,TÆT PÅ: Bonderøven svarer på spørgsmål efter sæsonfinale . DR. Hentet 3/1-2019 og arbejdede på gård. Da han kom tilbage til Danmark begyndte han på Århus Akademi. Under sine studier boede han i en primitiv hytte på Mols. Mens han boede i hytten, formåede han at spare penge op af sin SU, idet hans største udgifter var til petroleum og transport til Aarhus. På sin vogntur efter HF-eksamen aftalte han at købe to heste af kusken. Han fik disse opstaldet på en gård i Revn ved Grenå. Han boede i en sovepose i laden i vinteren 2004-2005. Da ejeren af gården døde kort tid efter, købte Erichsen gården.

Karriere

I 2006 medvirkede Erichsen som gæst i DR-programmerne Friluftshaven og Frilandshaven. Redaktionschefen var på udkig efter ideer til nye programmer, og Erichsen foreslog at lave et program om en, der satte en gård i stand. Da Erichsen netop havde erhvervet sig en faldefærdig gård med henblik på at istandsætte den, besluttede man at lave et program om ham. Den første sæson blev optaget i 2007 og sendt på DR2 året efter. Grundet et lille budget blev én enkelt kameramand, der selv måtte stå for lys, lyd osv. sendt ud til optagelser ved Erichsen. Sæsonen bestod af i alt otte programmer, og det blev hurtigt en succes og opnåede seertal på omkring 200.000.Hemmeligt hvad Bonderøven tjener . BT. Hentet 16/2-2014

I 2011 blev Bonderøven, som følge af den store succes, flyttet til DR1.Danskerne er for vilde med Frank Erichsen! . BT. Hentet 16/2-2014 Her har programmet siden opnået et seertal på 700.000.Ugens tv-top 10: Vi skruede op for tv-forbruget . dr.dk. hente 16/2-2014 Da de første tre sæsoner af Bonderøven udkom på dvd, blev det en stor succes, og var den tredjemest solgte tv-serie i 2011.Nu vil vi også eje Søren Ryge og Bonderøven . dr.dk. Hentet 16/2-2014 Programmet er også blevet solgt til både Sverige, Norge og Finland.’Bonderøven’ og ’Annemad’ drager Norden rundt . Dr.dk. Hentet 16/2-2014 I Sverige er programmet blevet sendt i bedste sendetid på SVT1 under navnet Hundra procent bonde, og programmet havde 825.000 seere, da seertallet toppede.Norden bytter kultur, livsstil og mad . Dr.dk. Hentet 16/2-2014 Op mod 40 % af alle dem, der så fjernsyn, mens programmet blev sendt, så Bonderøven. I Finland fik Erichsen sin egen fanklub, og hans program var med på tidsskriftet Kotivinkkis liste over 101 vigtigste fænomener i 2012 som det eneste tv-program. Ligeledes opnåede han stor popularitet på sociale medier, og i 2014 blev det rapporteret at han havde mere end 100.000 følgere på Facebook.Bonderøven har 100.000 venner . dr.dk. Hentet 16/2-2014 I 2010 blev Bonderøven kåret til "Det bedste public service-format" ved The Eurovision Forum i Schweiz.Bonderøven vinder europæisk tv-pris . Berlingske Tidende. Hentet 16/2-2014Bonderøven anede intet om tv-pris . Politiken. Hentet 18/5-2015 I 2011 var Bonderøven sæson 1-3 den tredjemest solgte tv-serie på IFPIs liste, og den tredje sæson alene lå som nummer 15.Nu vil vi også eje Søren Ryge og Bonderøven. DR. Hentet 18/5-2015 Erichsen blev kåret til Årets Knivbærer 2010 af Vendsyssel Knivmagerlaug den 8. maj 2010, da han meget ofte bruger sin opinelkniv i Bonderøven.Bonderøv får kniven . Nordjyske Stiftstidende. Hentet 8/2-2019

I forbindelse med Bonderøven har han været i Frankrig (flere gange), USA,Bonderøven - sæson 9 (2:8) . Dr.dk. Hentet 16/2-2014 Wales,Bonderøven - sæson 10 (3:10) . Dr.dk. Hentet 16/2-2014 Tanzania,Bonderøven (3:12) . Dr.dk. Hentet 16/2-2014 på SvalbardBonderøven (8:12) . DR. Hentet 17/12-2015 og i Nepal.Bonderøven (3:10) . DR. Hentet 20/1-2016 Der er pr. januar 2017 optaget 18 sæsoner af Bonderøven af varierende længde. Desuden er der blevet produceret et par specialprogrammer samt sammenklippede programmer med indslag fra flere sæsoner.

I 2010 medvirkede han i programmet Sådan er fædre på DR2.Bonderøven: Blev konstant irettesat af konen . BT. Hentet 16/2-2014 Han har også medvirket i Ugen med Clement (2010) og Søren Ryge præsenterer (2011).Frank Erichsen. IMDb. hentet 16/2-2014

I 2011 udgav han sin første bog Det enkle liv,Det enkle liv . Gyldendal. Hentet 16/2-2014 og den blev fulgt op af bogen Det enkle liv - flere skridt på vejen mod selvforsyning i 2013Det enkle liv - flere skridt på vejen mod selvforsyning . Gyldendal. Hentet 16/2-2014 Begge bøger handler om selvforsyning og indeholder råd og vejledning til forskellige aspekter af dette.

I 2012 medvirkede Erichsen i slægtsforskningsprogrammet Ved du hvem du er?, hvor han fandt ud af, at han har en forfader, der døde under 1. verdenskrig som tysk soldat, og at han langt ude er i familie med det svenske kongehus.Bonderøven tager på slægtsrejse . BT. Hentet 16/2-2014 Den 21. december 2012 medvirkede Erichsen som gæst i det direkte program Live fra Jordens undergang med Rasmus Botoft som vært.Live fra Jordens Undergang - del 1 . Dr.dk. Hentet 16/2-2014

I 2013 blev programmet Bonderøven kommer til byen sendt på DR2. I programmet besøgte Erichsen forskellige former for havebrug og de folk, der dyrker dem rundt omkring i København. Han besøgte bl.a. en have på toppen af et hus, en villahave og en have i en offentlig park.Bonderøven kommer til byen . dr.dk. Hentet 16/2-2014

thumb|Frank Erichsen på Middelaldercentret under et kalkbrændingsforsøg i 2015.

I 2014 hjalp Erichsen med opførelsen af en kalkovn på Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. Året efter vendte han tilbage og deltog i den første kalkbrænding. Samme år var han "bygningskonsulent" på Østre Gasværk Teater, hvor han hjalp med scenografien til musikforestillingen Hjælp søges, der skulle foregå på en forfalden bondegård.Bonderøven går til teatret . Berlingske Tidende. Hentet 28/1-2018 Stykket havde premiere 12. april 2014 og blev spillet frem til 7. juni.Bonderøvens nye job: Se resultatet af hans arbejde . BT. Hentet 3/1-2019 I 2014 var han også gæst i Aftenshowet.

I 2015 medvirkede Erichsen i et kort klip i det danske komikerkvartet Ørkenens Sønners show Een gang til for prins Knud i en sketch, hvor Ørkenens Sønner udklædt som personer fra Huset på Christianshavn er på vej til en højskole i Jylland og spørger en lokal om vej.Ørkenens sønner - Huset på Christianshavn. 15:08-15:16. SM Videos, YouTube. Hentet 1/6-2026

I 2016 blev det offentliggjort, at Erichsen havde købt en gård på tvangsauktion sammen med tidligere komiker Simon Jul Jørgensen, hvor de tilbød undervisning i selvforsyning og bæredygtighed. Erichsen og Jul mødte hinanden på Folkemødet i 2014.Bonderøven i samarbejde med komiker Simon Jul . Aarhus Stiftstidende. Hentet 11/10-2016Simon Jul klar til karriere med Bonderøven: Man skal fucking ikke nøjes! . BT. Hentet 11/10-2016

Erichsen er ambassadør for Den Gamle By i Aarhus.Godt håndværk inspirerer gør-det-selv manden. Den Gamle By. Hentet 18/5-2015 Han er også med i bestyrelsesen for Den Danske Naturfond.Bestyrelse . Den Danske Naturfond. Hentet 31/10-2015Forgyldt: Bonderøven scorer kassen . Se og Hør. Hentet 31/10-2015 Han har også undervist på Grenaa Produktionsskole.

I 2019 var Erichsen konsulent på Michael Noers drama Før frosten på scener med landbrug.»Det, der giver livet mening, er faktisk ikke det, man har lyst til, men det, man er nødt til«. Dagbladet Information. Hentet 4/1-2023

I 2020 var Erichsen vært på programmet Giv os naturen tilbage, hvor han i fire programmer undersøgte, hvordan den vilde natur havde det i Danmark, og hvordan man kunne forbedre den.Frank Erichsen: Balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen findes over tid . Hedeselskabet. Hentet 1/6-2026 Der blev produceret endnu en sæson i 2023 med otte afsnit og en tredje sæson med to afsnit i 2025. I september 2025 meldte Erichsen ud, at han ikke fortsatte samarbejdet med DR om flere sæsoner, bl.a. fordi han syntes "det var svært at finde en vej videre, fordi jeg er blevet overrasket over, hvor slemt det står til...".Frank Erichsen med ærgerlig udmelding: Stopper programme. Billed Bladet. Hentet 10/10-2025Bonderøven med trist melding: Det er slut. alt.dk. Hentet 10/10-2025

Ved sæsonstarten den 4. maj 2021 skiftede programmet Bonderøven navn til Frank & Kastaniegaarden.forandringer: Bonderøven skifter navn. Ekstra Bladet. Hentet 4/1-2023

Privatliv Erichsen og Theresa Jessing lærte hinanden at kende, da en af Jessings veninder havde set Erichsen i Friluftshaven og mente, at Jessing ville kunne lide ham. Jessing fik efterfølgende kontakt med ham via programmets chat og sms. Parret har sammen to børn, en dreng (f. 2008) og en pige (f. 2010). Jessing er selvstændig illustrator og forfatter. Parret blev gift i 2012, uden at offentligheden fik det at vide. Erichsen fortalte i radioprogrammet Café Hack, at brylluppet ikke var planlagt særlig grundigt, men mere var en impulsiv beslutning, tre dage inden han skulle af sted til Afrika med Bonderøven, ifald der skulle ske ham noget på turen. Brylluppet foregik på rådhuset, få timer før han tog til lufthavnen.Bonderøven er blevet gift . Billedbladet. Hentet 11/4-2016

Siden han er blevet landskendt, har han oplevet, at flere kører forbi hans gård, stopper op og kigger ind, og sågar at folk er gået ind i hans have eller hus.Bonderøvens kæreste: Forbløffet over folks frækhed . Alt for Damerne. Hentet 18/5-2015

Mange har henvendt sig til redaktionen for Bonderøven for at få lov at besøge Kastaniegaarden, men dette bliver altid afvist, da antallet af personer, som har udvist interesse for det, ville betyde, at han havde dårlig tid til sine daglige gøremål.5 ting du ikke vidste om 'Bonderøven' . TV 2. Hentet 28/1-2018

Erichsen og redaktionen bag Bonderøven får også mange henvendelser fra folk, der vil donere gammelt værktøj eller landsbrugsmaskiner til ham. Mængden er dog blevet så stor, at de i stedet bliver opfordret til at tilbyde det til andre via DR's hjemmeside.

I 2010 kom det frem, at Erichsen lider af sygdommen diabetes type 1.

Som forbruger går han højt op i økologi og køber udelukkende økologiske produkter, ligesom han spiser efter årstiderne. Han køber størstedelen af sit tøj i genbrugsbutikker.Bonderøven: »Jeg ser det ikke som et nederlag at handle ind« . Politiken. Hentet 18/5-2015 Han er blevet udnævnt som en helt for antiforbrugere, fordi han forsøger at leve selvforsynende og bæredygtigt.Bonderøven er helt - Fetterlein er skurk. Politiken. Hentet 18/5-2015