Marcantonio Franceschini (født 5. april 1648 i Bologna, død 24. december 1729 sammesteds) var en italiensk maler.
Franceschini var elev af Carlo Cignani og en dreven freskomaler i den dekorative stil efter Carracciernes skole. Han arbejdede med stor lethed, og i løbet af et par år udsmykkede han således kirkerne San Bartolomeo og Corpus Domini i Bologna med fresker, og i løbet af nogle få måneder udførte han store dekorative arbejder for slottet i Modena (1696). Hans freskoudsmykning af den store sal i Genuas rådhus gik til grunde 1777 ved ildebrand.
Nogle år arbejdede Franceschini på freskerne (Venus med Amor osv.) i det fyrstelige Liechtensteinske Palæ i Wien. Til hans kendteste staffelibilleder hører Bodfærdig Magdalena (Dresdens galleri "Die büßende Magdalene" (Gemälde der Dresdener Gallerie)" på Wikisource.org − Er der tale om en forveksling? Der er tilsyneladende mange afbildninger af en "büßende Magdalene", en angrende, bodfærdig Maria Magdalene − Se evt. https://lex.dk/Maria_Magdalene på Lex.dk), en Ignatius-fremstilling samt Den hellige Carlo Borromeo hos de pestsyge i Milano og Caritas i Wiens Hofmuseum.
Referencer
Kilder af Axel Holck
Eksterne henvisninger
Marcantonio Franceschini hos Britannica.com Marcantonio Franceschini hos Artvee.com
Kategori:Malere fra Italien Kategori:Barokmalere Kategori:Italienere i 1600-tallet Kategori:Italienere i 1700-tallet Kategori:Personer fra Bologna