Der beglückte Florindo (HWV 3) er en opera af Georg Friedrich Händel, som han komponerede på opfordring af Reinhard Keiser, lederen af operaen i Hamborg. Den blev uropført på Theater am Gänsemarkt i januar 1708. Den blev formentlig opført med Christoph Graupner som dirigent ved cembaloet.

Operaen var den første del af en dobbeltopera; det var meningen, at den anden del, Die verwandelte Daphne, skulle opføres aftenen efter. Keiser indsatte skuespillet Die lustige Hochzeit, der var på plattysk, som et divertissement i operaen, idet han var bange for, at publikum ellers skulle komme til at kede sig. Ifølge Romain Rolland behagede denne dispostion ikke Händel.Rolland, Romain, Haendel, Actes Sud-Classica, 1910, genudgivet 2005 Kun fragmenter af partituret er overleveret, men et eksemplar af librettoen findes i Library of Congress.Coopersmith, J. M., Review of Handel by Herbert Weinstock (December 1946). Notes (2nd Ser.), 4 (1): pp. 85-89. Librettoen var skrevet af Hinrich Hinsch, en advokat, som også havde skrevet teksten til Keisers første opera i Hamborg: Mahumet II (1696). Hinsch havde skrevet libretti siden 1681 og døde i 1712.

Henvisninger

Kilde

Kategori:Operaer af Georg Friedrich Händel