Haqq-Muhammed-Ali er et alevitisk udtryk for fuldkommenheden ved at sammenstille Gud, Muhammed og Ali. Det skal forstås på den måde, at Gud er selveste Sandheden (Haqq, Haqiqat), og at Muhammed er dennes synlige (zāhir) aspekt, mens Ali er dennes skjulte (bātin) aspekt.
Udtrykket bruges både i alevitiske bønner og digte. Følgende digt er fra en Duvāz Imām, tilhørende Shāh Khatā'ī (1487-1524):
Referencer
Kategori:Alevisme