thumb|right|300px|Byen København med bydele og forstæder samt motorveje (røde linjer) og tog (grå linjer). Københavns geografi er de naturlige og menneskeskabte karakteristika dækket af fagområdet beskrivende geografi i det område, som udgør byområdet København, som defineret ud fra FN's retningslinjer.
København ligger på det nordøstlige Sjælland med en del af byen på øen Amager og en række kunstige og naturlige øer og holme derimellem. Det meste af det centrale område er tæt bebygget, men med spredte områder med parker og søer. Det lille centrum omkranses af vand mod både øst og vest. Mod vest finder man Søerne og Damhussøen og mod øst er der kanaler (og havneløb) mellem øerne og centrum. På ydersiden af vandet er brokvartererne Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Amagerbro. Disse kvarterer er hovedsagelig bygget under industrialiseringen i starten af 1900-tallet som arbejderboliger. Udenfor brokvartererne ligger forstæderne. Mange af forstæderne var oprindeligt selvstændige byer, der over tid er vokset sammen med København.
Københavns udvikling var i mange år begrænset af voldene. Med deres fald i 1850'ernewww.b.dk/nationalt/koebenhavns-volde-falder Om Københavns volde og den samtidige industrielle revolution skete en voldsom stigning i indbyggertallet, der i løbet af 100 år voksede fra ca. 100.000 til omkring en million. I dag ligger indbyggertallet på lidt mere end 1,3 mio (2018). for byen København.www.dst.dk/Statistik/Nyt Byopgørelsen for enkelte år – Indbyggertal i København Metropolregionen Øresundsregionen, hvor København er hovedby, har ca. 3,7 mio. indbyggere.www.tendensoresund.org/da/befolkning Indbyggertal i Øresundsregionen
Indbyggerne i København er beskæftiget i en lang række erhverv, men hovedbeskæftigelsen er på vidensarbejdspladser. København er hjemsted for mange statslige arbejdspladser og mange virksomheder har deres hovedkvarter i byen.
Der er meget få naturressourcer i Københavnsområdet, men der udnyttes dog lidt vindressourcer og der har tidligere været udgravning af ler og udnyttelse af vandkraft. Den tætte bebyggelse gennem mange år har gjort at det meste af området er klassificeret som lettere forurenet.www.mst.dk – Om lettere forurenet jord
Afgrænsning og definition I daglig tale bruges navnet "København" både om Københavns Kommune og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed. Alle samlede byområder i Danmark defineres af Geodatastyrelsen (den tidligere Kort & Matrikelstyrelse, en del af Miljøministeriet) men præsenteres dog primært via Danmarks Statistik (DST). DST's opgave inkluderer at tælle antallet af indbyggere inden for hver byområde, men de geografiske grænser for disse afgøres af Geodatastyrelsen alene. Definitionsbegrundelserne stammer fra FN's retningslinjer, og KMS bruger den såkaldte polygonmetode. For at blive betragtet som samlet byområde må der ikke være mere end 200 meter mellem husene (parker og lignende ikke medregnet).
Selv om byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Geodatastyrelsen anvender København, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkøbenhavn. København er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget. Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.
Beliggenhed og undergrund Geologisk set hviler København ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området er der blot ti meter ned til kalklaget, det såkaldte københavnerkalk, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.
Det vestlige København strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige København rejser sig f.eks. omkring Søborg og Høje Gladsaxe en større bakkekæde med højder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige København gennemskæres af en del søer og Mølleåen. I Rude Skov ligger det højeste punkt i det større københavnsområde med 91 meter over havet. Pga. højden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Københavns vandforsyning. I den sydvestlige del af København hæver en kalkforskydning sig ved Carlsberg-forkastningen. De mere centrale dele af København består for det meste af fladere landskab, afvekslingsvis ses Valby Bakke og Brønshøj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer følger fra nordøst til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man søerne (Sortedamssøen, Peblingesøen og Skt. Jørgens sø), i den anden finder man Damhussøen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen, den sidste løber under Åboulevarden og er lukket helt inde i rør. Amager og det meste af den gamle indre by er fladt kystnært land. En del af den indre by, herunder Christianshavn og Islands Brygge, ligger i dag på områder, der for 500 år siden var havbund.
Infrastruktur I 1947 blev den første Fingerplan udarbejdet. Selvom den aldrig blev vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for København. Ideen med fingerplanen var at trafik og bygninger skulle bygges langs fem fingre ud fra centrum med grønne områder mellem fingrene. Indfaldsvejene og sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Øresund til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Københavns Lufthavn. For sportrafikkens vedkommende er der et enkelt spor der fungerer som ringbane, mens vejtrafikken har adskillige ringforbindelser på tværs.
Fingerplanen bruges stadig som overordnet styringsværktøj og den blev i 2007 og 2012 opdateret med nye afsnit om bl.a. klimatilpasning og byomdannelse. I planerne fremgår ligeledes hvilke arealer, der er afsat til transportkorridorer, som fx en mulig ring 5, som bane eller vej.www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Planlaegning_i_byer/Hovedstadsomraadet Naturstyrelsen om Hovedstadsområdet og Fingerplaner
Detailstyringen af infrastruktur varetages af de enkelte kommuner. Nogle kommuner bruger fingerplanen som udgangspunkt for deres egen planlægning.htk.odeum.com Høje-Taastrup Kommune om fremtidsplaner
Transport
thumb|Vesterbrogade 2007.
Gang I centrum af København foregår meget transport i gang, og op imod 80 procent af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods.www.kbhmagasin.dk Antal fodgængere s. 13, kort over gågader s. 14 Langt de fleste københavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gør, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.
København har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at køre bil, hvoraf den mest kendte er Strøget. Ligeledes findes der en del gader omkring strøget, der også har gågadestatus.
Uden for centrum er gang mindre brugt og faciliteterne til gang er mindre udbyggede.
Cyklisme Et kendetegn ved København er de mange cykelstier, der ofte gør cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. For at understøtte udviklingen med at mange bruger cyklen er komunerne i København gået sammen om et projekt med Cykelsuperstier. Cykelsuperstierne er målrettet cykling og giver fx grønne bølger, bredere cykelstier og cykelpumper ved udvalgte vejkanter.www.cykelsuperstier.dk Om Cykelsuperstier Uafhængigt af dette har Københavns Kommune en strategi om at gøre København til verdens bedste cykelby. Dette lidt brede mål skal bl.a. opnås ved at 50 % af københavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015. For at hjælpe på vej mod det er Nørrebrogade blevet delvist lukket for biler. I 2008 var man nået op på at 37 % af indbyggerne cyklede til arbejde eller uddannelse hver dag.
Internationalt har man også lagt mærke til København som en by for cyklister og byen blev i 2008 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.ibyen.dk/gadeplan/article690290 I Byen om København som verdens bedste cykelby
Bilisme og parkering Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskørsel er svært. Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i København. Som omkransning af brokvartererne løber Ring 2 og længere ude Motorring 3 (motorvej), Ring 3, Ring 4 (motorvej) og den påbegyndte Ring 5.
Uden for søerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje, der er de vigtigste. Herunder hører Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade. De større indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerødmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen. Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde.www.brhovedstadensjaelland.dk Om pendling på Sjælland
De fleste steder i København er der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder er der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Københavns Kommune kan købe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område.
Kollektiv transport
thumb|250px|Sportrafik i København Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneindelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog samt i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges på korte strækninger i den indre by, men fungerer også som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstandsområdet er blevet anslået til 3,5 mia. personkilometer i 2006, hvoraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog samt 25 % med bus.www.tekno.dk Teknologirådet om transport i hele landet og i København s. 53
I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne hører under Movia, metro under Metroselskabet, S-tog, regionaltog og fjerntog under DSB og lokalbaner under Hovedstadens Lokalbaner.
Lufthavne Københavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens største med cirka 21 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det øvrige Sydsverige, der med tog over Øresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I 2010 færdigjordes byggeriet af en ny lavpristerminal "CPH GO".www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH Om CPH GO Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af København med bus, tog og metro.
Omkring København findes ligeledes Roskilde Lufthavn, som primært fungerer som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, og Grønholt Flyveplads, som er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.
Havne Københavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er løbende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemøllebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinie og ved Prøvestenen.
Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.
Fra København er der færgeforbindelse til Oslo (Norge) og Swinoujscie (Polen).www.trafikken.dk Vejdirektoratets liste over færgeruter Danmark – udland