Den solgte brud (tjekkisk: Prodaná nevěsta) er en komisk opera i tre akter af den tjekkiske komponist Bedřich Smetana til en libretto af Karel Sabina. Operaen anses for at have ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af tjekkisk musik. Den er komponeret i perioden 1863-1866 og uropført på Prags provisoriske teater, Prozatimní divadlo, den 30. maj 1866 i en version i to akter med talt dialog. Den foregår i en landsby og har realistiske figurer på rollelisten. Operaen fortæller historien om, hvordan ægte kærlighed vinder over ambitiøse forældres planer og en ægteskabsmæglers intriger. Operaen blev ikke umiddelbart nogen succes og blev revideret og udvidet i de følgende fire år. I sin endelige udgave, der fik premiere i 1870, blev den dog hurtigt populær og blev i sidste ende en verdensomspændende succes.
Den nationale tjekkiske opera havde før Den solgte brud kun været repræsenteret ved en række mindre, sjældent opførte værker. Den solgte brud, Smetanas anden opera, var en del af hans bestræbelser på at skabe en særlig tjekkisk operagenre. Smetanas musikalske formsprog i operaen gør betydelig brug af traditionelle bøhmiske danseformer som polka og furiant, selv om han stort set undgår direkte citater. Alligevel fornemmer man tydeligt folkemusikkens indflydelse, og operaen opfattes da også af tjekkerne som udpræget tjekkisk. Ouverturen, der ofte spilles som et koncertstykke uafhængigt af selve operaen, komponerede Smetana usædvanligt nok før al den anden musik i operaen.
Efter en opførelse i Wien i 1892 opnåede operaen international anerkendelse. Den blev opført i Chicago i 1893, i London i 1895 og nåede New York i 1909 og blev efterfølgende den første, og i mange år den eneste, tjekkiske opera i det almindelige operarepertoire. Mange af disse tidlige internationale opsætninger af operaen var på tysk under titlen Die verkaufte Braut, og den tyske version spilles og indspilles fortsat. En tysk filmudgave af operaen blev indspillet i 1932 af Max Ophüls.
Baggrund thumb|Omslag til en udgave af Prodaná nevěsta fra 1919. Indtil midten 1850'erne var Bedřich Smetana i Prag hovedsagelig kendt som lærer, pianist og komponist af salonstykker. At han ikke var bredere anerkendt i den bøhmiske hovedstad var en vigtig grund til, at han i 1856 tog til Sverige, hvor han tilbragte de næste fem år.Large, s. 67-69. I denne periode udvidede han sin virksomhed som komponist til også at omfatte store orkesterværker i den beskrivende stil som fremmet af Franz Liszt og Richard Wagner.Clapham, s. 138. Liszt var længe Smetanas mentor, og han havde accepteret en dedikation af Smetanas opus 1: Seks karakteristiske stykker for klaver fra 1848 og fremmet den yngre komponists karriere derefter.Clapham, s. 20. I september 1857 besøgte Smetana Liszt i Weimar, hvor han mødte Peter Cornelius, en tilhænger af Liszt, der arbejdede på en komisk opera, Der Barbier von Bagdad. Efter sigende koncentrerede deres drøftelser sig om behovet for at skabe en moderne komisk opera som modvægt til Wagners nye form for musikdrama. Wienerdirigenten Johann von Herbeck fremsatte en kommentar om, at tjekkerne var ude af stand til at skrive deres egen musik, en bemærkning som Smetana tog til til sig: "Jeg svor dér og på det tidspunkt, at ingen andre end jeg skulle fremstå som skaberen af den tjekkiske musik". Abraham, s. 28-29.
Smetana reagerede dog ikke omgående på sit eget ønske, men da meddelelsen om, at et midlertidigt teater skulle åbne i Prag som hjem for tjekkisk opera og drama, indtil et permanent nationalteater var blevet bygget, kom, påvirkede den hans beslutning om at vende permanent tilbage til sit hjemland i 1861.Clapham, s. 31. Han blev derefter ansporet til kreativ udfoldelse, da en præmiekonkurrence sponsoreret af den tjekkiske patriot Jan von Harrach blev annonceret, hvorved man ville skaffe egnede operaer til det midlertidige teater. I 1863 havde han skrevet Brandenburgerne i Bøhmen til en libretto af den tjekkiske nationalistiske digter Karel Sabina, som Smetana havde mødt kort i 1848.Large, s. 43. Brandenburgerne i Bøhmen, som fik operaprisen, var et alvorligt historisk drama, men allerede inden han var færdig med det, var Smetana i gang med at gøre noter med henblik på en komisk opera. På dette tidspunkt havde han hørt musikken til Cornelius' Der Barbier von Bagdad og var klar til at prøve kræfter med den komiske genre.Large, s. 99.
Tilblivelseshistorie Libretto Med henblik på at få skrevet en egnet libretto kontaktede Smetana igen Sabina; 5. juli 1863 forelå en skitse over en handling i ét akt på tysk. Efterfølgende udviklede Sabina denne til en libretto i fuld længde og oversatte den til tjekkisk. Ifølge Smetanas biografist Brian Large, blev denne proces forlænget, eftersom manuskriptet viser, at Smetana ønskede ændringer og tilføjelser. I slutningen af 1863 forelå der en to-akters libretto med omkring 20 musikalske numre og talt dialog ind imellem.Large, s. 160-161. Smetanas dagbog viser, at han og ikke Sabina valgte værkets titel, for "digteren vidste ikke hvad han skulle kalde det". Oversættelsen Den solgte brud er en nøjagtig gengivelse af den tjekkiske titel.På engelsk går operaen under titlen The Bartered Bride (egl. Den byttede brud). Sabina havde ikke fuldt ud forstået Smetanas hensigt om at skrive en opera i fuld længde, idet han senere skrev: "Hvis jeg havde haft mistanke om, hvad Smetana ville gøre ved min operette, ville jeg have gjort mig mere umage og skrevet ham en bedre og mere solid libretto". thumb|right|alt=En side med noder viser en melodi under overskrifterne "The Bartered Bride", "Act I", "Scene I" og "Chorus of villagers".|Åbningskoret til Den solgte brud med engelsk og tysk tekst i en udgave fra 1909. Specialisten i tjekkisk musik, John Tyrrell, har påvist, at librettoen til Den solgte brud trods den afslappede måde, den blev til på, har en iboende "tjekkiskhed", idet den er en af de få operaer på tjekkisk, der skrevet på trokæer (en trykstærk stavelse efterfulgt af en tryksvag stavelse). (Kræver abonnement)
Komposition Så tidligt som i oktober 1862 – længe før der forelå en plotskitse endsige en libretto – havde Smetana nedskrevet de 16 takter, der senere skulle blive til temaet i åbningskoret til Den solgte brud. I maj 1863 skitserede han otte takter, som han senere anvendte til en kærlighedsduet, og senere samme sommer, mens han ventede på en revideret libretto, skrev han temaet til et af operaens komiske optrin. Han har også skrevet en klaverversion af hele ouverturen, der blev opført ved en offentlig koncert den 18. november. Normalt skrev Smetana ouverturerne til sine operaer til sidst.
Han fortsatte med at komponere operaen stykvis, efterhånden som Sabinas libretto tog form. Han gjorde kun langsomt fremskridt og blev afbrudt af andet arbejde. Smetana var blevet dirigent i of the Hlahol-sangforeningen i 1862 og brugte meget tid på at øve og optræde med sangerne.Large, s. 121-125. Han var desuden dybt involveret i Shakespearefestivalen i Prag i 1864 og opførte Berlioz' Roméo et Juliette og komponerede en festivalmarch til lejligheden.Clapham, s. 32. Samme år blev han musikkorrespondent for det tjekkiske dagblad Národní listy. I sin dagbog fra december 1864 skriver Smetana, at han stadig arbejdede på musikken til Den solgte brud; klaverudtoget blev afsluttet i oktober 1865. Arbejdet blev derefter lagt til side, så komponisten kunne koncentrere sig om sin tredje opera Dalibor.Large, s. 163-164. Smetana begyndte ikke arbejdet med orkestreringen af Den solgte brud før efter en vellykket opførelse af Brandenburgerne i Bøhmen i januar 1866; ledelsen på teatret havde besluttet at sætte den nye opera op om sommeren. Orkestreringen blev hurtigt afsluttet mellem den 20. februar og den 16. marts.
Omstrukturering Smetana begyndte at revidere Den solgte brud, så snart de første forestillinger var overstået.Abraham, s. 31. Ved den første genopførelse af operaen i oktober 1866 var den eneste større musikalske ændring tilføjelsen af en sigøjnerdans i starten af andet akt. Til denne brugte Smetana musik fra en dans fra Brandenburgerne i Bøhmen. Large, s. 399-408. Da Den solgte brud vendte tilbage til teatret i januar 1869, blev denne dans fjernet og erstattet med en polka. En ny scene med en drikkesang for koret blev tilføjet i første akt, og Mařenkas arie fra anden akt, "Oh, hvilken sorg!", blev forlænget.
Hidtil havde ændringerne i originalen været mindre ændringer, men da operaen blev genopført i juni 1869, var den blevet helt omstruktureret. De musikalske numre var stadig bundet sammen af talt dialog, men første akt var blevet delt i to for at skabe en opera i tre akter. Forskellige numre, herunder den nye drikkesang og polkaen, blev flyttet, og polkaen blev nu efterfulgt af en furiant. En "Komikernes march" blev tilføjet i det, der nu var tredje akt. En kort duet mellem Esmeralda og cirkusdirektøren blev droppet.Denne duet findes gengivet i Large, s. 409-413. Lidt over et år senere havde Den solgte brud fået sin endelige form, idet al talt dialog var blevet erstattet af recitativer. Smetanas egen opfattelse af det færdige arbejde var afvisende; han beskrev den lang tid senere som "et stykke legetøj ... at komponere den var den rene barneleg". Han havde komponeret den, sagde han, for "at trodse dem, der beskyldte mig for at være en wagnerianer og ude af stand til at komponere lysere værker".Large, s. 160.
Roller Rolle StemmetypeOriginalbesætning, 30. maj 1866Dirigent: Bedřich SmetanaKrušina, en bonde Baryton Josef Paleček Ludmila, hans kone Sopran Marie Procházková Mařenka, deres datter Sopran Eleonora von Ehrenberg Mícha, en jordejerBas Vojtěch Šebesta Hata, hans kone Mezzosopran Marie Pisařovicová Vašek, deres søn Tenor Josef Kysela Jeník, Míchas søn fra et tidligere ægteskab Tenor Jindřich Polák Kecal,en ægteskabmægler BasFrantišek Hynek Principal komediantů, cirkusdirektør Tenor Jindřich Mošna Indián, en indisk komiker BasJosef Křtín Esmeralda, danser og komiker Sopran Terezie Ledererová
Synopsis Akt I
En flok landsbyboere er samlet på torvet i landsbyen ("Lad os fryde og være glade"). Blandt dem er Mařenka og Jeník. Mařenka er ulykkelig, fordi hendes forældre ønsker, at hun gifter sig med en, hun aldrig har mødt. De vil forsøge at tvinge hende ind i dette, siger hun. Selv ønsker hun at gifte sig med Jeník ("Hvis jeg nogensinde skulle lære"). De to erklærer derefter deres følelser for hinanden i en lidenskabelig kærlighedsduet ("Trofast kærlighed kan ikke skæmmes").
Da parret forlader de andre, kommer Mařenkas forældre, Ludmila og Krušina, ind sammen med ægteskabsmægleren Kecal. Efter en del diskussion bebuder Kecal, at han har fundet en brudgom til Mařenka, nemlig Vašek, der er Tobias Míchas yngre søn og en velhavende jordbesidder; den ældste søn er ikke noget værd, forklarer han. Kecal lovpriser Vašek ("Han er en dejlig dreng, godt opdraget"), idet Mařenka kommer ind igen. I den efterfølgende kvartet reagerer hun ved at sige, at hun allerede har valgt en elsker. Han kan godt pakke, kommanderer Kecal. De firer argumentere frem og tilbage, men kommer ikke frem til meget. Kecal beslutter sig for at forsøge at overbevise Jeník til at opgive Mařenka, netop som landsbyboerne kommer tilbage og synger og danser en festlig polka.
Akt 2 Mændene i landsbyen synger en opstemt drikkesang ("Til øllet!"), mens Jeník og Kecal debatterer fordelene ved henholdsvis kærlighed og penge over en øl. Kvinderne kommer ind, og hele gruppen tilslutter sig i dansen en furiant. Borte fra festlighederne spekulerer den nervøse Vašek på sit kommende ægteskab i en stammende sang ("Mi-mi-min mor sagde til mig"). Mařenka dukker op og gætter straks, hvem han er, men afslører ikke sin egen identitet. Hun foregiver at være en anden og tegner et billede af "Mařenka" som en forræderisk bedrager. Vašek lader sig let narre, og da Mařenka i sin forklædning foregiver at gøre kur til ham ("Jeg kender en smuk pige"), falder han for hendes charme og sværger at ville opgive Mařenka.