thumb|VUC&hf Nordjyllands bygning på Godsbanen, Aalborg

Et voksenuddannelsescenter (VUC) er en statslig institution for eksamineret voksenundervisning på grundskoleniveau (almen voksenuddannelse, AVU) og gymnasialt niveau (højere forberedelseseksamen, HF).

Undervisningen på VUC tilbydes oftest som enkeltfag på forskellige niveauer.

På VUC kan en hel HF-eksamen stykkes sammen på to eller flere år. På AVU kan man tage prøver svarende til Folkeskolens (udvidede) afgangsprøver. VUC varetager også ordblindeundervisning og FVU (forberedende voksenundervisning) i dansk og matematik og tilbyder ofte andre typer undervisning, for eksempel GSK (gymnasiale suppleringskurser), rekvireret undervisning mm.

VUC tilbyder undervisning både dag og aften. Tendensen er, at VUC'erne bliver mere og mere fleksible i deres tilrettelæggelse af undervisningen.

1. januar 2007 blev VUC'erne selvejende institutioner i lighed med gymnasierne og hf-kurserne.

Uddannelser Voksenuddannelse eller kaldt voksenundervisning er primært udbudt for voksne som er 25 år, altså FVU og AVU. Det er dog muligt at få dispensation under særlige betingelser, hvis man er selvforsørgende eller deltidsbeskæftiget.

Det er muligt i alle fængsler og i visse arresthus for de indsatte at tage voksenuddannelse, så de kan de forberede sig på deres uddannelse efter løsladelse.

Forberedende voksenundervisning (FVU) Forberedende voksenundervisning opkræver ikke deltagerbetaling og er beregnet til voksne der vil forbedre sig indenfor undervisningens følgende fag: skrivning, læsning, matematik, plus engelsk og informationsteknologi, som kaldes FVU-digital. FVU undervises på VUC'er, oplysningsforbund, sprogskoler og erhvervsskoler i Danmark. Når man har afsluttet sit fvu-forløb kan man få to bedømmelser "bestået" eller "ikke bestået", og man får modtager ikke nogle karakterer fra fx 7-trinsskalaen.

Fag FVU har disse følgende fag:

Fvu-matematik: her undervises man i regnearterne, beregning af kvantiteter såsom areal, rumfang afstande, priser og osv. Faget undervises på 2 trin. Fvu-dansk: Undervisning i danskkundskaber man bruger på arbejdet og i hverdagen, læs og forstå. Består af 4 trin. Fvu-digital: Undervisning i informationsteknologi og de it-remedier man anvender i hverdagen og på arbejdet. Består af 4 trin. Fvu-engelsk: Undervisning i engelskkundskaber man bruger på arbejdet og i hverdagen, læs og forstå. Består af 4 trin. Fvu-start: danskundervisning for voksne som har dansk som andetsprog og brug for hjælp til at blive bedre til dansk. Består af 1 trin.

Almen voksenuddannelse (AVU) Avu-fagene dækker fag på basisniveau der ligger under grundskolens 9. og 10. klasses afgangseksamener, og G, F, E og D-niveauerne.

Avu opkræver deltagerbetaling i modsætning til fvu, som er gratis. Undervisningen foregår normalt på dansk, og kræver derfor man som regel skal have danskkundskaber, altså at man kan læse, tale, skrive og forstå dansk.

Ordblindeundervisning (OBU)

Man kan blive tilmeldt obu-undervisning når man har været til samtale og test på uddannelsesstedet/skolen der vurderer om OBU er et hensigtsmæssigt tilbud for ansøgeren.

VUC'er i Danmark Der findes en række VUC'er i Danmark, bl.a.:

Campus Bornholm udbyder VUC. HF & VUC København SydHF & VUC København Syd I Hvidovre og Amager, er i Hvidovre og på Amager, tilbyder fjernundervisningLæs fag som e-learning | KBH SYD. VUC Syd var i byerne Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg. VUC Syd gik konkurs den 01.08.2024. IBC HF og VUC (*) er i byerne Fredericia, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Kolding. I Kolding har IBC ingen VUC-afdeling. VUC Storstrøm er i Faxe, Næstved, Vordingborg, Nykøbing F. samt Nakskov og MariboVUC Storstrøms afdelinger HF & VUC Fyn i Odense, Middelfart, Søndersø, Glamsbjerg, Nyborg, Faaborg, Svendborg, Rudkøbing, Marstal. Dertil kommer tilbud om fjernundervisning.https://www.vucfyn.dk/uddannelser/fjernundervisning/ Københavns VUC (KVUC) har lagt videoer om matematik online.Inden du fortsætter til YouTube (*) Vestegnens HF & VUC i Albertslund og Rødovre VUC Roskilde findes også i Køge. HF & VUC Nordsjælland i Hillerød og Helsingør HF og VUC Klar er i Slagelse og Ringsted. Nordvestsjællands HF og VUC i Holbæk og Kalundborg Aarhus HF & VUC HF&VUC Nord tilbyder undervisning i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aabybro, Aars og Hobro. Hertil kommer tilbud om onlineundervisning.HF&VUC NORD | Velkommen til HF&VUC NORD Thy-Mors HF & VUC findes i Thisted, Nykøbing Mors og Hurup VUC Vest udbyder uddannelser i Esbjerg. (*) Skive-Viborg HF&VUC (*) Randers HF & VUC tilbyder også fjernundervisning.Fjernundervisning Herning HF & VUC har netundervisning. VUC Holstebro-Lemvig-Struer (*) UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Kolding HF & VUC har netundervisning. Campus Vejle udbyder netundervisning. Skanderborg-Odder Center for Uddannelse (SCU) omfatter også VUC. HF og VUC Fredericia - IBC International Business College Th. Langs HF & VUC findes i Silkeborg

(*) = udbyder HF som fjernundervisning.

Referencer

Eksterne henvisninger VUC – Uddannelse for voksne

Kategori:Uddannelsesinstitutioner i Danmark Kategori:Voksenuddannelse