Karla Leanne Homolka, også kendt under pseudonymet Karla Leanne TealeRobyn Urback on Karla Homolka: Who would marry a murderer? på nationalpost.com (født 4. maj 1970 i Port Credit i Ontario i Canada) er en canadisk seriemorder.Paul Bernardo & Karla Homolka på menneskerderdraeber.bloggersdelight.dk Hun tiltrak sig verdens opmærksomhed, da hun blev dømt for manddrab efter en tilståelsesaftale i 1991 for voldtægt og mord af to Ontario-teenagepiger, Leslie Mahaffy og Kristen French, samt voldtægt og mord af sin egen søster, Tammy Homolka.
Paul Bernardo blev arresteret i 1993 og i 1995 blev han dømt for de tre teenageres mord. Han modtog en dom på livstid i fængsel. Homolka "portrætterede sig selv som et uskyldigt offer for et morderisk monster". I 1993 lavede hun en aftale med anklagemyndigheden (senere døbt ”Deal with the Devil") og erklærede sig skyldig i manddrab i forbindelse med morderne, i stedet for en 12-års fængselsdom.
Men videobånd af deres forbrydelser, der blev fundet efter aftalen, viste hende som en mere aktiv deltager. Offentlighedens harme over Homolkas dom var knap kølet af på tidspunktet for hendes ekstremt højt profilerede løsladelse fra fængslet i 2005. Hun boede i en provins til Quebec. I 2007 menes hun at have forladt Canada og være flyttet til Antillerne, sammen med en ny partner og deres barn. I december 2009 hævdede La Presse - Canadas førende fransksprogede avis - at Karla var tilbage i Ontario, hvor hun studerede jura og boede sammen med sin partner Luka Magnotta.Sur les traces de Karla Homolka (On the trail of Karla Homolka)Karla Homolka reprise
Tidlige liv Homolka er den ældste af tre døtre (Lori (født 1971), og Tammy (1975-1990). Hendes forældre er Karel og Dorothy Homolka fra St. Catharines i Ontario. Homolka var elev på Sir Winston Churchill Secondary School og begyndte at arbejde på deltid i en dyrehandel i et nærliggende indkøbscenter. I oktober 1987 deltog hun i en konference i Toronto, hvor hun mødte sin kommende mand Paul Bernardo. Efter studentereksamen i 1989, blev hun ansat som veterinærassistent ved Thorold Veterinary Clinic (Thorold Veterinær Klinik), hvorfra hun blev opsagt og fik et lignende job i Martindale Animal Clinic (Martindale Dyreklinik). Selv om hun blev accepteret af både York University og University of Toronto, valgte hun at gifte sig med Bernardo.
Homolka møder Bernardo Den 17. oktober 1987 mødte Homolka som 17-årig den 23-årige Bernardo på en restaurant i Scarborough. Bernardo friede til hende den 24. december 1989. Deres forhold sluttede i 1993, efter Homolka kom på hospitalet, fordi Bernardo brutalt havde slået hende. Homolka gik til politiet, tilstod alle mord indgik en aftale med anklagemyndigheden om at vidne mod sin mand.
Ofre Tammy Homolka I sommeren 1990 blev Bernardo besat af Karlas søster. Bernardo havde fortalt Karla, at hvis hun virkelig elskede ham, ville hun lade ham tage søsterens mødom. Karla øjnede en mulighed for at minimere risikoen, tage kontrol og holde det hele i familien".Williams, Stephen: Invisible Darkness, Little, Brown COmpany (1996) I juli, ifølge Bernardos vidnesbyrd, tilberedte han og Karla en spaghetti-middag tilsat Valium stjålet fra Karlas arbejdsplads for at give det til Tammy. Bernardo voldtog Tammy i omkring et minut, før hun begyndte at vågne op. Seks måneder før deres bryllup i 1991, stjal Karla Homolka bedøvelsesmidlet halothan fra Martindale dyrlægeklinik, hvor hun arbejdede. Den 23. december 1990, efter familien Homolkas julefrokost, bedøvede Bernardo og Karla Homolka Tammy Homolka med halothan (et dyrebedøvelsesmiddel). Bernardo og Karla Homolka voldtog derefter Tammy, mens hun var bevidstløs. Tammy blev senere kvalt i sit eget opkast og døde. Bernardo fortalte politiet, at han forsøgte at genoplive hende, men det lykkedes ikke og hendes død var en ulykke." Inden de ringede til 911, skjulte de beviser, klædte Tammy på og flyttede hende ned i hendes kælderværelse. Et par timer senere blev Tammy erklæret død på St. Catherines General Hospital uden at have genvundet bevidstheden. På trods af parrets adfærd – som; støvsugning og tøjvask midt om natten,Williams, Stephen: Invisible Darkness, Little, Brown and Company(1996) samt tilstedeværelsen af "et enormt, hindbær-farvet brændemærke", der fylder det mest af Tammys venstre kind — troede Niagara regionale politi og Homolka-familien på parrets version af begivenhederne. Jane Doe Den 7. juni 1991 inviterede Karla Homolka den 15-årige "Jane Doe" til en "pige"-aften i byen. Karla havde startet et venskab med ”Jane Doe” to år tidligere, mens hun arbejdede i dyrehandlen. Efter en aften med shopping og restauranter tog Homolka "Jane Doe" med til 57 Bayview Avenue og begyndte at fylde hende med alkohol blandet med Halcion. Efter "Jane Doe" mistede bevidstheden, kaldte Homolka på Bernardo og fortalte ham, at hans overraskelsesbryllupsgave var klar. De klædte "Jane Doe", som stadig var jomfru, af, og Bernardo videofilmede Homolka, mens hun voldtog pigen før Bernardo voldtog hende. Den næste morgen var "Jane Doe” syg. Hun blev inviteret tilbage til Port Dalhousie i august, denne gang til at "overnatte". Hun stoppede med at trække vejret, efter at hun var blevet bedøvet, og Bernardo var begyndt at voldtage hende. Homolka ringede 911 for at få hjælp, men ringede tilbage et par minutter senere for at sige, at "alt er i orden". Redningsfolkene blev kaldt tilbage uden opfølgning. "Jane Doe" besøgte parret endnu en gang den 22. december 1992. Denne gang pressede Homolka hende til at have sex med Bernardo, hun blev ked af det og forlod stedet. Leslie Mahaffy Den 15. juni 1991, to uger før sit bryllup, møder Bernardo, der er ved at stjæle nummerplader til en cigaretsmugling, han har udtænkt, Leslie Mahaffy. Hun stod ved døren til sit hjem i Burlington. Leslie havde fortalt sine forældre, at hun ville være hjemme klokken 23 efter at have deltaget i begravelsen af sin veninde, som var død i en bilulykke – hun kom hjem ved 2-tiden, de to talte et stykke tid og gik tilbage til Bernardos bil efter en cigaret, hvorefter han tvang hende ind i bilen og kørte hende til sit hus 53 km væk. Der holdt Homolka og Bernardo Leslie Mahaffey gidsel i 24 timer, hvor de flere gange krænkede hende seksuelt. De filmede overgrebene på video, herunder en scene, hvor Homolka præsenterede sig selv for kameraet, før de voldtog pigen. Til sidst dræbte de hende. Homolka hævdede senere, at Bernardo havde kvalt den stærkt bedøvede Mahaffey med en elektrisk ledning. Bernardo sagde, at hun døde, mens han var ude af lokalet, at Homolka havde dræbt hende med en overdosis af Halcion. Ifølge Bernardo sagde Homolka, at Leslie Mahaffeys blind for øjnene var gledet ned, og at hun ville være i stand til at identificere dem. De gemte hendes lig i kælderen, indtil de besluttede, hvordan de kunne slippe af med det. Den følgende dag besøgte Homolkas forældre og Lori parret til en Fars dag-middag. Da de var taget af sted, skar parret Leslie Mahaffeys krop i dele og bortskaffede det i cement-blokke. Bernardo parterede kroppen med en rundsav i et improviseret plastiktelt i kælderen. Herefter blev kropsdelene indkapslet i cement og smidt i søen Gibson. Den 29. juni blev en af cementblokkene fundet i udkanten af søen, en cementblok der var gået i stykker og afslørede dens indhold. På næsten samme tidspunkt var Homolka og Bernardo blevet gift ved en overdådig ceremoni og kørte sammen i en hestevogn på Niagara-on-the-Lake.
Kristen French Den 16. april 1992 kørte Homolka og Bernardo ind i på parkeringspladsen ved St. Catharines kirke, og der fik de øje på Kristen French. Homolka steg ud af bilen med et kort, foregav at være kørt forkert, og bad om hjælp fra French. Bernardo tvang hende derefter ind i bilen med en kniv. Der var flere vidner, som ikke var klar over, hvad det var de så. Et stykke af kortet, en af French' sko og nogle af hendes hår blev senere fundet på gerningsstedet. Homolka og Bernardo tog French til Port Dalhousie, hvor de i tre dage udsatte hende for seksuelle overgreb, misbrug og torturerede hende. Fordi parret skulle til påskemiddag hos hendes forældre, skulle mordet på Kristen French finde sted, før de forlod huset, de gav hver især hinanden skylden under afhøringen. Homolka hævdede, at Bernardo kvalte hende i syv minutter, mens hun iagttog. Bernardo hævdede, at Homolka havde slået Kristen French med en hammer, da hun forsøgte at flygte, og hun var blevet kvalt med en løkke bundet om halsen, fastgjort til en kiste. Efter hjemkomsten fra påskemiddagen, klippede Bernardo og Homolka hendes hår af og vaskede kroppen før dumping i en grøft i Burlington, mindre end en kilometer fra Leslie Mahaffys gravsted. Kristen French' krop blev fundet den 30. april 1992. Fra starten blev Kristen French' forsvinding behandlet som en straffesag. I modsætning til Leslie Mahaffy, fordi hun ikke havde problemer i hjemmet og havde en hund, der krævede planlagte ture og fodring, og da hun ikke kom hjem til tiden, kontaktede hendes forældre straks politiet. Vidnerne mindes, hvad de troede var en Camaro – Bernardo bil var en guldfarvet Nissan 240SX. En fuld-skala eftersøgning fulgte, med alle der køre en Camaro under mistanke, indtil de var godkendt af efterforskere.
Efterspil Homolka og Bernardo var blevet afhørt af politiet flere gange i forbindelse med Scarborough-voldtægtsmand-undersøgelsen, Tammy Lyn Homolkas død, Bernardos forfølgelse af Sydney Kershen og Patrich-søstrene (se Paul Bernardo artiklen) – før drabet på Kristen French. Kort efter opdagelsen af hendes lig taler en af Bernardos venner gennem lang tid (Van Smirnis) med en bekendt, som var en politibetjent i Ontario Provincial. Han foreslog, at Bernardo ville være ”en god mistænkt i mordet Kristen French” og fortæller blandt andet, at Bernardo havde voldtaget en pige i sin kælder, mens Homolka var ovenpå. Betjenten indgiver en rapport, og den 12. maj 1992, en NRP (Niagara Regional Police Service)sergent og betjenten interviewer Bernardo kort. Betjentene besluttede, at han var en usandsynlig mistænkt, men Bernardo indrømmer at have været afhørt i forbindelse med Scarborough-voldtægterne.
Tre dage senere blev ”the Green Ribbon Task Force” oprettet for at efterforske mordene på Leslie Mahaffy og Kristen French. I mellemtiden havde parret fået deres navne ændret lovligt fra Bernardo og Homolka til Teale, som Bernardo havde taget fra en skurk i 1988 filmen Criminal Law – en seriemorder.
I slutningen af maj nævnte John Motile, en bekendt af Smirnis og Bernardo, også Bernardo som en mulig mordmistænkt. I december 1992 begyndte the Centre of Forensic Sciences (Retsmedicinsk Institut) endelig at teste DNA-prøver, som Bernardo havde givet tre år tidligere. Den 27. december 1992 slår Bernardo Karla med en lommelygte på kroppen, hoved og ansigt. Hun hævder, at hun havde været i en bilulykke. Alvorligt forslået kommer Homolka på arbejde den 4. januar 1993. Hendes skeptiske medarbejdere ringer til hendes forældre, som tror, de »redder« hende ved fysisk at fjerne hende fra huset. Homolka tog tilbage igen, søgte hektisk efter noget. Hendes forældre tog hende til St. Catharines General Hospital, hvor hendes kvæstelser blev dokumenteret, og hun gav en redegørelse til NRP: hun påstår, at hun er en voldsramt ægtefælle og indgav anklager mod Bernardo. Han blev anholdt, men løslades. En ven finder Bernardo selvmordsbrev. Homolka flyttede ind hos slægtninge i Brampton.
Nettet strammes