Barrit er en lille by i Østjylland med . Barrit er beliggende i Barrit Sogn otte kilometer vest for Juelsminde, 26 kilometer øst for Vejle og 23 kilometer syd for Horsens. Byen tilhører Hedensted Kommune og er beliggende i Region Midtjylland.
Barrit Kirke og Barrit Skole ligger i byen.
Etymologi Barrit kommer af Barwith, nævnt første gang 1333. Efterleddet "with" betyder "skov". Det oldnordiske navn "barrviðr" betyder "nåleskov".Hald, s. 174
Historie Barrit var oprindeligt en landsby. I 1682 bestod landsbyen Barrit sammen med Barrithule af 24 gårde og 14 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 837,4 tønder land skyldst til 105,66 tønder hartkorn.Pedersen, s. 201 Dyrkningsformen var tovangsbrug med rotationen 4/4 + 1 vang sås årligFrandsen, bilagskort.
I 1879 beskrives byen således: "Barrit Kirke lidt nord for Barrit; Byerne Over-Barrit med Præstegaard, Skole og Veirmølle".Trap (1879); s. 216
Omkring århundredeskiftet blev byen beskrevet således: "Over-Barrit med Kirke (lidt N. for Byen), Præstegd., Skole, Sparekasse for B.-Vrigsted S. (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 37,697 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 714, Antal af Konti 310), Andelsmejeri, Købmandshdl., Haandværkere, Mølle, Gæstgiveri, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".Trap (1904); s. 338
Noter
Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Kristian Hald: Vore Stednavne; Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. C. E. Gads Forlag, København 1950. Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), J.P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 2 Bind (Kjøbenhavn 1859), J.P. Trap: J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterne Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 216 J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind: Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 338
Kategori:Byer i Hedensted Kommune