Janelle Monáe Robinson (født 1. december 1985) er en amerikansk sanger, sangskriver, skuespiller og producer. I løbet af sin karriere har Monáe modtaget otte Grammy Award-nomineringer, modtaget en MTV Video Music Award og vundet ASCAP Vanguard Award i 2010. Hun blev også hædret med "Rising Star Award" i 2015, og med "Trailblazer of the Year" i 2018 ved Billboard Women in Music.
Hun har kontrakt med sit eget selskab, Wondaland Arts Society, og Atlantic Records.
Efter sit første uofficielle album, Audition, debuterede hun offentligt med en konceptuel EP med titlen Metropol: Suite I (The Chase), der toppede som nummer 115 på Billboard 200 i USA.
I 2010 udgav Monáe udgav sit anmelderroste første fuld-længde album, The ArchAndroid, et koncept album som efterfølger til hendes første EP. Det blev udgivet af Bad Boy Records og nåede en 17. plads på Billboard 200. Monáe var med som gæstesanger på nummeret "We Are Young" af fun., der opnåede en førsteplads på Billboard Hot 100, hendes første optræden på hitlisten. I august 2012 blev Monáe blev CoverGirl-talskvinde. Hendes andet album, The Electric Lady, blev udgivet i september 2013, til stor ros fra anmelderne.
I 2016 fik Monáe sin filmdebut i filmen Hidden Figures, hvor hun spillede NASA-matematiker og rumfartsingeniøren Maria Jackson. Senere medvirkede hun i Moonlight, der vandt en Oscar for bedste film.
Monáes tredje studiealbum, Dirty Computer, blev udgivet den den 27. april 2018, efterfulgt af singlerne "Django Jane", "Make Me Feel", "I Like That", og "Pynk". I december 2018 modtog albummet en Grammy-nominering for Årets Album.
Tidlige liv Monáe blev født i Kansas City, Kansas og voksede op i byens arbejdsklasse-område Quindaro. Hun er datter af en pedel, Janet, og en lastbilchauffør, Michael Robinson Somre. Hun drømte om at blive sanger og performer fra en meget ung alder og har nævnt den fiktive karakter Dorothy Gale fra The Wizard of Oz som en musikalsk indflydelse.
Hun flyttede til New York for at studere drama på American Musical and Dramatic Academy og kom på en "performing arts"-lejr kaldet Freedom Theatre, det ældste Afroamerikanske teater i Philadelphia, Pennsylvania. Efter at være flyttet til Atlanta, Georgia, i 2001 mødte hun OutKasts Big Boi og grundlagde derefter Wondaland Arts Samfund med ligesindede unge kunstnere. Hun udgav sin første EP Audition i 2003. Efter sigende blev der kun udgivet 400 fysiske eksemplarer af den, og her så man hendes vokale evner. Pladen henviser til filmen Metropolis, et koncept, hun også skulle anvende i fremtidige udgivelser.
Monáe var senere med på OutKasts album Idlewild, hvor hun er med på sangene "Call the Law" og "In Your Dreams". Big Boi fortalte sin ven Sean Combs om Monáe, som Combs på det tidspunkt endnu ikke havde hørt om. Combs besøgte snart Monáes MySpace-side, og ifølge et HitQuarters-interview med Bad Boy Records' A&R-person Daniel 'Skid' Mitchell, elskede Combs det lige med det samme: "[Han] elskede hendes udseende, elskede at man ikke kunne se hendes krop, elskede den måde hun dansede på og bare elskede viben. Han følte, at hun havde noget, der var anderledes – noget nyt og frisk." Monáe skrev kontrakt med Bad Boy i 2006. Pladeselskabets primære rolle var at facilitere hende i en bredere forstand, snarere end at udvikle kunstneren og hendes musik, fordi hun med Mitchells ord, "...allerede [var] på vej, hun havde allerede sine indspilninger – hun var i selvstændig bevægelse." Combs og Big Boi ønskede at tage sig tid og opbygge hendes profil naturligt for at give musikken mulighed for at vokse, snarere end lægge "en hot single ud, som alle hopper på, og så forsvinder de igen, fordi det er bare noget midlertidigt".
Karriere 2007-2011: Begyndelsen og The ArchAndroid I 2007 udsendte Monáe sit første soloarbejde med titlen Metropolis. Det var oprindeligt udtænkt som et konceptalbum i fire dele eller "suiter", som skulle udsendes via hendes webside og mp3-download-sider. Efter udsendelsen af første del, Metropolis: Suite I (The Chase) i sommeren 2007, blev denne plan ændret, da hun skrev kontrakt med Sean Combs selskab Bad Boy Records senere samme år. Selskabet sørgede for en officiel udsendelse i fysisk form af første suite i august 2008 under titlen Metropolis: The Chase Suite (Special Edition); denne udgave indeholdt to nye numre. Ep'en blev rost af kritikerne og indbragte Monáe en Grammy-nominering for bedste urban/alternative præstation for singlen "Many Moons", ligesom hun kom med på flere festivaler og spillede opvarmning for indiepopbandet of Montreal. Hun spillede ligelede opvarmning for No Doubt på deres 2009-sommerturné. Hendes single "Open Happiness" blev fremført i sæsonfinale af American Idol 2009. Monáe fortalte MTV om konceptet for sit nye album og fortalte også om sit alter-ego med navnet Cindi Mayweather. Hun sagde: Cindi er en android, og jeg elsker at tale om androiden, fordi de er de nye "anderledes". Folk er bange for dem, der er anderledes, og jeg tror, at vi kommer til at leve i en verden med androider på grund af teknologien, og hvordan den udvikler sig. På det første album flygtede hun, fordi hun var blevet forelsket i et menneske, og hun blev demonteret af den grund.
I et interview i november 2009 afslørede Monáe titlen og konceptet bag sit album, The ArchAndroid. Albummet blev udsendt 18. maj 2010. Anden og tredje suite af Metropolis er blevet samlet til denne fuldlængde-udgivelse, hvorpå Monáes alter-ego, Cindi Mayweather – som også var hovedpersonen på Metropolis: The Chase Suite – bliver en messias-agtig figur for androidesamfundet i Metropolis. Monáe bemærkede, at hun planlagde at lave en video for hver sang på The ArchAndroid og skabe en film, en grafisk roman samt en Broadway-musical baseret på albummet. Metropolis-konceptserien er inspireret fra række værker inden for musical, film og lignende, lige fra Alfred Hitchcock over Claude Debussy til Philip K. Dick. Serien baserer sig dog særligt på Fritz Langs stumfilm fra 1927 Metropolis, som Monáe har benævnt som "alle science-fictionfilms moder". Udover at dele navn deler de to værker også visuelt udtryk (for eksempel er coveret fra The ArchAndroid inspireret af den ikoniske plakat for Metropolis), temaer og politiske hensigter i brugen af ekspressionistiske fremtidsscenarier til at undersøge og udforske samtidens ideer om fordomme og klasser. Begge har endvidere en kvindelig androide som hovedperson, dog med meget forskellige resultater. Hvor filmens androide, Maria, er en ond messiasagtig figur, der skaber ødelæggelse hos byens skarpt afsondrede arbejdende klasse, repræsenterer Monáes messias-agtige android-muse Cindi Mayweather en fortolkning af androider som den afsondrede minoritet, som Monáe beskriver som "... det anderledes. Og jeg føler mig som vi alle har gjort, uanset om vi hører til flertallet eller mindretallet, som anderledes på et eller andet tidspunkt."
Monáe modtog Vanguard-prisen fra American Society of Composers, Authors and Publishers ved Rhythm & Soul Music Awards i 2010. Monáe gav en coverversion af Charlie Chaplins "Smile" på Billboard.com i juni 2010. I et interview med NPR i september 2010 udtalte Monáe, at hun tror på og går ind for tidsrejser. Monáe spillede "Tightrope" i anden eliminationsepisode af 11. sæson af Dancing with the Stars 28. september 2010. Monáe optrådte på Grammy Awards i 2011 sammen med Bruno Mars og B.o.B; Monáe spillede først synth-delen af B.o.B's sang "Nothin' on You", og bagefter gav hun sin egen "Cold War" med B.o.B på guitar og Mars på trommer. Deres optræden indbragte stående ovation.
Hendes single "Tightrope" var med i American Idols LIVE! Tour 2011, hvor den blev spillet af Pia Toscano, Haley Reinhart, Naima Adedapo og Thia Megia. Monáe med på fun.'s hitsingle, "We Are Young", og hun gav også en akustisk version af sangen sammen med forsanger Nate Ruess og resten af orkesteret.
2012-2014: The Electric Lady og andre projekter Monáe optrådte også på "Do My Thing" til Estelles studiealbum, All of Me. I juni 2012 spillede Monáe to nye sange, "Electric Lady" og "Dorothy Dandridge Eyes", fra hendes kommende studiealbum, The Electric Lady på Toronto Jazz Festival. I juli samme år optrådte hun for andet år i træk på North Sea Jazz-festivalen i Holland samt på Montreux Jazz Festival i Schweiz den 14. juli.
I august 2012 blev Monáe valgt som CoverGirls nye frontperson. I september 2012 spillede hun på CarolinaFest som støtte for præsident Obama kort inden det demokratiske partis konvent i Charlotte, North Carolina. In oktober 2012 medvirkede hun i en reklame for Sonos Wireless HiFi hjemmmelydsystem, og hun var med i en reklame for Sonos i 2012 sammen med Deep Cotton. Boston Citys byråd udnævnte 16. oktober 2013 som "Janelle Monáe-dag" i Boston, Massachusetts, i anerkendelse af hendes fremtrædende kunstneriske og sociale betydning.
Monáes første single fra The Electric Lady, "Q.U.E.E.N.", med Erykah Badu, fik premiere på SoundCloud og kunne købes til download på iTunes Store 23. april 2013. "Q.U.E.E.N." opnåede 31.000 digitale salg ifølge Nielsen Soundscan samt fire millioner visninger af den tilhørende musikvideo på YouTube inden for en uge efter dens udgivelse. I et interview i 2013 med fuse udtalte Monáe, at "Q.U.E.E.N." var inspireret af samtaler, hun havde havde med Erykah Badu om behandlingen af marginaliserede mennesker, især afroamerikanske kvinder, og titlen er et akronym "for dem der er marginaliseret"; Q står for det homoseksuelle (queer) miljø, U for de "urørlige", det første E for "emigranters", det andet for udstødte ("excommunicated"), og N står for "negroid". Tematisk fortsætter The Electric Lady de utopiske cyborg-koncept fra forgængerne, men her i et mere åbenhjertigt, introspektivt territorie foruden eksperimenter med genrer ud over normal funk og soul såsom jazz ("Dorothy Dandridge Eyes"), pop-punk ("Dance Apocalyptic"), gospel ("Victory") and svævende, sensuel vokalballade ("PrimeTime", med Miguel). Albummet indeholder gæsteoptrædener fra Prince, Solange Knowles, førstnævnte Miguel og Esperanza Spalding, og hjælp til produktionen af en tidligere samarbejdspartner, Deep Cotton (psyledelisl punk-navn) og Roman GianArthur (soulsangskriver). Albummet udkom til kritikerros 10. september 2013.
14. september 2013 optrådte Monáe sammen med Chic at the iTunes Festival i London. 28. september spilled hun på Global Citizens Festival i Central Park i et program, der også omfattede Stevie Wonder. Monáe optrådte som dem musikalske gæst på Saturday Night Live 26. oktober hos værten Edward Norton.
thumb|left|Janelle Monáe på festivalen Way Out West i Göteborg 8. august 2014. Hun lægger stemme til dyrlægen dr. Monáe i filmen Rio 2, der havde premiere i USA 11. april 2014, og hendes sang "What Is Love" var med på filmens soundtrack. I april 2014 var Monáe inviteret til at optræde med Tessanne Chin, Patti LaBelle, Aretha Franklin, Jill Scott, Ariana Grande og Melissa Etheridge i Det Hvide Hus som et led i deres PBS-udsendelse "Women of Soul", hvori amerikanske kvindelige kunstnere, som havde efterladt et uudsletteligt og dybt indtryk på den amerikanske nationale musikalske kultur, blev hædret.. Hun sang "Goldfinger", "Tightrope" og sang sammen med de øvrige sangen "Proud Mary".
14. april 2014 modtog Monáe som den første Harvard College Women's Centers pris for præstationer inden for kunst og medier for sit kunstneriske virke, som fortaler og feminist. Tidligere samme dag skrev hun på Twitter: "På vej til #Harvard for at møde skønne kvinder i Women's Center. Kan ikke fatte, at jeg skal hædre is dag. Simpelt hen taknemmelig". Hun blev desuden valgt som Årets kvinde 2014 af Harvard College Black Men's Forum på deres gallaarrangement til fejring af sorte kvinder.