Pauline Frederikke Worm (født 29. november 1825 i Hyllested, død 13. december 1883 i København) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper.
Pauline Worm var datter af sognepræst Peter Worm og Louise Theodora Petrine Hjort. Hun blev undervist i hjemmet af faren. I 1847-50 var hun huslærerinde i Præstø, hvorpå hun havde en mindre pigeskole, først i Randers og senere en lignende i Aarhus, men hun måtte opgive skoleledelsen, da hun ikke var særligt administrativt eller pædagogisk begavet. Fra 1865 og en lang årrække frem var hun lærerinde i Randers.
Hendes første offentlige optræden var med et digt i Fædrelandet (28. januar 1848) til den nye konge, Frederik 7. I 1851 skrev hun Fire Breve om Clara Raphael og i 1857 en stor roman, De fornuftige, der stærkt hævdede kvindernes ret til selvstændig tænkning og handling i modsætning til slægtninges smålige "fornufthensyn".
Hun var tidligt blevet grebet af tanken om kvindernes ligestilling og kæmpede for den indtil det sidste. Pauline Worm var i 1865 den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag, og hun udgav senere flere småskrifter, samt talrige artikler og digte i blade og tidsskrifter som varm talsmand for modersmålet, fædrelandet og dets forsvar. En digtsamling, Vaar og Høst, udkom i 1864 (2. udgave 1874).
Hun fik ikke større anerkendelse for sit skønlitterære forfatterskab, men opnåede dog at komme på finansloven i 1883 (hendes dødsår).
Breve Uddrag af brev til Mathilde Bajer, 25. november 1871:
Bibliografi En Krands af 9 Blade, C.A. Reitzel (1850) Fire Breve om Clara Raphael (1851) De Fornuftige. En dansk Roman, bd. 1 & 2 (1857) Vår og Høst (digte, 1864) Vår og Høst (2. udvidede udgave, 1874)
Referencer
Eksterne henvisninger Pauline Worm på Runeberg.org (Dansk biografisk leksikon)
__NOTOC__
Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Kvinderetsforkæmpere fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kvindelige forfattere i det 19. århundrede Kategori:Salmonsens Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie