thumb|En fremstilling af bevidstheden. Af den engelske læge Robert Fludd (1574-1637). Bevidsthed er evnen til at opleve noget. Et menneske har bevidsthed, men en sten har ikke bevidsthed. Det vil sige: Et menneske kan opleve noget, men en sten kan ikke opleve noget.
Ud fra denne grundlæggende betydning har andre betydninger udviklet sig. Når man for eksempel siger ”Han har ingen miljøbevidsthed”, bruges ”bevidsthed” i betydningen ”opmærksomhed”.Lexico UK Dictionary Bevidstheden kan være mere eller mindre koncentreret om eller fokuseret på bestemte fænomener.
Menneskets bevidsthed kan både være rettet mod noget i den ydre verden via sanserne og mod noget i den indre verden, mod sig selv. Med hensyn til det sidste adskiller menneskets bevidsthed sig fra dyrenes bevidsthed (for så vidt som de har bevidsthed), idet dyrene ikke har selvbevidsthed. Rodney Cotterill definerer selvbevidsthed som evnen til at undersøge sine egne tanker.Rodney Cotterill: Enchanted Looms, Cambridge University Press, 1998.
”Bevidsthed” bruges ikke alene om oplevelse, men også om oplagring af oplevelse i form af erindringer, viden og færdigheder. På den måde kommer ”bevidsthed” til at være identisk med ”sjælen” eller ”psyken”. ”I dag kalder vi sjælen bevidsthed i videnskaben.” (Sam Parnia)Callum Hoare: Ater Breakthrough: Why scientist claimed ’Soul does exist after death.’ Sam Parnia - What is consciousness?
Websters internationale ordbog definerer bevidsthed som totaliteten af sansninger, erkendelser, følelser, vilje, ideer, tanker og holdninger; noget der er adskilt fra det fysiske.Webster's Third New International Dictionary, 1966-udgaven, bind 1, side 482 På baggrund af denne forståelse af bevidsthed har nogle skelnet mellem ”jeget” og ”bevidstheden”, således at jeget er det, der oplever, mens bevidstheden er det i psyken, der kan opleves eller opfattes af jeget, for eksempel tanker.C.G. Jung: Gesammelte Werke, Bd. 6: Psychologische Typen, Zürich 1960, s. 451 og 471
Etymologi Ordet ”bevidsthed” kommer af det tyske ”Bewusstsein”, der er afledt af det middelhøjtyske ”bewissen”, der betyder ”havende viden om noget”Duden online. ”Bewusstsein” er endvidere en oversættelse af det latinske ”conscientia” (medviden, samvittighed), der igen er en oversættelse af det græske ”syneidesis” (συνείδησις) (medviden, samvittighed).
Bevidsthedsbegrebet i filosofien
Dualismen Den franske filosof René Descartes (1596-1650) er kendt for at have formuleret det klassiske dualistiske standpunkt med hensyn til sjæl-legeme problemet: Sjælen og legemet er væsensforskellige; de tilhører to forskellige substanser.Arne Næss: Filosofiens historie 1, s. 460 Dermed understreger han, at bevidstheden (sjælen) grundlæggende er noget ikke-materielt eller ikke-fysisk. Den tilhører den uudstrakte, tænkende substans (res cogitans), mens legemet tilhører den udstrakte substans (res extensa).Politikens filosofileksikon, s. 135-36
Materialismen Hos den engelske filosof Thomas Hobbes (1588-1679) møder vi et modsat filosofisk standpunkt med hensyn til sjæl-legeme problemet, nemlig materialisme. Hobbes mener, at bevidstheden grundlæggende er noget materielt (sanseorganer, nervebaner, nerver, hjernestof, osv.). Bevidsthedstilstande er fremkaldt af noget materielt.Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed, s. 64-65
Det materialistiske synspunkt ligger til grund for behaviorismen, en psykologisk retning i 1900-tallet, der også var en filosofisk retning. Behaviorismen regner bevidstheden for at være en illusion. Der findes kun adfærd, og det, vi kalder bevidsthed, er blot udtryk for nogle adfærdstræk.Jimmy Zander Hagen. Erkendelse og sandhed, s. 65 Hvis man for eksempel siger ”Poul er vred”, så har man dermed ikke udtalt sig om en bevidsthedstilstand. Man har blot udtalt sig om en bestemt ydre adfærd: Poul råber højt, Poul slår i bordet, Poul er rød i hovedet.Politikens filosofileksikon, s. 70 Det såkaldt indre er i virkeligheden noget ydre, og derfor er der i realiteten ikke noget indre og dermed ingen ”bevidsthed”.Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed, s. 65
"Det hårde problem om bevidsthed" Nogle filosoffer har peget på træk ved bevidstheden, som gør det problematisk at behandle den med videnskabelig objektivitet. Først og fremmest er bevidsthedstilstande private, subjektive tilstande, som er knyttet til private, oplevende mennesker. Bevidsthedstilstande er ikke offentligt tilgængelige, hvilket er et krav i videnskaben. Vi kan ikke få en objektiv viden om bevidsthedstilstande.Politikens filosofileksikon, s. 168-70
Den amerikanske filosof Thomas Nagel (f. 1937) har et berømt eksempel på dette problem: ”Hvordan er det at være en flagermus?” Nagel, Thomas: "What Is It Like to Be a Bat?". The Philosophical Review, s. 435–450 Det er titlen på en artikel, hvori Nagel spørger, hvordan en flagermus egentlig oplever. Flagermusen har sonarsans – det vil sige, at den orienterer sig ved at udsende bestemte lyde. Den lokaliserer sit bytte ved at udsende en sonarstråle, som sendes tilbage fra byttet som et ekko (ekkolokalisering). Hvis man vil undersøge dette fænomen naturvidenskabeligt, så vil man undersøge, hvad der sker i hjernen, når flagermusen udsender sine lyde. Man vil dissekere dens hjerne, undersøge cellerne og molekylerne i hjernen, og så videre.
Men hvis vi antager, at flagermusen har en slags bevidsthed, hvordan kan vi så komme fra den objektive viden om dens hjerne til en viden om, hvordan verden opleves, når man har en sonarsans? Hvad oplever flagermusen? Hvordan er det at være en flagermus? Dén viden kan vi aldrig få gennem naturvidenskaben, for det er flagermusens subjektive viden, siger Nagel.Politikens filosofihåndbog, s. 168-70
Nagel behandler spørgsmålet, hvordan bevidsthed føles. Noget andet er spørgsmålet, hvorfor der i det hele taget eksisterer bevidsthed. Selve bevidstheden er et stort mysterium. Den australske filosof David Chalmers (f. 1966) er ophavsmand til vendingen ”det hårde problem om bevidsthed” (”the hard problem of consciousness”). Han tager udgangspunkt i materialismen (fysikalismen), som siger, at der kun findes materielt stof. Han stiller nu spørgsmålet: Hvordan kan noget fysisk (fysiske processer) forårsage bevidsthed, personlig oplevelse, en indre følelse, en kvalitet, som vi overhovedet ikke kan iagttage noget sted i den fysiske verden?Rocco J. Gennaro: The Consciousness Paradox: Consciousness, Concepts, and Higher-Order Thoughts. MIT Press. S. 75. Chalmers siger: ”Der bred enighed om, at oplevelse kommer fra en fysisk basis, men vi har ingen god forklaring på, hvorfor og hvordan den kommer.” Facing Up to the Problem of consciousness, s. 201
Chalmers er endvidere kendt for sit tankeeksperiment om ”den filosofiske zombie”. Han forestiller sig, at enhver person kan være en zombie – altså en, der ser ud og handler præcist som enhver anden i det ydre, men uden at opleve noget overhovedet i det indre.Annaka Harris: Conscious, s. 20 Han forestiller sig også, at han selv har en ”zombietvilling”: ”Jeg ved, at jeg er bevidst, og den viden er baseret alene på min umiddelbare oplevelse. … Set fra en 1. persons synsvinkel er min zombietvilling og jeg meget forskellige: Jeg har oplevelser, og han har ikke. ” David Chalmers: The Conscious Mind, s.198-99 Med sit tankeeksperiment vil Chalmers understrege, at en oplevelse ikke kan forklares alene ud fra fysiske egenskaber. Oplevelsen er subjektiv, uløseligt forbundet med det oplevende subjekt, der møder den "fra indersiden", fra et 1. persons perspektiv ("Jeg har en stikkende tandpine!") Andre personer har et objektivt eller et 3. persons perspektiv på oplevelsen ("Peter ser ud til at have en stikkende tandpine.") De oplever ikke Peters tandpine.Politikens filosofihåndbog, s. 168
Panpsykismen Panpsykisme (fra græsk '”pan”' (πᾶν), ”alt”, og ”'psyche” (ψυχή), ”sjæl”) er en filosofisk opfattelse, der går ud på, at bevidsthed eller sjæl er et grundlæggende træk ved alt stof i den fysiske verden, at bevidsthed gennemtrænger alt stof. Godehard Bruntrup; Ludwig Jaskolla: Panpsychism: Contemporary Perspectives, s. 365.
Panpsykismen er en af de ældste filosofiske teorier. Den findes mere eller mindre udtalt hos filosoffer som Thales, Platon, Spinoza og Leibniz.Christof Koch: Is Consciousness Universal? |website=Scientific American |date=1. januar 2014 |access-date=13. september 2018|doi=10.1038/scientificamericanmind0114-26 Den var meget fremme i 1800-tallet (i romantikken), men fik et tilbageslag med fremkomsten af den logiske positivisme. Den har imidlertid fået en vis renæssance med den fornyede interesse for ”det hårde problem om bevidsthed.”William Seager og Sean Allen-Hermanson: "Panpsychism", i "The Stanford Encyclopedia of Philosophy".
Teorien siger, at subjektiv oplevelse findes overalt i naturen, idet der dog skelnes mellem bevidstheden hos mennesket og bevidstheden på et mere elementært fysisk niveau, for eksempel i atomer og kvarker, som har et minimalt niveau af bevidsthed.Annaka Harris: Conscious, s. 83
Bevidsthed er altså ifølge panpsykismen vævet ind i alt stof – fra de mindste partikler til de største organismer. Bevidsthed er et grundlæggende træk ved alt fysisk stof. Selv i de mindste partikler findes dette grundlæggende ægteskab mellem det fysiske og det bevidsthedsmæssige.
Hjernen og bevidstheden De materialistiske filosoffer har set hjerneforskningens resultater som en støtte for deres synspunkt: at bevidstheden dybest set er noget materielt. I hjerneforskningen er der udviklet en bestemt scannings-teknologi, således at man kan se, hvad der sker i en persons hjerne, når vedkommende har bestemte tanker og forestillinger.Claus Emmeche: Jeg skannes – altså er jeg en hjerne . Når der sker noget i bevidstheden, sker der tilsyneladende altid noget i hjernen samtidigt. Hver gang en person oplever noget bestemt, foregår der nogle bestemte mønstre af aktivitet i personens hjerne, og det er disse mønstre af hjerneaktivitet, der skaber personens bevidste oplevelse, mener de materialistiske filosoffer.David Eagleman: Hjernen, s. 223 Hvis for eksempel en person oplever et indre ønske om en kop kaffe, skyldes dette ønske en affyring af bestemte nerveceller i bestemte områder af hjernen. J.J.C. Smart:. Sensations and Brain Processes. Philosophical Review 1956. Bevidsthed er et resultat af komplekse processer i hjernen, og til sidst vil vi opdage årsagen til bevidsthed ved at studere den hjerneaktivitet, der svarer til bevidsthedstilstandene.
De materialistiske filosoffer fremhæver, at hvis der ændres på forhold i forbindelse med hjernen, ændres der også på forhold i forbindelse med bevidstheden. Hvis der foretages lobotomi (”det hvide snit”) i hjernen, ændres bevidstheden på den måde, at personen bliver mere rolig og ligeglad. Hvis temporallapperne (tindingelapperne) ikke får tilført blod, kan det resultere i forestillingen om at se sit liv ”passere revy”. Hvis der tilføres psykedeliske (bevidsthedsudvidende) stoffer (for eksempel LSD) til hjernen, forandres bevidsthedens oplevelse af verden drastisk. Hvis der slukkes for hjernen, slukkes der også for bevidstheden.Intelligence Squared U.S. Death is not final, s. 16. Disse iagttagelser leder for disse filosoffer frem til den konklusion, at bevidsthed ikke er andet end fysiske processer i hjernen og centralnervesystemet.Lex.dk: bevidsthed