Elizabeth Woodville (også stavet Wydville, Wydeville eller WidvileSelvom hendes efternavn som regel er blevet moderniseret til "Woodville", blev stavet "Wydeville" i samtidige publiceringer af Caxton, men på hendes grav i St. George's Chapel, Windsor Castle, er der skrevet således: "Edward IV and his Queen Elizabeth Widvile".) (ca. 1437Karen Lindsey, Divorced, Beheaded, Survived, xviii, Perseus Books, 1995 – 8. juni 1492) var dronning af England som hustru til kong Edvard 4. fra 1464 indtil hans død i 1483.
Hendes familie af landadel i det engelske sociale hierarki. Hendes mor, Jacquetta af Luxemburg, havde tidligere været gift med Johan af Lancaster, hertug af Bedford, Henrik 6.'s farbror. Elizabeths første ægteskab var med en mindre betydningsfuld støtte af Huset Lancaster, sir John Gray af Groby. Han faldt under Det 2. slag ved St. Albans og efterlod Elizabeth som enke til to sønner.
Hendes andet ægteskab med Edvard 4. var opsigtsvækkende takket være Elizabeths store skønhed og mangel på store godser. Edvard var den første konge af England siden normannernes erobring, der giftede sig med en af sine undersåtter,A Complete History of England with the Lives of all the Kings and Queens thereof; London, 1706. p486 og Elizabeth var den første af disse gemalinder, der blev kronet som dronning.Johan uden Lands ægteskab med Isabella af Gloucester blev anuleret kort efter hans tronbestigelse, og hun blev aldrig kronet. Henrik 4.'s første hustru Mary de Bohun døde kort inden han blev konge. Hendes ægteskab berigede i høj grad hendes søskende og børn, men deres opstigen ved hoffet pådrog dem modstand fra Richard Neville, 16. jarl af Warwick, 'Kongemageren' og hans adskillige alliancer med de vigtigste i den stadig mere splittede kongefamilie. Denne modstand blev til åben strid mellem kong Edvard og Warwick. Det førte til en viljekrig, der til sidste resulterede i, at Warwick skiftede troskab til Huset Lancaster og Elizabeths far Richard Woodvilles henrettelse i 1469.
Efter sin mands død forblev Elizabeth politisk indflydelsesrig, selv efter at hendes søn, den kortvarigt proklamerede kong Edvard 5. af England, var blevet afsat af hendes svoger, Richard 3..
Edvard og hans yngre bror Richard forsvandt begge kort tid efter og formodes at være blevet myrdet. Elizabeth spillede nu en vigtig rolle for at sikre Henrik 7.'s magtovertagelse i 1485. Henrik giftede sig med hendes datter Elizabeth af York, afsluttede Rosekrigene og etablerede Tudor-dynastiet. Gennem sin datter blev Elizabeth bedstemor til Henrik 8..
Elizabeth blev tvunget til at give forrang til Henrik 7.'s mor, Lady Margaret Beaufort. Hendes indflydelse på begivenhederne i disse år og hendes afgang fra hoffet til pensionering er uklar.Baldwin, David, Elizabeth Woodville: Mother of the Princes in the Tower
Opvækst og første ægteskab Elizabeth Woodville blev født omkring 1437, muligvis i oktober,Ingen optegnelse om Elizabeths fødsel er bevaret. Hun var født i et hemmeligt ægteskab mellem Richard Woodville, 1. jarl Rivers
No record of Elizabeth's birth survives. She was the product of a secret marriage between Richard Woodville, en prominent engelsk adelsmand, og Jacquetta af Luxemburg, ældste datter af Peter 1. af Luxembourg, greve af Saint-Pol, Conversano og Brienne. Ægteskabet resulterede i en skandale, da det blev offentlig kendt, og parret blev idømt bøder, og den 24. oktober 1437 blev de benådet for at have giftet sig uden kongelig tilladelse. David Baldwin formoder, at benådningen er faldet sammen med fødslen af Elizabeth Woodville, parrets førstefødte. Se Baldwin, David, Elizabeth Woodville: The Mother of the Princes in the Tower i Grafton Regis, Northamptonshire. Hun var førstefødte barn i et ulige ægteskab mellem Sir Richard Woodville og Jacquetta af Luxemburg, der kortvarigt skandaliserede det engelske hof. Woodville-familien var, selv om den var gammel og respektabel, af lavadel snarere end adel, en landadelig og velhavende familie med regeringsrepræsentanter, sheriffer og parlamentsmedlemmer, snarere end adelsmænd med sæde i Overhuset. Elizabeths mor var derimod enke efter hertugen af Bedford, onkel til kong Henrik 6. af England.
Omkring 1452 blev Elizabeth Woodville gift med sir John Grey af Groby, arvingen til Baroniet Ferrers of Groby. Han faldt under Det 2. slag ved St. Albans i 1461 for Huset Lancaster. Det blev meget ironisk, da Elizabeths fremtidige mand, Edvard 4., var den Huset Yorks tronprætendent. Elizabeth Woodvilles to sønner fra første ægteskab var Thomas (senere Markis af Dorset) og Richard.
Elizabeth Woodville blev kaldt "den smukkeste kvinde på øen Storbritannien" med "smalle øjne som en drage."Jane Bingham, The Cotswolds: A Cultural History, (Oxford University Press, 2009), 66
Dronning thumb|left|Illumineret miniature, der skildrer brylluppet mellem Edvard 4. og Elizabeth Woodville, Anciennes Chroniques d'Angleterre af Jean de Wavrin, 15. århundrede thumb|Elizabeth som dronning med Edvard og deres ældste søn. Fra Dictes and Sayings of the Philosophers, Lambeth Palace. Edvard 4. havde mange elskerinder; den bedst kendte var Jane Shore, og han havde ikke ry for troskab. Hans ægteskab med enken Elizabeth Woodville fandt sted i hemmelighed, og selvom datoen ikke er kendt, siges det traditionelt at have fundet sted i hendes families hjem i Northamptonshire den 1. maj 1464.Robert Fabian, The New Chronicles of England and France, ed. Henry Ellis (London: Rivington, 1811), 654; "Hearne’s Fragment of an Old Chronicle, from 1460–1470," The Chronicles of the White Rose of York. (London: James Bohn, 1845), 15–16. Kun brudens mor og to damer var til stede. Edvard giftede sig med hende godt tre år efter, at han havde overtaget den engelske trone efter den overvældende sejr over Lancaster-hæren i Slaget ved Towton. Det resulterede i kong Henrik 6.'s afsættelse. Elizabeth Woodville blev kronet dronning den 26. maj 1465, søndag efter Kristi himmelfartsdag.
I de tidlige år var Edvard 4.'s regering i England afhængig af en lille kreds støtter, især hans fætter, Richard Neville, 16. jarl af Warwick. Ved Edvard 4.'s hemmelige ægteskab forhandlede Warwick om en alliance med Frankrig i et forsøg på at modvirke et lignende arrangement, der blev udtænkt af hans svorne fjende Margrete af Anjou, den afsatte Henrik 6.'s hustru. Planen var, at Edvard 4. skulle gifte sig med en fransk prinsesse. Da hans ægteskab med Elizabeth Woodville, som både var borgerlig og fra en familie af Lancastrer-støtter, blev kendt, blev Warwick både til grin og fornærmet, og hans forhold til Edvard 4. blev aldrig godt igen. Ægteskabet blev også modtaget dårligt af det gehejmeråd, der ifølge Jean de Waurin fortalte Edvard med stor åbenhed, at "han måtte vide, at hun ikke var hustru for en prins som ham selv".
Med den nye dronning ankomsts på scenen kom mange slægtninge, hvoraf nogle blev gift ind de mest betydningsfulde familier i England. Ralph A. Griffiths, "The Court during the Wars of the Roses". In Princes Patronage and the Nobility: The Court at the Beginning of the Modern Age, cc. 1450–1650. Edited by Ronald G. Asch and Adolf M. Birke. New York: Oxford University Press, 1991. . 59–61. Tre af hendes søstre blev gift med sønnerne af jarlerne af Kent, Essex og Pembroke. En anden søster, Catherine Woodville, giftede sig med dronningens 11-årige myndling Henry Stafford, 2. hertug af Buckingham, som senere sluttede sig til Edvard 4.'s bror Richard, hertug af Gloucester, i opposition til Woodville-familien efter Edvard 4'.s død. Elizabeths 20-årige bror John giftede sig med Katherine, hertuginde af Norfolk. Hertuginden var blevet enke tre gange og var sandsynligvis i tresserne, så ægteskabet skabte en skandale ved hoffet. Elizabeths søn af første ægteskab, Thomas Gray, giftede sig med Cecily Bonville, 7. baronesse Harington.
Da Elizabeth Woodvilles slægtninge, især hendes bror Anthony Woodville, 2. jarl Rivers, begyndte at udfordre Warwicks øverste stilling på den politiske scene i England, konspirerede Warwick sammen med sin svigersøn Georg, hertug af Clarence, kongens yngre bror. En af hans støtter beskyldte Elizabeth Woodvilles mor, Jacquetta af Luxembourg, for at udøve hekseri. Hun blev frikendt årrt efter.Calendar of Patent Rolls, 1467–77, pg. 190. Warwick og Clarence gjorde to gange oprør og flygtede derefter til Frankrig. Warwick dannede en usikker alliance med Lancaster-dronningen Margrete af Anjou og genindsatte hendes mand Henrik 6. på tronen i 1470. Men i 1471 vendte Edvard 4. tilbage fra eksil og besejrede Warwick i Slaget ved Barnet og Lancaster-hæren i Slaget ved Tewkesbury. Henrik 6. blev dræbt kort efter.
Under sin mands midlertidige fald fra magten havde Elizabeth Woodville søgte asyl i Westminster Abbey, hvor hun fødte en søn, Edvard (senere kong Edvard 5. af England). I ægteskabet med Edvard 4. fødte hun ti børn, herunder en anden søn, Richard, hertug af York, som senere sluttede sig til sin bror som en af prinserne i Tower. Fem døtre nåede voksenalderen.
Elizabeth Woodville beskæftigede sig med kristen fromhed i overensstemmelse med de konventionelle forventninger til en dronning i Middelalderen. Hendes handlinger omfattede pilgrimsrejser, pavens aflad til dem, der knælede og sagde Angelus-bønne tre gange om dagen og grundlæggelsen af kapellet for Sankt Erasmus i Westminster Abbey.Sutton and Visser-Fuchs, "A 'Most Benevolent Queen;'"Laynesmith, pp. 111, 118–19.
Enkedronning Efter Edvard 4.'s pludselige død muligvis af lungebetændelse i april 1483 blev Elizabeth Woodville enkedronning. Hendes unge søn, Edvard 5., blev konge med hans onkel, Richard, hertug af Gloucester, der fungerede som Lord Protector. Som svar på Woodville-familiens 'forsøg på at monopolisere magten skyndte Gloucester sig hurtigt at tage kontrol over den unge konge og fik kongens onkel jarl Rivers og halvbror Richard Gray, Elizabeths søn, arresteret. Den unge konge blev overført til Tower of London for at afvente kroningen. Med sin yngre søn og sine døtre søgte Elizabeth igen asyl i Westminster Abbey. Lord Hastings, den afdøde konges førende støtte i London, der oprindeligt havde støttet Gloucesters handlinger, blev nu af Gloucester beskyldt for at have konspireret mod ham sammen med Elizabeth Woodville. Hastings blev uden videre henrettet. Om den sammensværgelse var virkelig, vides ikke.C. T. Wood, "Richard III, William, Lord Hastings and Friday the Thirteenth", in R. A. Griffiths and J. Sherborne (eds.), Kings and Nobles in the Later Middle Ages, New York, 1986, 156–61. Richard anklagede Elizabeth for at have planlagt at "myrde og fuldstændig ødelægge" ham.Charles Ross, Richard III, University of California Press, 1981 p81.
Den 25. juni 1483 fik Gloucester henrettet Elizabeth Woodvilles søn Richard Grey og bror Anthony, jarl Rivers i Pontefract Castle i Yorkshire. Loven Titulus Regius (1 Ric. III) udstedt af parlamentet gjorde Edvard 4.'s børn med Elizabeth illegitime med den begrundelse, at Edvard 4. havde indgået en kontrakt om ægteskab med enken lady Eleanor Butler, en juridisk bindende kontrakt, der gjorde enhver anden ægteskabskontrakt ugyldig. Den burgundiske krønikeskriver Philippe de Commines beretter, at det var Robert Stillington, biskop af Bath og Wells, der gennemførte en forlovelsesceremoni mellem Edvard 4. og lady Eleanor.Philipe de Commines, The memoirs of Philip de Commines, lord of Argenton, Volume 1, H.G. Bohn, 1855, pp.396–7. Lovteksten medtog også anklager om hekseri mod Elizabeth uden detaljer og fik ingen konsekvenser. Hertugen af Gloucester og Lord Protector blev tilbudt tronen og besteg den som kong Richard 3.
Edvard 5., som ikke længere var konge, og hans bror Richard, hertug af York, forblev i Tower of London. De er ikke set siden sommeren 1483.
Liv under Richard 3.