Allerslev er en by på Sydsjælland med , beliggende 5 km syd for Præstø, 28 km sydøst for Næstved og 13 km nordøst for Vordingborg. Byen hører til Vordingborg Kommune og ligger i Region Sjælland. I 1970-2006 hørte byen til Præstø Kommune.

Allerslev hører til Allerslev Sogn, og Allerslev Kirke ligger i byen.

Historie Allerslev nævnes første gang i 1263 som Alffuersløff. Forleddet er genitiv af personnavnet AlvarSøndergaard, s. 39, Endelsen er -lev (-løv).

Landsbyen Allerslev landsby bestod i 1682 af 22 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 441,6 tønder land, skyldsat til 94,21 tønder hartkorn.Pedersen, s. 55 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

Allerslev kom til at indgå i Vordingborg Rytterdistrikt 1718-1768. Antallet af rytterbønder lå på 13-14.Munk, s. 314

I 1898 beskrives Allerslev således: "Allerslev (gml. Form Aluersleff, Alwersløff), ved Landevejen, med Kirke, Skole og Kro;", s. 940 Målebordsbladene viser desuden smedje, fattighus og mejeri. Det høje målebordsblad bruger stavemåden Alverslev.

Stationsbyen Allerslev fik jernbanestation på Næstved-Præstø-Mern Banen (1913-61). Stationsbygningen er bevaret på Mønvej 128 med en tilbygget vinkel og ombygget 1. sal.

Nogen nævneværdig byudvikling skete ikke: endnu i 1960 opgjordes indbyggertallet til 276.Folketællingen 1960, s. 177

Genforeningssten Hvor Rekkendevej udmunder i Mønvej, står en sten der blev afsløret 9. december 1920 til minde om Genforeningen i 1920.Danmarks genforeningssten: Allerslev

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Holger Munk: Rytterbonden. En landbrugs- og kulturhistorisk studie fra Vordingborg Rytterdistrikt 1718-1768; København 1955 Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), Bent Søndergaard: Indledende studier over den nordiske stednavnetype lev (lö); København 1971.

Kategori:Byer i Vordingborg Kommune Kategori:Byer og bydele med genforeningssten