thumb|En fluesmækker thumb|En elektrisk fluesmækker. En fluesmækker er et redskab, der benyttes til at dræbe fluer og andre insekter.

En fluesmækker gør det meget lettere at ramme siddende insekter, da pinden mellem nettet og håndtaget virker som en vægtstang. Effekten af vægtstangsvirkningen er, at en lille vinkelændring af håndtaget giver en stor afstandsændring af nettet. En fluesmækker efterlader typisk en uhygiejnisk insektklat på fx bord, gulv, væg og loft.

Traditionelt ser fluesmækkere ud som mindre badminton- eller tennisketsjere med et lille, fladt netmønster.

Fluesmækkeren blev opfundet af Robert R. Montgomery i 1899 og patenteret i 1900. Robert R. Montgomery solgte sit fluesmækkerpatent til John L. Bennett.

Elektrisk fluesmækker Der findes også en elektrisk fluesmækker, som "zapper" bare man rammer flyvende insekter i luften med metalnettet med en vis hastighed. Typisk er insekterne lettere at ramme med en elektrisk fluesmækker, da fladen er større end en almindelig fluesmækker og fordi man ikke skal vente på at insektet lander. I modsætning til en almindelig fluesmækker er en elektrisk fluesmækker mere hygiejnisk, da insektet "zappes" i luften - og derfor ikke tværes ud på fx gulv, væg og loft. Den elektriske fluesmækker blev opfundet af Tsao-i Shih i 1996.

Se også

Elektrisk insektfanger

Referencer

Kategori:Redskaber