Leif Christian Mikkelsen (født 2. oktober 1948) er en dansk håndboldtræner, der var landstræner for det danske herrelandshold i håndbold i perioden 1977-1987. Hans hold er blevet beskrevet som det første moderne landshold i Danmark.
Mikkelsen blev udnævnt landstræner i en alder af kun 27. Han stod i lære hos den store træner Hans Jensen, og inspireret af den Jugoslaviske håndboldskole og ikke mindst trænerlegenden Vlado Stenzel førte han Danmark til 4. pladsen ved VM 1978 og 1982 og igen ved OL 1984.
I 1999 blev han midlertidig landstræner for Danmark for anden gang, efter Keld Nielsen var blevet fyret efter VM i 1999. Året efter blev han erstattet af Torben Winther. Senere blev han træner for IF Ajax.
Fra 2004 til 2022 var han leder af Team Copenhagen. Desuden har han arbejdet for DFDS og Hydro Texaco.
Han har også tidligere været håndboldekspert/kommentator hos Danmarks Radio.
Referencer
Kategori:Håndboldtrænere fra Danmark