Nicolai Elias Tuxen (født 21. november 1810 i Frederikshavn, død 11. december 1891 i København) var en dansk søofficer, søn af Peder Mandrup Tuxen, far til Nicoline og Laurits Tuxen.

Han var ligeledes far til Jens Peter Emil Tuxen, der blandt andet var ejer og direktør i maskinfabrikken Tuxen & Hammerich i Nakskov,Knud Meister: Atlas 1899-1949. Upubliceret jubilæumsskrift.

Tuxen blev søofficer 1829 og avancerede i 1854 til orlogskaptajn. Han lagde sig tidlig efter studiet af skibskonstruktion og maskinvæsen, ansattes 1832 som lærer ved Søkadetakademiet, studerede teknik i udlandet 1843—1845 og blev 1846 bestyrer af mekanik- og hydraulikvæsenet på Orlogsværftet. I april 1864 blev han udnævnt til bestyrer for hele skibsbyggeriet på Orlogsværftet,Steensen, side 231 og da han i juni 1868 officielt blev afskediget fra søofficerskorpset, fik han i stedet titlen "direktør for skibsbygning og maskinvæsen", en post, han beholdt indtil 1883.

Tuxen har gjort sig bemærket her som grundlægger af dokken, ved skibsbyggeriets overflytning fra Gammelholm til Nyholm, ved udviklingen af flåden fra sejl- til dampskibe og senere til jern- og stålpanserskibe og meget andet. Ved sin afsked fik Tuxen rang som kontreadmiral.

Som politiker har han også spillet rolle: valgt til den grundlovgivende rigsforsamling 1848, derefter medlem af Folketinget fra 1852—1854 og 1855—1858 og af rigsrådet fra 1856—64, kongevalgt medlem af Landstinget fra 1873; ligeledes har han været virksomt medlem af mange vigtige kommissioner, hvoriblandt flere forsvarskommissioner; på sine ældre dage syslede han også med litterære forsøg.

Noter

Kilder

R. Steen Steensen, Vore panserskibe, (Marinehistorisk Selskab, 1968)

Eksterne henvisninger

Biografi i Dansk biografisk Leksikon, 1. udgave Biografi i Dansk biografisk Leksikon, 2. udgave

Kategori:Admiraler fra Danmark Kategori:Skibsbyggere fra Danmark Kategori:Medlemmer af Rigsrådet (1855-1866) Kategori:Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling Kategori:Folketingsmedlemmer i 1850'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1870'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1880'erne Kategori:Landstingsmedlemmer i 1890'erne Kategori:Personer fra Frederikshavn Kategori:Kommandører af 1. grad af Dannebrog Kategori:Modtagere af Fortjenstmedaljen i guld Nicolai Elias Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Salmonsens