Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne, Færøerne og Norge. Øgruppen er den nordligste region i Storbritannien. Øerne ligger omkring 50 km nordøst for Orkney, 170 km fra Skotlands fastland og 220 km vest for Norge.
Shetlandsøerne udgør en del af grænsen mellem Atlanterhavet mod vest og Nordsøen mod øst. Øernes areal er 1.467 km2, og befolkningen udgjorde 21.190 i 2024. Øerne udgør valgkredsen Shetland i Skotlands parlament. Øernes administrative centrum, største bebyggelse og eneste burgh er Lerwick, som har været hovedstad i Shetland siden 1708, før hvilken tid Scalloway var hovedstad. På grund af sin beliggenhed er Shetland kun tilgængelig med færge eller fly, med en lufthavn i Sumburgh samt havn og nødlandingsbane i Lerwick.
Øgruppen har et kystklima, kompleks geologi, barsk kystlinje og mange lave, bølgende bakker. Den største ø, kaldet "Mainland", har et areal på 967 km2,Haswell-Smith, Hamish (2004). [https://books.google.co.uk/books?id=bXFwKl5gVqwC The Scottish Islands}. Edinburgh: Canongate. p. 406. . og er den femtestørste ø i De Britiske Øer. Den er én af 16 beboede øer i Shetland.
thumb|Shetlandsøernes flag (indført i 2005).
Der har levet mennesker på Shetland siden jægerstenalderen. Pikterne har sandsynligvis været de oprindelige indbyggere på øerne, før den nordiske erobring og efterfølgende kolonisering i vikingetiden. Fra 900-tallet indtil 1400-tallet var øerne en del af Kongeriget Norge. I 1472 indlemmede Skotlands Stænderforsamling Shetlands len i Kongeriget Skotland, fordi den medgift som Jakob 3. af Skotland skulle have haft efter indgåelsen af ægteskab med Margrete af Danmark ikke blev betalt.
Efter at Skotland og England i 1707 blev forenet til Kongeriget Storbritannien, faldt handelen mellem Shetland og det kontinentale Nordeuropa. Opdagelsen af nordsøolie i 1970’erne gav et betydeligt løft til Shetlands økonomi, beskæftigelse og offentlige indtægter i form af olieindustri. Fiskeri har altid været en vigtig del af øernes økonomi.
Den lokale livsstil afspejler øernes nordiske arv, herunder Up Helly Aa-ildfestivalerne og en stærk musiktradition, især den traditionelle violinstil. Næsten alle stednavne på øerne har nordisk oprindelse. Øerne har produceret en række forfattere og digtere, som ofte har skrevet på den karakteristiske Shetland-dialekt af skotsk. Mange områder på øerne er blevet udlagt til at beskytte den lokale fauna og flora, herunder en række vigtige ynglesteder for havfugle. Shetlandsponyen og sheepdogen er to kendte Shetlandske dyreracer. Andre dyr med lokale racer omfatter shetlandsfår, kvæg, gæs og ænder. Den shetlandske gris, eller grice, har været uddød siden omkring 1930.
Øernes motto, som fremgår af kommunalbestyrelsens våbenskjold, er "Með lögum skal land byggja" ("Med lov skal land bygges"). Udtrykket er af oldnordisk oprindelse, nævnt i Njáls saga, og blev sandsynligvis lånt fra provinsielle norske og danske love såsom Frostatingsloven eller Jyske Lov.
Økonomi
Olieindustrien er øernes vigtigste industri. Olien kommer i undersøiske rørledninger fra oliefelterne Ninian og Brent til Europas største olieterminal ved Sullom Voe. Oliefelterne er ved at være udtømte. I Atlanterhavet mellem Shetlandsøerne og Færøerne er der fundet nye oliefelter, så fremtiden skulle være sikret.
Øerne har altid haft en udpræget fiskeriøkonomi med fangst af laks, sild og torsk. I 1990'erne begyndte man at opdrætte laks i havet omkring øerne. På grund af klimaet og jordbetingelserne er landbruget kun et bierhverv med lidt fåre- og kvægavl.
Turismen får efterhånden større betydning. Mange private har etableret Bed and Breakfast, og tidligere fiskere tilbyder turisterne bådture ud til naturområderne langs kysterne.
Historie
thumb|Harald Hårfager fik magten over Hjaltland ca. 875.
Shetlandsøerne har været beboet siden 3000 f.Kr. Beboerne levede af kvæg- og agerbrug og anlagde megalitmonumenter. Fra omkring 2000 f.Kr. (bronzealderen) blev klimaet koldere, og beboerne flyttede ud til kysterne. I jernalderen byggede man mange stenhuse. En del ruiner er bevaret ved f.eks. Jarlshof, Broch of Clickimin, Old Scatness, Stanydale Temple og Broch of Mousa. 297: Romerne berettede i deres skrifter om det keltiske folkeslag pikterne. I det 9. århundrede fortrængtes pikterne af vikingerne, som kaldte øerne Hjaltland. De etablerede sig med egne love og et sprog, som senere udviklede sig til det vestnordiske sprog norn. Ca. 875: Efter at Harald Hårfager havde samlet Norge til ét rige, flygtede mange af hans modstandere fra Norge. En del af dem slog sig ned på Orkneyøerne og Hjaltland, hvorfra de drev plyndringstogter mod Skotland og Norge. Det resulterede i, at Harald Hårfager samlede en stor flåde og annekterede både Orkneyøerne og Hjaltland. I det 10. århundrede blev Hjaltland (Shetland) kristent. De nordlige øgrupper inklusive Shetland blev hovedsageligt befolket af nordiske folkeslag. Christian 1. af Danmark og Norge var i pengenød, og da hans datter Margrete i 1468 blev forlovet med Jakob 3. af Skotland, var han ude af stand til at at betale datterens medgift. Uden det norske rigsråds vidende indgik han den 8. september 1468 en kontrakt med Jakob 3. om pantsættelse af Orkneyøerne for 50.000 rhinske gylden. Den 28. maj 1469 pantsatte han tillige Shetland for 8.000 rhinske gylden. Christian 1. sikrede sig en klausul om indløsningsret til fremtidige norske-danske konger. Shetlandsøerne var oprindeligt en norsk kronkoloni. Flere konger af Danmark-Norge forsøgte i løbet af 1600- og 1700-tallet forgæves at indløse øerne, men blev hver gang afvist. Da der i løbet af 1900-tallet spredte sig en utilfredshed med de britiske centralmyndigheders behandling af øerne, blev den gamle historiske aftale om Margretes ægteskabskontrakt gravet frem igen. Der blev sendt en bøn til både den svenske og den danske konge om at udbetale Margretes medgift i kontanter til det skotske finansministerium for at tilbageføre Orkneyøerne og Shetlandsøerne til deres oprindelige position som en del af Norge, alternativt en del af Danmark. Da dette ikke var politisk muligt, blev løsrivelsen ikke gennemført.
Hansatiden I tiden fra omkring 1300 til 1707 solgte Shetland sine varer til omverdenen via Hansabyerne i Bergen, Bremen, Lübeck og Hamburg. Hansakøbmændene købte shetlændernes saltede fisk. Denne handel ophørte i 1707, da Hansaerne ikke længere fik tilladelse til at drive handel med Shetland. Da skotterne og de lokale købmænd ikke var gode til saltfiskhandel, førte det til en længerevarende økonomisk tilbagegang for shetlænderne.
Nyere tid Under 2. verdenskrig hjalp shetlænderne de norske frihedskæmpere med våbenforsyninger og modtog norske flygtninge. 1978 åbnede Storbritanniens største olieeksporthavn Sullom Voe.
Sprog
Som efterkommere af vikinger og nordiske bosættere taltes der på Shetland og Orkneyøerne indtil det 18. århundrede og måske helt ind i det 19. århundrede det vestnordiske sprog norn. Norn er nu uddødt, men menes at have været meget lig færøsk. En Lavlandsskotsk dialekt med nogle oldnordiske ord i og engelsk er de daglige sprog i nutiden. Man kan nogle få steder på øerne stadig støde ind i vuggeviser sunget på norn.
Geografi Shetlandinseln (Landsat).jpg|thumb thumb|Satellitbillede af Shetland. thumb|Klipper ved Eshaness i det nordlige Mainland Shetland strækker sig fra 59'51°N til 61°N og '45°V til 1'45°V. Den nordligste ø Unst ligger på linje med Anchorage i Alaska, Bergen, Sankt Petersborg i Rusland og den sydlige del af Grønland. Fra hovedstaden Lerwick er der kortere afstand til polarcirklen end til Storbritanniens hovedstad London. Fra nord til syd på Shetland er der 150 km, og fra øst til vest er det 75 km. Kystlinjen er 2.702 km lang.
Geologi Shetlands geologi er kompleks, med talrige forkastninger og foldeakser. Øerne er den nordlige udløber af den kaledonske bjergkædefoldning. Det findes blotninger af de metamorfe bjergarter Lewisian, Dalriadan og Moine med tilsvarende historier som deres ækvivalenter på det skotske fastland. Tilsvarende er der aflejringer af Old Red Sandstone og granitintrusioner. Den mest unikke blotning er en ultrabasisk ofiolit peridotit og gabbro på Unst og Fetlar, som er rester efter gammel havbund fra det tidligere Iapetushav.Gillen, Con (2003) Geology and landscapes of Scotland. Harpenden. Terra Publishing. Shetlands økonomi er i høj grad afhængig af olieforekomster i havet omkring øgruppen.Keay, J. & Keay, J. (1994) Collins Encyclopaedia of Scotland. London. HarperCollins.
Landskaber Det centrale og vestlige Mainland er præget af sunde, søer og traditionelle smågårde. Langs kysten ligger landsbyerne Whiteness, Weisdale, Aith og Walls. I denne del af Shetland ligger Tingwalldalen, som under norrønt styre var sæde for et årlig parlament kaldet Alting. Det var beliggende på Lawting Holm i Tingwall Loch. Det nordlige Mainlands kystlinje præges af takkede, sorte klipper, stenhaver, skær og huller. Den smalle halvø, som strækker sig 40 km mod syd fra Lerwick, er kendt som det sydlige Mainland. Landskabet præges af søfuglekolonier, og området har en stor koncentration af arkæologiske fundsteder.
Øen Yell præges af forblæste heder. Unst er den nordligst befolkede ø på De britiske øer og har store klipper, lyngåse, ferskvandssøer og en subarktisk stenørken. Naturreservatet Hermaness ligger på denne ø.
Fetlar er kendt som Shetlands have. Navnet kommer fra norrønt og betyder Fettland på grund af dets frugtbare græsningsområder og gode, dyrkbare land.
Øen Noss, som ligger på østsiden af Bressay, er et nationalt naturreservat og har store søfuglekolonier om sommeren.
Foula, som betyder "fugleø" på norrønt, er blevet udpeget som beskyttelsesområde for fugle og har verdens største koloni afstorkjove. Foulas klipper er de højeste på Shetland med højder på op til 360 meter.
Shetlands mest fjerntliggende ø, Fair Isle, (Fridarey – Fredsøya) er kendt for sine strikprodukter og for store kolonier af søfugle og besøges af sjældne trækfugle hvert forår og efterår.
Landskabet på Out Skerries består af forrevne klipper, stensamlinger, bugte og strande. Papa Stour ligger vest for Mainland og har samme landskabsprofil som Out Skerries.
Whalsay (Hvalø) var et fiskericentrum i fortiden og er det fortsat. Det har boet mennesker her i mere end 4.000 år, og der er mange vigtige levn efter dem spredt over øen, herunder megalitiske monumenter.
Øerne
thumb|Kort over Shetland Øgruppen består af omkring 100 øer og holme, hvoraf kun 15 er beboede og Mainland den mest befolkede.
+ Ø Befolkning 1991 2001 2011 2022 Shetland Mainland17,56217,55018,76518,763Whalsay1,0411,0341,0611,005Yell1,075957966904West Burra817753776772Unst1,055720632644Bressay352384368345Trondra117133135152Muckle Roe115104130128East Burra726676105Fair Isle67696844Fetlar90866166Housay58505021Foula40313817Bruray27262416Papa Stour3323157Vaila1223
Byer Shetlandsøerne rummer mange små landsbyer og bosættelser, men kun få egentlige byer, som alle ligger på Mainland.
+ By IndbyggertalShetland. hspc.co.uk. Hentet 6/10-2025 Lerwick 7.500 Scalloway 1.000 Brae 700
Klima thumb|Sandtombolo mellem Mainland og St. Ninian's Isle Shetland har et tempereret atlanterhavsklima, med somre præget af dugregn. De mest solfyldte måneder er perioden fra april til august. I den lyseste tid er der 19 timer med dagslys i løbet af et døgn. Vintrene er mørke og milde, og antallet af soltimer pr. dag er under 6.
Gennemsnitlig årlig nedbør er 1.037 mm, hvilket er halvdelen af Fort Williams på Skotlands vestkyst. Tre fjerdedele af nedbøren falder om vinteren. Den tørreste periode er fra april til august, og tåge er almindelig på østkysten af Mainland om sommeren.