Jean Eugène Robert-Houdin (6. december 1805 – 13. juni 1871) var en fransk urmager og regnes som grundlægger af den moderne tryllekunst.

Robert-Houdin blev født i Blois i Frankrig, uddannede sig til urmager, og havde stor interesse for gøglere og magikere. I 1850'erne var der oprør mod kolonistyret i fransk Algeriet, og oprørerne blev inspireret af de mirakler som deres religiøse ledere udførte. For at imødegå det, sendte den franske regering Robert-Houdin til Algeriet i 1856, hvor han i en række opvisninger forsøgte at bryde de religiøse lederes indflydelse.

Robert-Houdin bliver anset som skaberen af den moderne tryllekunst. Sine numre udførte han primært i teatre og ved private fester, mens det tidligere var mest almindeligt, at gøglere optrådte på markedspladser.

Eksterne henvisninger

A Conjurer's Confessions (en troldmands bekendelser) af M. Robert-Houdin (engelsk) The Secrets of Conjuring (Trylleriets hemmeligheder) af M. Robert-Houdin (engelsk) Memoirs of Robert-Houdin af M. Robert-Houdin (engelsk) Magic Goes To War, artikel om Robert-Houdin (engelsk) Houdin's maskiner og hvordan de virkede (engelsk)

Kategori:Tryllekunstnere Kategori:Kunstnere fra Frankrig