Kvante Hall-effekten er en kvantemekanisk version af Hall-effekten, som observeres i 2-dimensionelle systemer af elektroner udsat for lave temperaturer og stærke magnetfelter, i hvilken Hall-ledningsevnen σ kun antager kvantiserede værdier:
hvor e er elementarladningen og h er Planck's konstant. I den "ordinære" kvante Hall-effekt, kendt som heltals kvante Hall-effekten, antager ν heltalsværdier (ν = 1, 2, 3, osv.). Der er en endnu en kvante Hall-effekt, kendt som den fraktionelle kvante Hall-effekt, hvor ν kan optræde som brøker med en ulige nævner (ν = 2/7, 1/3, 2/5, 3/5, etc.).
Heltals kvante Hall-effekten blev forudsagt af Ando, Matsumoto og Uemura i 1975.
Den fraktionelle kvante Hall-effekt blev opdaget i 1982 af Daniel Tsui og Horst Störmer, i eksperimenter udført på galliumarsenid heterostrukturer udviklet af Arthur Gossard. Effekten blev forklaret af Laughlin i 1983. Tsui, Störmer og Laughlin fik i 1998 Nobelprisen.
Kilder T. Ando, Y. Matsumoto, and Y. Uemura, J. Phys. Soc. Jpn. 39, 279 (1975) K. von Klitzing, G. Dorda, and M. Pepper, Phys. Rev. Lett. 45, 494 (1980) R.B. Laughlin, Phys. Rev. B. 23, 5632 (1981). D.C. Tsui, H.L. Stormer, and A.C. Gossard, Phys. Rev. Lett. 48, 1559 (1982) R.B. Laughlin, Phys. Rev. Lett. 50, 1395 (1983).
Kategori:Kvanteelektrodynamik