thumb|Krystalliseret alun Alun er et med krystalvand. Der findes flere salte, der kaldes alun. Der menes i dag ofte KAl(SO4)2 • 12H2O. Saltet er opløseligt i vand og har en sur-sød smag, også beskrevet som sammensnerpende. pH i vandig opløsning er under 7. Krystallerne er oktaedre fra det kubiske krystalsystem. Krystalvandet kan fjernes ved at ophede krystallerne, så kaldes det brændt alun.

Alun er let opløseligt i varmt vand, men tungt opløseligt i koldt vand. Det er dårligt opløseligt i alkohol. Alun bruges til at standse mindre blødninger f.eks. efter barbering. Alun har været kendt siden oldtiden, hvor det blandt andet blev brugt til at standse mindre blødninger, hvad det stadig anvendes til. Plinius den Ældre beskriver i sit værk Naturalis Historiae flere slags alun og nævner som andre anvendelsesmuligheder bl.a. farvning af uld, behandling af sår i munden, udslæt, dysenteri, filipenser, blod i urinen, øjensygdomme, ørelidelser, brandsår, misdannelser af neglene, koldbrand, som deodorant og til bekæmpelse af lus.

Alun har været udvundet af alunskifer, der først brændes, hvorpå alun kan udtrækkes med vand. En sådan fabrikation har tidligere fundet sted på Bornholm. Alun kan også produceres ved at blande stærke opløsninger af og aluminiumsulfat, alunkrystaller vil da udfældes. Natriumalun findes naturligt i Andesbjergene som mineralet .

Anvendelse Alun har mange anvendelser, men erstattes ofte med aluminiumsulfat: Vandrensning Betonfremstilling (beskytter mod vand og accelererer tørringen) Farvning af og tryk på tekstiler Papirfremstilling Aftershave Deodorant Hårfjerner Adjuvant til vacciner mod Hepatitis A og B Konserveringsmiddel Brandhæmmer til tekstil, træ og papir Skumslukkere Modellervoks Udtørring af dræbersnegle Garvning af dyrehuder og skind Forebyggelse af snegle i akvarier

Andre aluner thumb|Kaliumaluminiumalun med Chrom. Kalium kan erstattes med natrium eller ammoniumion, mens aluminium kan erstattes helt eller delvist med metaller som jern og chrom (giver violette krystaller), hvilket giver lignende alunsalte.

Referencer

Kategori:Sulfater Kategori:Konserveringsmidler Kategori:Aluminium Kategori:Kalium