Guy Edward Pearce (født 5. oktober 1967) er en engelskfødt, australsk opvokset skuespiller og musiker, der bl.a. er kendt for sit portræt af amnesiramte Leonard Shelby i Christopher Nolans Memento, sin fremstilling af figuren Ed Exley i filmen L.A. Confidential og fra flere TV-serier. En voksfigur af Pearce er udstillet på "Madame Tussauds" i Sydney, der forestiller ham i rollen som Felicia Jollygoodfellow fra filmen Ørkendroningen Priscilla.
Opvækst Pearce blev født i Ely, Cambridgeshire, og er søn af Anne Cocking og Stuart Pearce. Faderen, der var pilot, døde da Pierce var 9 år gammel. Guy Pearce Biography (1967-) Da han var tre år gammel flyttede Pearce til Geelong, Australien, hvor moderen drev en vildtfarm. Han var bodybuilder fra 1983 til 1989, hvor han bl.a. vandt titlen som Mr. Natural i Victoria.
Karriere Som ung havde Pearce adskillige roller på forskellige teatre, inden han blev engageret til TV i den australske sæbeopera Neighbours i 1985, hvor han spillede rollen som Mike Young i flere år. Pearce blev præsenteret ved Cannes Film Festivalen i 1991 og fik sit gennembrud kort efter i rollen som drag queen i Ørkendroningen Priscilla fra 1994. Siden har han optrådt i adskillige Hollywood produktioner, bl.a. L.A. Confidential, Ravenous, Rules of Engagement, Memento, Greven af Monte Christo og The Time Machine. Pearce portrætterede Andy Warhol i Factory Girl og Harry Houdini in Death Defying Acts. I januar 2009 vendte Pearce tilbage til scenen efter mere end syv års pause fra teateret.
Filmografi Domino (2019) Bloodshot (2020)
Kildehenvisninger
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Australien Kategori:Musikere fra Australien