Past Forward er et bokssæt med den danske sanger og sangskriver Thomas Helmig bestående af tre opsamlingsalbum samt en live DVD. Det blev udgivet den 1. november 2010, og er det tredje opsamlingsalbum fra Helmig, og det første der samler både dansk- og engelsksprogede sange. Det er udsendt i anledningen af Helmig's 25-års jubilæum i musikbranchen.

Bokssættet består af tre CD'er med sange fra Helmig's bagkatalog – primært hans 14 studiealbum – samt en DVD med en koncertoptagelse fra Den Fynske Landsby i Odense, der blev optaget den 20. august 2010. Derudover medfølger en 40-siders booklet med biografi skrevet af journalisten Lars Daneskov.

Albummet debuterede som nummer et på den danske album-hitliste, med 2750 solgte eksemplarer i den første uge. Thomas Helmig har således haft nummer et-albums i årtierne, 1980'erne, 1990'erne, 2000'erne, samt 2010'erne. Det blev certificeret platin den 21. december 2010 af IFPI.

Spor

Musikere Live DVD Optaget og indspillet Den Fynske Landsby i Odense, den 20.august 2010.

Thomas Helmig – vokal, guitar og piano Claes Antonsen – trommer Søren Runge – keyboards og kor Jacob Andersen – percussion Christian Douglas – bas Per Møller – guitar Nellie Ettison – kor Mark Linn – kor Andy Roda – kor Jakob Dinesen – saxofon Thomas Edinger – saxofon

Hitliste og certificering Hitliste (2010) Højesteplacering CertificeringDanmark1Platin

Kilder

Eksterne henvisninger Past Forward på Thomas Helmigs hjemmeside

Kategori:Thomas Helmig-album Kategori:Opsamlingsalbum fra 2010