Jane Parker Boleyn (født ca. 1505, død 13. februar 1542) var en engelsk adelsdame, der levede i kong Henrik 8. af Englands regeringstid. Hun var svigerinde til kong Henriks anden kone, Anne Boleyn, og hofdame for flere andre engelske dronninger: Katarina af Aragonien og Jane Seymour, samt for kong Henriks femte kone, Catherine Howard, som hun blev henrettet samtidigt med.
Begyndelsen thumb|Jane Boleyns far Henry Parker, 10. lord Morley, tegnet af Albrecht Dürer i 1523. Jane Parker blev født i Norfolk som datter af Henry Parker, 10. baron af Morley, og Alice St. John, ældste datter af John St. John. Lord Morley var søn af Richard 3. af Englands fanebærer ved slaget ved BosworthParker, Henry, tenth Baron Morley (1480/81–1556), nobleman and translator | Oxford Dictionary of National Biography og ven af Henrik 8.s rådgiver Thomas Cromwell og delte hans interesse for alt italiensk. I slutningen af 1530'erne forærede han Cromwell Machiavellis Firenzes historie og Fyrsten.Diarmaid MacCullough: Thomas Cromwell (s. 28), Penguin Books 2019, Ligesom Thomas Cromwell havde han været en nykommer i Parlamentet i 1523; Henry Parker dog i overhuset som lord Morley. Han oversatte værker af Plutarch, Boccaccio, Petrarca, Seneca, Cicero og andre til engelsk. Det meste findes kun som håndskrifter, men i 1887 kom hans Tryumphes of Fraunces Petrarcke i trykt udgave.1911 Encyclopædia Britannica/Morley, Barons and Earls of - Wikisource, the free online library Lord Morley ledsagede Henrik 8. til Guldbrokadelejren ved Calais i 1520, da kongen søgte et forbund med Frans 1. af Frankrig. Morley blev tegnet af Albrecht Dürer i 1523, da han var udsendt som engelsk ambassadør til ærkehertugdømmet Østrig.The Parker family | National Trust
Jane blev sendt til dronning Katharinas hof for oplæring, inden hun var fyldt 15. Ligesom sin far var hun med i det kongelige følge til Guldbrokadelejren i 1520. Hun blev også udvalgt til at være blandt fordanserne i Château Vert-maskeraden ved hoffet i 1522. Jane fremstillede "varigheden" (Constancy), mens hennes kommende svigerinder Mary Boleyn fremstillede "venligheden" (Kindness) og Anne Boleyn "udholdenheden" (Perseverance).4 March 1522 - The Chateau Vert Pageant - The Anne Boleyn Files De optrædende blev udplukket blandt hofdamerne, og stor vægt lagt på deres udseende, så Jane har været regnet som køn.Jane PARKER (V. Rochford) Otte riddere med Henrik 8. i spidsen løb mod damerne og angreb dem med appelsiner og dadler, mens damerne forsvarede sig med rosenvand og konfekter. Til sidst tog herrerne hofdamerne til fange og dansede med dem.G.W. Bernard: Anne Boleyn; fatal attractions (s. 12), Yale University press, 2010,
Ægteskab thumb|Lady Parker, skitse af Holbein. Muligvis Jane Parker, gift Boleyn. Dronningens svigerinde Omkring 1525 giftede hun sig med George Boleyn, bror til Mary og Anne Boleyn. I hvert fald var de helt sikkert gift i januar 1526, da et brev med kardinal Wolseys håndskrift omtaler "unge Boleyn og hans kone" som modtagere af £ 20.George Boleyn, Lord Rochford, Part 1 - The Anne Boleyn Files Janes søster Margaret Parker giftede sig med hofmanden John Shelton (senest født i 1503 - død i 1558), der var George Boleyns fætter (søn af Georges faster, lady Anne Shelton). Rygter ville have det til, at Johns søster Mary Shelton havde været kong Henriks elskerinde, og at det var årsag til, at Mary og John Sheltons forældre senere fik ansvaret for kongens døtre, prinsesse Maria og den senere dronning Elizabeth. Da Johns og Margaret Parkers datter, nok en Mary Shelton, senere giftede sig, uden først at spørge om Elizabeths tilladelse, blev dronningen så vred, at hun slog Mary Shelton, så hendes ene finger brækkede.Scudamore [née Shelton], Mary, Lady Scudamore (c. 1550–1603), courtier | Oxford Dictionary of National Biography
Der foreligger ingen oplysninger fra samtiden om, at parret havde et dårligt samliv. Tværtimod skrev Jane til George, da han sad fængslet i Tower of London, med forsikring om efter bedste evne at fremme hans sag hos kongen.4 May 1536 - Jane Boleyn sends a message of comfort to her husband - The Anne Boleyn Files Hun skal efter Georges død være gået klædt i sort resten af sit liv. Sandsynligvis blev Jane set på med skepsis af eftertiden, fordi hun selv blev henrettet for sin deltagelse i den affære, kong Henriks 5. kone, Catherine Howard, havde med Thomas Culpeper.Thomas Culpeper Dette blev tolket, som om Jane selv var en umoralsk person.Elizabeth Norton Historian and Author: 10 May 1536 - Lady Rochford
Intet vides om Janes følelser overfor svigerinderne dronning Anne og Mary Boleyn; men da Anne under sin kroning i 1533 blev ført gennem London fra Tower til Westminster, fulgte Jane bagved hende på tredjeplads - langt over, hvad Janes rang som grevinde gjorde hende fortjent til, og ovenikøbet foran dronningens egen søster Mary. Der findes ingen forklaring på Janes forrang ved den anledning, andet end at de to svigerinder har stået hinanden langt nærmere, end historieskrivningen giver indtryk af.10 Facts about Jane Boleyn by Adrienne Dillard - The Anne Boleyn Files right|350px|thumb|Beaulieu-slottet omkring 1580, et halvt århundrede efter, at Jane og George Boleyn boede der. Ved sit ægteskab fik Jane titlen af grevinde Rochford, og blev derfor kaldt lady Rochford. I bryllupsgave fra kongen fik det unge par herregården Grimston ManorFreebridge Hundred and Half: Grimston | British History Online i Norfolk. Efterhånden som Boleyn-familiens magt og indflydelse tiltog gennem Anne Boleyns forhold til kongen, forærede han også Jane og George Beaulieu-slottet i Essex som hovedresidens. Dette udstyrede de yderligere med et storslået kapel, en tennisbane, bad med indlagt varmt og koldt vand, udenlandske tæpper, møbler af mahogni og en stor samling sølvtøj. Ægtesengen var draperet i guldbrokade med himmel i hvid satin. I 1534 ventede Anne Boleyn sit andet barn og tog sig nær af kongens interesse for en af hoffets andre damer. Jane hjalp sin svigerinde med at få hofdamen bortvist fra hoffet. Da kong Henrik blev klar over Jane Boleyns andel i sagen, blev hun selv bortvist fra hoffet i flere måneder.
Georges henrettelse Efter at have været gift i elleve år, blev George anholdt i maj 1536 og sat i Tower, på grundlag af beskyldninger om incest med sin søster dronning Anne, og for at have gjort nar af kong Henriks angiveligt manglende seksuelle evner. George havde også betvivlet, at prinsesse Elizabeth var kongens datter - udtalelser, der gjaldt for højforræderi. Til overmål læste han anklagerne højt i retssalen, hvad han var anmodet om ikke at gøre, da det ydermere ydmygede kongen.15th May 1536 - The Trial of George Boleyn - The Anne Boleyn Files Til incest-anklagen svarede George: "På grundlag af kun en eneste kvinde er I villige til at tro denne ondskab om mig, og på grundlag af hendes påstande domfælde mig."Lissa Chapman: Anne Boleyn in London Hans udsagn om "kun en eneste kvinde" blev i eftertid tolket som rettet mod hans kone Jane. I samtiden var det anderledes, og dommer John SpelmanSpelman, Sir John (c. 1480–1546), judge and law reporter | Oxford Dictionary of National Biography som var til stede i retten, omtalte især en lady Bridget Wingfield, der havde været hofdame både hos dronning Katharina og hendes efterfølger dronning Anne. Lady Wingfield og Anne stod hinanden nær, da de var opvokset på naboejendomme i Kent, og da kongeparret rejste til Calais i 1532, gjorde de undervejs til Dover ophold netop for at besøge hende. Af Spelmans rapport fremgår, at noget hun havde afsløret om dronning Anne, bidrog til, at denne blev dømt.Sir John Spelman, Anne Boleyn and Lady Wingfield - The Anne Boleyn Files thumb|150 år efter George Boleyns død kom Gilbert Burnet, biskop af Salisbury, i tanker om, at Jane nok havde angivet sin mand, fordi hun var jaloux på hans nære forhold til sin søster. Da dronning Anne allerede var fundet skyldig i incest, var det ikke muligt at frikende George Boleyn. Han blev dømt og halshugget den 17. maj 1536 i Tower of London, sammen med de fire andre mænd, der var anklaget. Man ved ikke, om Jane var til stede ved sin mands henrettelse.
Henved 50 år senere var poeten Thomas Wyatts sønnesøn George Wyatt (1553-1624) den første, der anklagede Jane for at have været en dårlig hustru. I sin bog The Life of Anne Boleyn, delvis baseret på Annes hofdame Anne Gainsfords erindringer,George Wyatt kaldte han Jane "sin mands anklager, som tilmed søgte hans blod", men Wyatt underbygger ikke sin anklage. Hans bog var bestilt af ærkebiskoppen af Canterbury for at tjene som modvægt til datidens katolske propaganda, der verserede på kontinentet. Han fremstiller Anne Boleyn nærmest som en protestantisk martyr, og da hendes datter Elizabeth sad på tronen med henvisning til sin nedstamning fra huset Tudor, kunne George Wyatt ikke lægge skylden for Anne Boleyns død der, hvor den hørte hjemme, på hendes mand kong Henrik. Fordi Jane havde været katolik og veninde af dronning Maria, var det nærliggende at gøre hende til syndebuk.Jane Boleyn: Propaganda and the Rise of Myth by Adrienne Dillard
150 år senere hævdede den skotske biskop Gilbert Burnet (1643-1715),Bishop Gilbert Burnet(1643-1715) at ægteskabet nok havde været ulykkeligt, og at Jane havde vidnet mod sin mand og hans søster Anne i jalousi over det nære forhold mellem de to søskende. Burnet påstod også, at Jane ikke var nogen dydig kvinde, men fortalte kongen historier, der skulle få ham til at mistro sin kones forbindelse til sin egen bror. Havde Burnet læst skrifterne efter dommer John Spelman, havde han været klar over, at vidneudsagnene, der var afgørende i sagen mod George Boleyn, kom fra Bridget Wingfield og Nan Cobham.Under These Restless Skies: The Mysterious Nan Cobham
En ansat ved den franske ambassade, der fulgte retssagen tæt, kendte også til, at hofdamen lady Worcesters bror, Anthony Browne, i foråret 1536 havde bemærket, at hans søster var gravid, skønt hendes fraværende ægtemand ikke kunne være barnets far. Browne - der ligesom Janes far var en ven af kongens rådgiver, Thomas Cromwell - bebrejdede sin søster for hendes letsindighed. Lady Worcester skal have svaret sin bror, at hun da "ikke var værre end dronningen", og har næppe kunnet forestille sig, at hendes bror ville bringe sagen videre til kong Henrik.G.W. Bernard: Anne Boleyn: Fatal attractions (s. 154) Guvernøren i Calais, John Husee, skrev til lady Honor Lisle, at tre kvinder stod bag anklagerne i sagen: "Den første anklager var lady Worcester, og så Nan Cobham og nok en pige; men lady Worcester kom først."
450 år senere - i 1987 - fremsatte historikeren Retha Warnicke en teori om, at Boleyn nok havde været homoseksuel, skønt ingen rygter gik om det i samtiden, hvor han tværtimod blev kaldt en skørtejæger. Warnicke viser til, at hans ægteskab var barnløst, selv om barnløse ægteskaber ikke var ualmindelige. Hun fremstiller også det forhold, at Boleyn lånte en satirisk fremstilling af ægteskabets glæder til hofmusikanten Mark Smeaton, som bevis for, at de to mænd stod i forhold til hinanden, skønt Boleyn lånte den samme bog til andre ved hoffet, deriblandt Thomas Wyatt.George Boleyn's Sexuality - The Anne Boleyn Files
Tilbage ved hoffet Janes far, lord Morley, var en af dommerne, der havde kendt Anne Boleyn skyldig, blandt andet i incest med sin egen bror, lord Morleys egen svigersøn. Efter den sag trak lorden sig tilbage fra hoffet. Kort tid etter henrettelsen af Anne Boleyn giftede kong Henrik sig med hendes hofdame Jane Seymour. Dagen efter brylluppet modtog lord Morley ejendommen Hatfield Park, der havde tilhørt hans svigersøn George Boleyn.Diarmaid MacCullough: Thomas Cromwell (s. 347) thumb|Portræt af Anna af Kleve i en lille elfenbensdåse, malet af Holbein.