Wollongong (/ˈwʊlənɡɒŋ/), også uformelt kaldet "The Gong", er en by i Illawarra-regionen i New South Wales, Australien. Navnet menes at komme fra ordet woolyungah som blev brugt af de lokale indfødte, da de første europæere bosatte sig, og betyder fem øer.
Wollongong ligger på en smal kystslette mellem den regnskovsdækkede skrænt Illawarra Escarpment og Stillehavet, 85 kilometer syd for det centrale Sydney. Wollongong har en befolkning på 305.880 (juni 2021), hvilket gør den til den tredjestørste by i New South Wales efter Sydney og Newcastle og den tiende-største by i Australien.
Wollongong-området strækker sig fra Helensburgh i nord til Windang og Yallah i syd. Geologisk ligger byen i den sydøstlige del af Sydney-basinet, som strækker sig fra Newcastle til Nowra.
Wollongong har en lang historie for kulminedrift og tung industri. Byen har en stor industrihavn og er et regionalt center for fiskeindustrien på sydkysten. Den har to katedraler, kirker for mange trosretninger og Nan Tien Templet. University of Wollongong har over 34.000 studenter, hvoraf mere end 23.000 læser i Wollongong.
Historie left|thumb|Wollongong i 1857Området var oprindeligt beboet af det aboriginske folk dharawal (også stavet turuwal, tharawal). De første europæere, der besøgte området var de to opdagelsesrejsende George Bass og Matthew Flinders, som sejlede fra Sydney og lagde til ved Lake Illawarra i 1796. De første bosættere var skovhuggere, som fældede cedertræer i starten af 1800-tallet. De blev efterfulgt af kvægfarmere i 1812 og den første hytte blev bygget i området i 1815. De første farmere fik tildelt jord i området i 1816. I 1830 blev der bygget militærbarakker tæt på den nuværende havn. Flere bosættere ankom og i 1834 blev en byplan udfærdiget. 26. november 1834 blev byen officielt grundlagt og den første retsbygning blev opført. Hovedvejen gennem Illawara Escarpment gennem Bulli Pass blev bygget af straffefanger i 1835–6. Andre passager som O'Briens Road og Rixons Pass blev også bygget i det 19. århundrede. Kulminedrift begyndte først i 1849 ved Mount Keira, selvom man havde vidst, der var kul siden 1797. Forsinkelsen skyldtes dels at Illawara var svært tilgængeligt og dels at et privat firma, Australian Agricultural Company, i Newcastle havde fået monopol på udvinding af kul i kolonien. Flere miner åbnede de følgende år. I starten blev kullet læsset på vogne, der blev trukket af heste til havnen, men i 1859 begyndte man an anlægge sporveje med hestetrukne vogne.
thumb|Wollongong Breakwater Lighthouse|left I 1856 havde Wollongong nået en befolkning på 864. I 1858 blev en ny retsbygning bygget. I 1862 åbnede telegraflinjen mellem Wollongong og Bellambi, og i 1865 fik byen sin første gasforsyning fra et gasværk i Corrimal Street. De stigende mængder kul, der udskibedes, førte til en større udvidelse af havnen i 1868 med Belmore Basin. Patrick Lahiff grundlagde et koksværk ved havnen i 1870' erne. Han byggede to koksovne, som dog blev revet ned i 1892.
I 1871 stod det gamle fyrtårn færdigt. Alligevel gik den britiske klipper, , i 1881 på grund ud for udmundingen af Towradgi Creek. Lasten indeholdt bl.a. 24.000 flasker Hennessy Cognac. Lokalt politi og toldvæsenet i New South Wales bjærgede mindst 5.000 flasker, men mange blev plyndret af offentligheden. Resterne af vraget ligger kun omkring 70 meter fra kysten på 3 til 5 meters vand. Af og til afdækker en kraftig storm noget af vraget. Det skete i 1991, og plyndringen gentog sig. Den australske regering skyndte sig at frede vraget for at kunne beskytte det.thumb|left|Udsigt over Wollongong Harbour. Fra "Illustrated Sydney News" 15. oktober 1887.I 1880 brugte man for første gang damplokomotiver til at fragte kul fra Mount Keira til havnen. Gadebelysning med gas blev indført i 1883. I 1885 åbnede en ny retsbygning i Market Street. Som mange andre australske retsbygninger, var den bygget i nyklassicistisk stil, som man anså som passende til offentlige bygninger. Det første rådhus blev bygget i 1886, og i 1887 åbnede jernbaneforbindelsen til Sydney med Illawarra Railway. I dag fortsætter jernbanen mod syd til Bomaderry og Shoalhaven River. Australiens værste kulmineulykke fandt sted i 1902, da en eksplosion i Mount Kembla minen dræbte 94 mænd i alderen 14 - 69 år. Yderligere to døde i forsøget på at redde overlevende. Overlevende blev behandlet på "A. M. (Albert Memorial) Hospital", som åbnede i 1864 og lukkede, da Wollongong Hospital åbnede i 1907 på Garden Hill. thumb|Wollongong i 1937 Tung industri blev trukket til regionen, da der var let adgang til kul. I 1928 startede Hoskins, senere Australian Iron & Steel, et stålværk ved Port Kembla, få kilometer syd for Wollongong. I 1936 stod Wollongongs nye fyrtårn ved Flagstaff Point færdigt. I 1942 fik Wollongong status som City og i 1947 blev City of Greater Wollongong dannet. I 1954 nåede befolkningstallet i Wollongong op på 90.852. I 1961 åbnede Wollongong University College og i 1963 Wollongong Teachers College.
Selvom traditionelle industrivirksomheder oplevede en nedtur efter, at Australien opgav sin protektionistiske økonomiske politik i 1980'erne, er der stadig mange industrivirksomheder tilbage. Byens økonomi er dog ikke længere kun afhængig af industrien. Uddannelse, turisme og boligbyggeri bidrager også betydeligt.
Geografi Wollongong ligger på en smal kystslette med det Tasmanske Hav mod øst og en stejl sandstensskrænt kaldet Illawarra Escarpment mod vest. Kystsletten er bredest mod syd og smallest mod nord. thumb|left|Illawarra Escarpment vest for Albion Park Syd for centrum, men inde i byområdet, ligger den store lagune Lake Illawarra. thumb|Klippekyst nord for Wollongong ved Coalcliff Skrænten er mellem 150 og 750 meter høj med lokalt kendte bjerge som Mount Keira (464 meter), Mount Kembla (534 meter), Broker's Nose (440 meter) og Mount Murray (768 meter) mod syd. Skrænten indeholder lag af kul, og der er lavet flere kulminer med vandrette minegange i skrænten. Nogle steder når Wollongongs forstæder helt ud til de lavere dele af skrænten, men størstedelen er relativt uberørt med tæt vegetation, heraf stykker med tempereret regnskov. Det meste af skrænten er beskyttet af fredninger og er en visuel baggrund for byen.
Mod nord når skrænten helt ud til kysten, hvilket tidligere gjorde byen vanskeligt tilgængeligt nordfra.
Mod syd når kystsletten sin største bredde omkring Albion Park, hvor den store saltvandslagune ligger helt ud til havet.
Kystsletten består af særdeles frugtbart alluvium, som gjorde Wollongong attraktivt for landbrugere i det 19. århundrede. Der er mange bakker, og selv om de færreste er over 100 meter høje, så har store dele af byen et kuperet landskab. Kystsletten gennemskæres af flere korte vandløb, som efter regn strømmer hurtigt og tit flyder over: Fairy Creek (Para Creek), Cabbage Tree Creek, Allans Creek, Nostaw Ravine, Jimbob Creek, Mullet Creek og Macquarie Rivulet.
Kystlinjen har mange strande med karakteristisk gulligt sand. Strandene afbrydes af klippefyldte forbjerge som Tego Rock. Nogle af disse forbjerge er blevet udgravet og udvidet for at skaffe de kunstige havne i Wollongong, Port Kembla, Shellharbour og Kiama. Ud for kysten lige syd for Wollongongs centrum og nær Port Kembla ligger en gruppe på fem øer, som kaldes The Five Islands. Øerne er i dag et vildtreservat. alt=|center|thumb|800x800px|Udsigt fra Illawarra escarpment ud over Wollongongs metropolområde
Administration Der er ingen overordnet administrativ enhed, som svarer til hele Wollongong-metropolområdet, men den centrale del af byen ligger i lokalregeringsområdet City of Wollongong. Længere mod syd ligger de to lokalregeringsområder City of Shellharbour og Municipal of Kiama.
Indre by thumb|Wollongong centrum Den indre by omfatter forstæderne Wollongong og North Wollongong, som strækker sig fra Fairy Creek i nord, til Wollongong Hospital i vest og Greenhouse Park i syd. Ved folketællingen i 2016 havde den centrale by 18.442 indbyggere.
Den centrale by er et betydeligt forretningsområde med mange kædebutikker, specialbutikker, underholdningssteder og kontorer. Den er koncentreret om Crown Street Mall og Wollongong Central og afgrænses stort set af Market Street, Corrimal Street, Burelli Street og jernbanen. Udenom ligger en blanding af parker, erhvervsejendomme, huse og etageboliger. Etageboliger er især udbredt i Smith's Hill, nordøst for centrum, som afspejler, at det er populært at bo i den indre by med havudsigt og nem adgang til badestrande. thumb|Wollongong Court House Øst for byen ligger Flagstaff Point, et forbjerg med lave eroderede klipper med græs på toppen. Nordsiden blev udgravet af straffefanger, da man udvidede havnen med Belmore Basin. Havnen blev senere udvidet med en mole mod nord. Ved Flagstaff Point ligger et gammelt kolonifort med flere restaurerede kanoner og to fyrtårne, som udgør et karakteristisk kendetegn på den australske øskyst. Det gamle fyrtårn, Wollongong Breakwater Lighthouse, ligger ved indsejlingen til havnen. Det blev bygget i smedejern i 1871 og er blevet byens ikon, selv om det ikke har været i brug siden 1974. Det nyere fyrtårn, Wollongong Head Lighthouse, blev bygget i 1936 på toppen af Flagstaff Hill og er stadig i brug. Belmore Basin er hjemsted for den kommercielle fiskeflådet og Fisherman's Co-op, mens resten af havnen benyttes af private både.
De vigtigste strande i det centrale Wollongong er North Wollongong (eller blot North) Beach, som strækker sig fra Fairy Lagoon og Puckeys Estate Reserve, og Wollongong City Beach, som strækker sig mod syd fra Flagstaff Point til Coniston Beach.
Port Kembla Otte kilometer syd for Wollongong centrum ligger Port Kembla, som har en stor havn og Australiens største industrikompleks. Havnen blev anlagt i slutningen af 1890'erne til at udskibe kul fra minerne i området.
I 1908 startede et kobbersmelteværk og raffinaderi, Electrolytic Refinery and Smelting Company of Australia, produktion i Port Kembla. I 1917 åbnede Metal Manufactures og i 1927 stålværket Hoskins Iron & Steel Works, som blev til Australian Iron & Steel året efter. Det tidligere Broken Hill Proprietary Company (nu BHP) opkøbte AI&S i 1935. I starten af 1980'erne var der over 20.000 ansatte på stålværket, men siden er antallet af ansatte faldet kraftigt ligesom i de andre virksomheder i sværindustrien. I dag har BHP udskilt deres ståldivision i et separat firma nu kendt som BlueScope. Stålværket er Australiens største producent af pladestål med en kapacitet på 2,6 millioner ton råstål om året. Der er stadig flere andre store industrivirksomheder i Port Kembla, som har Australiens største koncentration af sværindustri som gødningsfabrik, elektrolytisk kobbersmelteværk, lokomotivværksted, shipping-terminaler til kul og korn samt en producent af industrigasser.
Klima Wollongong har et kystklima (Köppen: Cfb) men med strejf af fugtigt subtropisk vejr (Cfa), da middeltemperaturen den varmeste måned er 21,9 °C, som kun lige under den subtropiske isoterm på 22 °C. Den højeste registrerede temperatur er 44,1 °C, som blev målt 1. januar 2006, og den laveste er 0,8 °C 27. juli 1986. Begge målinger er fra vejrstationen ved Wollongong University, som ikke findes mere. Wollongong har i gennemsnit 107,4 solskinsdage om året.
Nedbør er spredt udover hele året, men typisk regner det mest den første halvdel af året. Det er ofte orografisk nedbør skabt af Illawara Escarpment og beliggenheden ved det Tasmanske Hav, som gør byen udsat for østvind med højt fugtindhold. 18. august 1998 var der en større oversvømmelse, da Wollongong fik 316 mm regn (forstaden Mt Ousley fik mere end 445 mm). Det meste faldt i løbet af tre timer. Wollongong får også tordenvejr i de varmere måneder med kraftig regn og af og til hagl.