Tømmerby Fjord er en sø på 790 ha og op til 3 meter dyb i naturreservatet Vejlerne i Nordjylland. Tømmerby Fjord ligger i Thisted Kommune
Tømmerby Fjord var oprindeligt del af en tidligere fjordarm af Limfjorden ved Hannæs, men fjorden blev inddæmmet 1881-82 i forbindelse med storstilede landvindingsprojekter i området siden 1850. Søen er i dag helt omgivet af diger og kanaler, og er den ferskeste af Vejlernes brakvandssøer. Ved den sydøstlige ende af Tømmerby Fjord ligger landsbyen Vesløs, der er kendt som en af de få lokaliteter i Danmark med ynglede storke, og vest for søen ligger Østerild Klitplantage.
Tømmerby Fjord er en del af Natura 2000planen 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, og er både RAMSAR-område og fuglebeskyttelsesområde. Der er bygget fugletårne ved sydenden af søen, hvor hovedvej 11 passerer forbi, og ved vestsiden. Tæt ved den nordvestlige ende af søen ligger Frøstruplejren.
Kilder og referencer
Folder om Vejlerne - Naturstyrelsen Søren Olsen: Danmarks Søer og Åer, 2002
Eksterne henvisninger
Kategori:Inddæmningsprojekter i Danmark Kategori:Fredede arealer i Danmark Kategori:Ramsarområder i Danmark Kategori:Søer i Thisted Kommune Kategori:Fuglebeskyttelsesområder i Danmark