Cabi (tidligere: Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats) er en (dansk?) selvejende organisationhttps://datacvr.virk.dk/enhed/virksomhed/24198693?fritekst=Cabi&sideIndex=0&size=10, der arbejder med inklusion på arbejdsmarkedet.
Formål og aktiviteter Cabi er en dansk organisation, der samarbejder med virksomheder og kommuner med henblik på at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer i udsatte positioner. Cabi indsamler og systematiserer erfaringer, udvikler metoder og formidler viden og værktøjer, som anvendes af aktører på arbejdsmarkedet.
Organisationens indsatsområder omfatter blandt andet:
at støtte adgang til job og uddannelse for personer med sociale eller helbredsmæssige udfordringer
at bidrage til fastholdelse af medarbejdere med særlige behov
at fremme trivsel og forebygge nedslidning på arbejdspladser.
Brugere og samarbejdspartnere Cabis viden og værktøjer anvendes blandt andet af:
Kommuner
Virksomheder Handicaporganisationer Erhvervsorganisationer Erhvervsskoler Patientforeninger Fagforeninger og A-kasser.
Organisation og ledelse Cabi er beliggende på på Åboulevarden 70, 3., 8000 Aarhus C. Organisationen ledes af direktør Mette Rønnau.
Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Formand for bestyrelsen er Mogens Lindhard. Næstformand er Nina Smith. https://www.a4medier.dk/beskaeftigelse/artikel/nina-smith-er-nyt-bestyrelsesmedlem-i-cabi
Finansiering Cabi er en uvildig organisation med bevilling på finansloven og fra SSA-reserven. Cabi har egne vedtægter og en bestyrelse. Cabi leder og deltager i projekter og indsatser, der er støttet af fonde, når aktiviteterne ligger inden for organisationens formål.
Ved finanslovsforhandlingerne i 2024 blev Cabis faste bevilling først foreslået fjernet som led i statslige besparelser, men blev senere genindsat. https://www.nb-beskaeftigelse.dk/2024/11/21/fremtiden-for-cabi-usikker-se-listen-over-opgaver-der-bortfalder https://www.altinget.dk/social/artikel/finanslov-cabi-reddet-paa-maalstregen-ni-opsagte-medarbejdere-kan-nu-fortsaette
Historie
1995: Cabi udsprang fra syv landsdækkende formidlingscentre, som blev oprettet af Socialministeriet 1. januar 1995
2002: Cabi blev oprettet som en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet som følge af beslutningen om at fusionere UdviklingsCenter for Beskæftigelse på Særlige Vilkår og FormidlingsCenter Aarhus
2013: Cabi blev igen fusioneret. Denne gang med Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa), samtidig med at sekretariatsfunktionen for Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) blev tilknyttet Cabi
2018: Regeringen lancerede Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, som var en sammenlægning af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. Ved sammenlægningen ophørte Cabis varetagelse af sekretariatsfunktionen for VFSA.
Projekter Cabi leder projektet "Arbejdskraft nu og til fremtiden", som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 88 mio. kr. og løber frem til udgangen af 2027.https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/arbejdskraft-nu-og-til-fremtiden
Referencer
Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside
Kategori:Organisationer fra Danmark Kategori:Beskæftigelsesindsatsen i Danmark