thumb|Flyveskolens opvisningshold "Baby Blue" under en opvisning på Flyvestation Karup i juni 2011 thumb|Digt af Axel Juel opsat i Flyveskolens hovedbygning (bemærk pilotvingen øverst, med anker i midten, som traditionelt var anvendt af marineflyvere) Flyveskolen (FLSK) er en skole i flyvevåbnet, der afprøver og udvælger piloter og besætningsmedlemmer til forsvarets fly. Skolen har været placeret på Flyvestation Karup siden den 1. februar 1993. Man kan ikke blive erhvervspilot gennem denne uddannelse.
Skolen har to grundlæggende flyvekurser: Elementærkursus for piloter og besætningsmedlemskursus. På elementærkursus lærer eleven grundlæggende flyvning og navigation. Bestås "final check" fortsætter eleven sin pilotuddannelse i USA eller Canada. Besætningsmedlemskurset har omtrent samme teori, som på elementærkurset, men flyvningen koncentrerer sig om navigation. Bestås "final check", som er en flyvning i 150 fod (46 m) med 100 knob (185 km/t), fortsætter eleven uddannelsen til besætningsmedlem i flyvevåbnets eskadriller.
Historie Den spæde start til flyvning i forsvaret foregik i både hæren og søværnet. Marinens Flyvevæsen startede i 1912 og fløj fra Kløvermarken i København. I starten med et fly af Henry Farman-typen, som var købt for private midler.Marinens Flyvevæsen – Søværnets Flyvetjeneste www.navalhistory.dk – hentet den 27/3-11.
Hærens Flyveskole (senere Hærens Flyvertropper) blev oprettet den 2. juli 1912 og fløj i begyndelsen også fra Kløvermarken.
I 1946 blev en fælles flyveuddannelse påbegyndt på Flyvestation Avnø. Navnet Flyveskolen blev taget i brug 1. januar 1951 i forlængelse af flyvevåbnets oprettelse som selvstændigt værn.
Efter en politisk beslutning i 1992, flyttede Flyveskolen til Karup i 1993.
Skolefly 1946 – 1976 KZ II produceret af Skandinavisk Aero Industri.
1946 – 1959 Harvard produceret af North American, "Flyveskolens Overgangskursus"
1948 – 1953 KZ IV produceret af Skandinavisk Aero Industri.
1950 – 1976 Chipmunk produceret af de Havilland Canada.
1975 – T-17 Supporter produceret af Saab.
Tidligere brugere af Flyveskolen Hærens Flyvetjeneste (1971-2003) og Søværnets Flyvetjeneste (1977-2003) mm. fra de andre værn sendte pilotaspiranter til Flyveskolen, for at frasortere dem der var uegnede til helikoptergrunduddannelse i USA. Hærpiloterne fløj Bell UH-1D Huey i Fort Rucker, Alabama, og marinepiloterne fløj TH-57 Sea Ranger på Naval Air Station Pensacola, Florida.
Som en del af uddannelsen fik militære flyveledere og kontrol- og varslingsofficerer flyvetimer på Flyveskolen.
Prins Henrik fløj solo i Chipmunk, men blev mod sædvanen ikke kastet i branddammen.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling udvalgte i 2004 tre astronautkandidater, som man håbede kunne blive en af ESA's nye astronauter i 2008. For at forbedre deres chancer, fik de flyvetimer på FlyveskolenAstronautkandidater på flyveskole 2. november 2006.
Eksterne henvisninger Flyveskolens officielle hjemmeside
Fodnoter
Kategori:Militære uddannelsesinstitutioner Kategori:Flyvestation Karup