Christian 9. (født 8. april 1818 på Gottorp Slot i Slesvig, død 29. januar 1906 på Amalienborg i København) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Han voksede op som en yngre søn af hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og tilhørte dermed en fjern sidelinje af det danske kongehus, der nedstammede fra Christian 3. I 1852 blev han imidlertid udset til tronfølger i Det danske monarki, da Frederik 7. ikke havde arvinger, og man derfor måtte forvente at den oldenborgske slægts hovedlinje snart ville uddø. Hans hustru, Prinsesse Louise var niece til Christian 8. og kusine til Frederik 7. Lige præcis denne arveret blev en kæmpe fordel for det unge ægtepar. Louises bror prins Frederik af Hessen-Kassel gav afkald på sit arvekrav for at kunne beholde Hessen. Louise overdrog sin arveret til sin mand i 1851. Den danske kongeslægt skiftede nu fra den oldenborgske til den glücksborgske linje. Det var altså Louises krav på den danske trone, der var med til at sikre Christians tronbestigelse.
Ægteparrets status som kronprins og kronprinsesse blev stadfæstet af stormagterne ved Londonprotokollerne i 1852 og ved den danske Rigsdag i 1853. Ved Frederik 7.'s død i 1863 besteg han tronen som den første danske konge af den glücksburgske (lyksborgske) linje af den oldenborgske slægt. Han tog som valgsprog: Med Gud for Ære og Ret.
Starten på hans regeringstid blev præget af nederlaget i den anden slesvigske krig i 1864 og tabet af Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, der gjorde kongen meget upopulær. En lang række af hans efterfølgende regeringsår var domineret af forfatningskampen, hvor Christian 9. stod fast på monarkens ret til selv at vælge sine ministre uden hensyn til Folketingets flertal. Først ved systemskiftet i 1901 lod kongen sig endeligt overtale til at anerkende folketingsparlamentarismen som statsform, hvor regeringen ikke måtte have et flertal i Folketinget imod sig. På trods af mange års politisk strid, hvor kongen stod i modsætning til store dele af befolkningen, blev han efterhånden en populær regent på grund af sin lange regeringstid og sit fordringsløse og imødekommende væsen.
Christian giftede sig i 1842 med sin halvkusine Prinsesse Louise af Hessen. Deres seks børn giftede sig ind i flere af Europas fyrstehuse og skaffede Christian 9. tilnavnet Europas svigerfar.
Biografi Tidlige liv Fødsel og familiebaggrund
Den fremtidige Kong Christian 9. kom til verden mellem klokken 10 og 11 om formiddagen onsdag den på sine bedsteforældres residens Gottorp Slot ved byen Slesvig i Hertugdømmet Slesvig, der på dette tidspunkt var en del af Helstaten. Han blev født som prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og var fjerde søn og sjette barn af Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck og Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Han blev opkaldt efter sin mors fætter, Prins Christian Frederik af Danmark, den senere Kong Christian 8., der også var hans gudfar. Sammen med sin hustru, Caroline Amalie af Augustenborg, var han rejst fra Als til Gottorp, så han kunne holde sit gudbarn over dåben, der blev afholdt i slutningen af maj i kapellet på Gottorp Slot.
thumb|upright|left|Christians far Hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, fra 1825 Hertug af Glücksborg. Prins Christians far var overhoved for slægten Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, en fjern og ubetydelig sidelinje til det danske kongehus, Huset Oldenborg. Familien nedstammede fra Kong Christian 3.'s yngre søn, Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg, hvis barnebarn Hertug August Philip havde afbrudt forbindelsen til Danmark og var rejst til Tyskland, hvor han erhvervede herregården Haus Beck i Westfalen, hvorefter slægten antog navnet Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Hans sønner og deres slægt gik i preussisk, polsk og russisk tjeneste, indtil hans sønnesøns sønnesøn, Prins Christians far, atter gik i dansk militærtjeneste, hvor han blev udstationeret i Holsten. Det var her han mødte og blev gift med Prins Christians mor, Prinsesse Louise Karoline af Hessen-Kassel. Hun var datter af Landgreve Karl af Hessen, en oprindeligt tysk prins, der var opvokset ved det danske hof og havde giftet sig med Kong Frederik 5.'s yngste datter, Prinsesse Louise. Han havde gjort karriere i Danmark, hvor han var blevet dansk feltmarskal og statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Gennem sin far nedstammede Prins Christian dermed i lige mandslinje fra Kong Christian 3., mens han gennem sin mor var oldebarn af Kong Frederik 5. Han var dermed tæt beslægtet med det danske kongehus men havde ingen egentlig udsigt til at arve den danske trone.
Opvækst
thumb|Prins Christians barndomshjem Glücksborg Slot (2012).
Prins Christian voksede indledningsvis op med sine uformuende forældre og mange søskende hos Hertug Vilhelms svigerforældre på Gottorp Slot, der var den traditionelle residens for den kongelige statholder i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I 1824 døde imidlertid Enkehertuginde Anna Karoline af Glücksborg (1751-1824), enke efter den sidste hertug af den ældre linje af huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, Frederik Henrik Vilhelm, der var død i 1779. Det gamle renæssanceslot Glücksborg Slot, beliggende lidt syd for Flensborg Fjord ikke langt fra byen Flensborg, stod nu tomt, og ved et kongeligt patent af 6. juli 1825 overdrog Kong Frederik 6. af Danmark slottet til Hertug Vilhelm og udnævnte ham til Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Dermed blev den den yngre linje af Huset Glücksborg grundlagt.
Familien flyttede herefter til Glücksborg Slot, hvor Prins Christian blev opdraget sammen med sine søskende under faderens ledelse. "Jeg opdrager mine sønner med strenghed, for at disse skulle lære at adlyde, uden at jeg dog derfor undlader at gøre dem tilgængelige for nutidens krav og fordringer", skrev hertugen til en ven. Imidlertid døde Hertug Vilhelm den 17. februar 1831 i en alder af bare 46 år som følge af en forkølelse, der havde udviklet sig til lungebetændelse og efter hertugens eget skøn skarlagensfeber, der tidligere havde ramt to af hans børn. Han efterlod sin kone som enke uden penge og med ti børn. Prins Christian var tolv år gammel, da faderen døde.
Uddannelse thumb|upright|left|Prins Christians surrogatfar, Kong Frederik 6., hvis dronning Marie var hans moster og de to prinsesser hans kusiner. Efter Hertug Vilhelms død blev Kong Frederik 6. sammen med Prins Vilhelm af Hessen-Philippstal-Barchfeld, en af hertugens nære venner, formyndere for Prins Christian og hans ni søskende. Samme år ønskede Prins Christian at blive uddannet til søofficer, men under et besøg på Gottorp kort efter hertugens begravelse aftalte Kong Frederik 6. med hans mor, at han skulle sendes til København for at få en officersuddannelse ved Landkadetakademiet. I 1832, året efter faderens død, flyttede den 14-årige Prins Christian derfor til København, hvor han blev sat i huset hos oberst Linde, chefen for Landkadetakademiet. Han fik eneundervisning og var kun sjældent sammen med de andre kadetter. Til gengæld tog det sønneløse kongepar sig godt af drengen, da Dronning Marie Sophie Frederikke var hans moster og Kong Frederik 6. hans mors fætter. I 1838 blev Prins Christians ældste bror, Hertug Carl af Glücksborg, ydermere gift med kongeparrets yngste datter, Prinsesse Vilhelmine.
thumb|Prins Christians mangeårige hjem, Det Gule Palæ i København (2006). I 1835 blev Prins Christian konfirmeret i Garnisonskirken, og i 1836 blev han udnævnt til ritmester ved Livgarden til Hest og fik herefter bolig i Hestgardekasernen ved Frederiksholms Kanal. Her boede han under beskedne forhold, indtil Kong Frederik 6. i 1839 tildelte ham en bolig i Det Gule Palæ i Amaliegade ved siden af Amalienborg, hvor han kom til at bo til 1865.
Fra 1839 til 1841 studerede Prins Christian sammen med sin halvfætter Prins Frederik af Hessen statsret og historie på Bonns Universitet i Tyskland. Det var her han i december 1839 modtog nyheden om sin formynder Kong Frederik 6.'s død og sin mors fætters Kong Christian 8.'s tronbestigelse. I ferierne tog han på forskellige udflugter i Tyskland og rejste også til Venedig. På en af disse rejser besøgte han sin mors fætter Landgrev Vilhelm af Hessens familie på Slottet Rumpenheim i Hessen, hvor han fattede interesse for sin senere hustru, Prinsesse Louise. I 1841 vendte han tilbage til København. På hjemrejsen aflagde han besøg ved hoffet i Berlin, hvor han afslog et ellers smigrende tilbud fra Kong Frederik Vilhelm 4. af Preussen om at træde ind i den preussiske hær.
Vejen til tronen Ægteskab thumb|upright|left|Prins Christians første ægteskabsprojekt, Dronning Victoria af Storbritannien. I 1838 deltog Prins Christian som repræsentant for Kong Frederik 6. i Dronning Victoria af Storbritanniens kroning i Westminster Abbey i London. Under sit ophold i London bejlede han uden held til den unge og endnu ugifte britiske dronning, der imidlertid valgte at følge sin families ønsker og foretrak at gifte sig med sin fætter, Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha. Ikke desto mindre fik den unge dronning et godt indtryk af den jævnaldrende Prins Christian, der 25 år senere skulle blive svigerfar til hendes ældste søn, Fyrsten af Wales.
right|thumb|320px|Prins Christian og Prinsesse Louise i 1840'erne. I stedet indgik Prins Christian et ægteskab, der skulle få stor betydning for hans fremtid. I efteråret 1841 forlovede han sig med sin halvkusine Prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Hun var datter af Landgreve Vilhelm af Hessen, der var dansk general og guvernør i København. Landgreve Vilhelm var gift med Kong Christian 8.s søster Prinsesse Charlotte, og Prinsesse Louise var dermed den nye konges niece og som Prins Christian selv oldebarn af Kong Frederik 5.. Brylluppet blev fejret den 26. maj 1842 i prinsessens forældres residens i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Efter brylluppet tog brudeparret på bryllypsrejse til Kiel, hvor de besøgte Christians storebror, Hertug Carl af Glücksborg og hans gemalinde, Kong Frederik 6.'s datter Hertuginde Vilhelmine.
Prinsesse Louise var en klog og energisk kvinde, der udøvede stærk indflydelse på sin mand. Efter brylluppet fik parret overdraget Det Gule Palæ i Amaliegade som bolig, hvor deres første fem børn blev født mellem 1843 og 1853: Prins Frederik i 1843, Prinsesse Alexandra i 1844, Prins Vilhelm i 1845, Prinsesse Dagmar i 1847 og Prinsesse Thyra i 1853. Familien var stadig ret ukendt og levede et efter kongelige normer relativt borgerligt liv.
Tronfølgekrisen og det slesvig-holstenske spørgsmål thumb|upright|left|Prinsesse Louises morbror, Kong Christian 8., der under sin regeringstid stod overfor en kompleks tronfølgekrise. I løbet af 1840'erne blev det stadig mere tydeligt, at det Danske Monarki stod over for en tronfølgekrise. Da Kong Christian 8. besteg tronen i 1839, havde hverken hans søn, Kronprins Frederik, eller kongens lillebror, Arveprins Ferdinand, nogle børn, og det virkede efterhånden usandsynligt, at der ville blive født en legitim arving til tronen. Det blev dermed klart, at den regerende danske kongeslægt, den ældste mandlige linje af Huset Oldenburg, var på vej til at uddø. Tronfølgekrisen var et komplekst dilemma, da arvefølgereglerne i de forskellige dele af det Danske Monarki, Kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg ikke var identiske. Muligheden for, at den danske krone kunne blive adskilt fra hertugdømmerne, blev dermed overhængende. Desuden havde de nationalliberale en dagsorden, hvor de toneangivende ønskede en tættere forbindelse mellem Danmark og Slesvig, hvilket især skabte forbitrelse i Holsten.