Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) er et dansk politisk parti, der blev stiftet på en konference i Fredericia af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet den 9. november 1919 under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti. I 1920 skiftede partiet navn til "Danmarks Kommunistiske Parti – sektion af Kommunistisk Internationale", populært bare kaldet "DKP". Partiet var stærkt inspireret af Den Russiske Revolution i 1917, hvor kommunister havde overtaget magten i Rusland.
Flere kendte danskere har været medlem af partiet igennem tiden, bl.a. Villy Fuglsang (modstandsmand), Alfred Jensen (modstandsmand, politiker, minister), Hans Kirk (forfatter), Carl Madsen (landsretssagfører), Martin Andersen Nexø (forfatter), Hans Scherfig (forfatter, kunstner), Carl Scharnberg (forfatter, højskolelærer), Rudolf Broby Johansen (forfatter, kunsthistoriker, filmkritiker), Inger Merete Nordentoft (skoleinspektør), Herluf Bidstrup (tegner), Klaus Haase (forfatter), Ditte Cederstrand (forfatter), Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti), Eric Danielsen (journalist og forfatter), Tørk Haxthausen (forfatter), Per Schultz (journalist og forfatter), Jens-Peter Bonde (mangeårigt medlem af Europaparlamentet), Preben Møller Hansen (fagforeningsformand), Hanne Reintoft (socialrådgiver, folketingsmedlem og forfatter), Peter Aalbæk Jensen (filmproducer), Mogens Fog (læge, modstandsmand, rektor), Tage Voss (læge), Erik Skinhøj (universitetsrektor, læge), Asger Jorn (maler), Kurt Jacobsen (historiker, professor), Ole Sohn (folketingsmedlem og erhvervsminister), Frank Aaen (folketingsmedlem) og Christian Juhl (fagforeningsformand og folketingsmedlem).
DKP i dag thumb|Distriktskonference i DKP Sjællands Distrikt, Ringsted, 2010. thumb|DKP's formand Henrik Stamer Hedin ved partiets 33. kongres, 16. – 17. juni 2012.
DKP ledes i dag af partiets formand Rikke G.F. Carlsson samt en landsledelse. DKPs lokalafdelinger hører under et af de i alt 6 distrikter, som hver er ledet af en lokal distriktsledelse. Medlemsmøder vælger et antal delegerede baseret ud fra distriktets antal medlemmer til partiets kongres, som er partiets øverste myndighed og som afholdes hvert 3 år. De delegerede til kongressen vælger en landsledelse, som efterfølgende vælger en formand og næstformand samt et forretningsudvalg.
DKP har i dag omkring 300 medlemmer. I december 2009 blev Ungkommunisterne stiftet i Århus. Ungkommunisterne fungerer som en ungdomsorganisation tilknyttet til DKP, KPiD, Kommunistisk Parti og Arbejderpartiet Kommunisterne. Ungkommunisterne erstattede DKU – Danmarks Kommunistiske Ungdom, der var DKPs officielle ungdomsorganisation fra 1919-1990. I 2021 skiftede Ungkommunisterne navn til Danmarks Kommunistiske Ungdom.
Ideologi DKP er et marxistisk-leninistisk parti. Partiet bygger på Marx og Engels ideer om dialektisk og historisk materialisme og på Lenins videreudbygning af disse.
Organisationsprincip Partiets organisationsprincip bygger på demokratisk centralisme: Ledelserne vælges og kontrolleres af medlemmerne; alle ledelser skal aflægge regelmæssig beretning for medlemmerne. Der skal være plads for frie diskussioner, så alle medlemmer er med til at udforme partiets politik.
Kongressen: Partiets øverste myndighed. Afholdes minimum hvert 3 år. Medlemsmøder vælger et antal delegerede til kongressen.
Landsledelsen: I gamle dage kendt som centralkomiteen. Består af 13 medlemmer og 3 suppleanter, herunder en formand og en næstformand som vælges af landsledelsen. Kongressens delegerede vælger en landsledelse ud fra en skriftlig afstemning. Landsledelsen mødes 6 gange om året, hvor af 3 af møderne er udvidede (dvs. åbne for øvrige medlemmer).
Forretningsudvalget: I gamle dage kendt som politbureauet. Udvælges af landsledelsen og står for den daglige administration af partiet i mellem landsledelsesmøderne.
Distriktsledelserne: Der er i alt 5 distrikter i DKP med hver en distriktsledelse. Distriktsledelsen skal mindst bestå af 3 medlemmer; En formand, en bogholder og en kasserer. Distriktsledelsen vælges af distriktets medlemmer på et årligt distriktsmøde. Distriktsledelsen har pligt til at udføre årlige beretninger til landsledelsen og sikre at kongressen og landsledelsens beslutninger håndhæves i distrikterne.
Mærkesager Modstand mod EU Modstand mod NATO Boligen – en menneskeret En reel socialpolitik Bekæmpelse af privatisering og udlicitering En skattepolitik til gavn for de arbejdende En selvstændig udenrigspolitik for fred og samarbejde Ret til arbejde og forøgelse af købekraft
Partiets historie Tidslinje thumb|Dansk politi hjælper i 1941 med anholdelserne af danske kommunister som her i Griffenfeldsgade 50, hvor DKP havde deres hovedkontor. Det danske politi nøjedes imidlertid ikke med at følge det tyske krav om at arrestere 66 kommunister. Danske politifolk anholdt fem gange så mange, som tyskerne havde forlangt. 1919 Partiet stiftes under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet. 1920 Partiet skifter navn til Danmarks Kommunistiske Parti, bliver en sektion af Kommunistisk Internationale og stiller op til Folketinget. 1932 Partiet får to mandater i Folketinget. 1937 Frivillige medlemmer af DKP, heriblandt Villy Fuglsang drager til Spanien for at kæmpe imod Franco-fascisterne. 1939 DKP får store problemer, da den Stalin ledede Sovjetunion indgår i en alliance med Nazi-Tyskland, også kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten, der var navnet på den ikke-angrebs-pagt, Tyskland og Sovjetunionen indgik den 23. august 1939 i Moskva, blot en uge før Nazi-Tyskland indledte 2. verdenskrig med angrebet på Polen. Pagten garanterede tyskerne frit lejde til at angribe Polen og var en forsikring om, at Sovjet ikke ville støtte briterne og franskmændene i kampen mod tyskerne -et meget sort kapitel. 1941 DKP bliver forbudt ved lov (Kommunistloven), der er i strid med Grundloven. Partiet fortsætter sin aktivitet illegalt. En række medlemmer bliver anholdt. 1941 DKP begynder at organisere sabotage mod den tyske besættelsesmagt, bl.a. jernbanesprængninger og lign. 1945 DKP bliver lovligt igen. DKP får 18 mandater i Folketinget og en minister i Befrielsesregeringen. 1945 Land og Folk udkommer for første gang. 1949 DKP begynder sin modstandskampagne mod NATO. 1956 DKP er med til at organisere en række strejker. 1958 Partiets formand Aksel Larsen bliver ekskluderet og danner Socialistisk Folkeparti. Knud Jespersen bliver valgt som ny formand. 1960 DKP ryger ud af Folketinget. 1970 Hanne Reintoft melder sig ind i partiet, og DKP bliver derved repræsenteret i Folketinget frem til valget i 1971. 1973 DKP begynder modstandskampagne mod EF (i dag EU). Kommer i Folketinget igen samme år, med seks mandater. 1977 DKPs formand Knud Jespersen dør. Jørgen Jensen bliver valgt som ny formand. 1979 DKP ryger ud af Folketinget igen. 1987 Ole Sohn bliver formand for DKP. 1989 DKP danner Enhedslisten sammen med Venstresocialisterne og Socialistisk Arbejderparti. 1991 DKP fastholder sin støtte til Enhedslisten. 1991 Dagbladet Land og Folk lukker, bliver senere erstattet af månedsbladet Skub. Ole Sohn træder af som formand; partiet får kollektiv ledelse. 1994 Enhedslisten kommer i Folketinget med seks mandater, hvoraf de to er medlem af DKP. 1999 DKP fejrer 80 års jubilæum. 2003 Henrik Stamer Hedin bliver formand for DKP. 2009 DKP fejrer 90 års jubilæum. 2011 DKP tager i modsætning til Enhedslisten afstand fra Danmarks militære deltagelse i Borgerkrigen i Libyen. 2012 DKP afholder sin 33. kongres den 16. – 17. juni 2012 i Valby, hvor det bl.a. besluttes at genforeningsprocessen med KPiD skal fortsætte. I oktober tager DKP's landsledelse afstand fra "enhver imperialistisk aggression mod Syrien". 2023 DKP genforenes med Kommunistisk Parti i Danmark.Kommunisterne genforenet - Kommunist Skub ophører med at udkomme. Det nye fælles blad bliver månedsbladet Kommunist, hidtil udgivet af KPiD.Kommunist. Dkp.dk. Hentet 24. april 2025
Stiftelsen af Danmarks Venstresocialistiske Parti (1919) Den 9. november 1919 indkaldte ledende medlemmer af Socialdemokratisk Ungdomsforbund til en konference i Fredericia for at stifte Danmarks Venstresocialistiske Parti. Socialdemokratisk Ungdomsforbund havde tre år forinden brudt med Socialdemokratiet fordi Socialdemokratiets leder Thorvald Stauning var indtrådt i regeringen som kontrolminister i 1916, midt under Første Verdenskrig.
Under konferencen i Fredericia tilsluttede de to partier, Socialistisk Arbejderparti og Det Uafhængige Socialdemokrati sig til det nye parti – Danmarks Venstresocialistiske Parti. På denne stiftende konference fik det nye parti 2000 medlemmer. De tre partier der lagde grund for stiftelsen af partiet var alle udbrydere fra Socialdemokratiet. Socialdemokratisk Ungdomsforbund skiftede derefter navn til Danmarks Kommunistiske Ungdom.
Nyt partinavn og Folketingsvalg (1920) Partiet ønskede at stå tættere sammen med andre kommunistiske partier i verden, der i 1920 havde stiftet Kommunistisk Internationale i Moskva. Partiet skiftede i 1920 navn til 'Danmarks Kommunistiske Parti – sektion af Kommunistisk Internationale', og var som sådan underordnet sovjetisk kontrol. Samme år deltog partiet i dets første Folketingsvalg, hvor partiet fik 3.859 stemmer (0,4%).
Protesterne under Påskekrisen var DKPs første større manifestation på den politiske scene i Danmark. Under Påskekrisen prøvede DKP at overbevise arbejderne om at kæmpe for en "rådsrepublik", men rådsrepublikker sagde ikke arbejderne noget i situationen, hvorfor DKP ikke opnåede nogen større succes med forehavendet.Ib Nørlund, Det knager i samfundet fuger og bånd, bind 1, side 105-107, udgivet 1972 på forlaget Tiden. I 1920'erne var DKP en ledende kraft på venstrefløjen i Danmark og var tit arrangør af større demonstrationer og protester; ved Lenins død kaldte partiet til mindeforsamling i København, hvor nogle tusinde københavnske arbejdere deltogIb Nørlund, Det knager i samfundet fuger og bånd, bind 1, side 134, udgivet 1972 på forlaget Tiden.
DKP bliver valgt til Folketinget (1932) Det var en tid med økonomisk krise op til folketingsvalget i november 1932. Mange danskere havde mistet deres arbejde imens DKP henviste til den enorme fremgang for arbejderne i Sovjetunionen efter Stalins vellykkede femårsplan der netop var ved at være afsluttet. DKP oplevede fremgang både politisk og i fagbevægelsen. Ved Folketingsvalget den 16. november 1932 blev partiformand Aksel Larsen og Arne Munch-Petersen valgt til Folketinget for DKP.
DKP hjalp efter Hitlers magtovertagelse tyske flygtninge som illegalt var taget til Danmark, efter massive race- og politiske-forfølgelser i Nazi-Tyskland, det var særligt tyske kommunister som modtog hjælp. Partiet tog klar afstand til nazismen og frygtede at en ny verdenskrig ville blive startet, hvis ikke Hitlers militære oprustning blev standset, de mente heller ikke at de liberale lande gjorde noget for freden, i stedet måtte Sovjetunionens "konsekvente fredspolitik" støttes, de definerede deres egen politik således:
I slutningen af 1930'erne mente de danske kommunister ikke at kampen mod en ny krig var tabt på forhånd, men derimod at dens resultat afhang af om masserne ville støtte op om Sovjetunionen(kommunismen), og måske kunne tvinge de kapitalistiske landes regeringer "ind på fredens vej"Ib Nørlund, Det knager i samfundet fuger og bånd, bind 1, side 137-140, udgivet 1972 på forlaget Tiden. Da Sovjetunionen og Tyskland i 1939 indgår en ikke-angrebs pagt er de danske kommunister ikke begejstrede, men vælger at støtte op om den, da de tror på Sovjets fredspolitik vil sikre at en krig ikke starter, DKP støttede også op om Sovjetunionen under Vinterkrigen mod Finland i 1939, hvilket for en periode gjorde dem upopulære blandt mange.
DKP bliver forbudt – men forsætter illegalt (1941)