Bræstrups Stiftelse var en stiftelse på Nørre Allé 17 i København, som blev oprettet i anledning af politidirektør, konferensråd Cosmus Bræstrups 50 års jubilæum 17. december 1860 af en forening af politibetjente.
Bygningen var opført 1863-64 i kælder og 4 stokværk ved arkitekt Theodor Sørensen og havde 33 lejligheder, hvoraf 15 var friboliger og 3 var boliger til modereret leje for gamle politibetjente med hustruer og deres enker. Stiftelsen blev bestyret af 3 af Bræstrup Stiftelses Forening valgte medlemmer.
Ejendommen blev i 1918 overtaget af naboen Alderstrøst, der lod den nedrive i 1937 og erstatte af en tilbygning til Alderstrøst.
Litteratur 25-Aars Jubilæums-Beretning (1860-1885) om "Bræstrups Stiftelse"s Forening samt Regnskab for Aaret fra 1. December 1884 til 30. November 1885, København 1886. 50 Aars Jubilæums-Beretning om »Bræstrups Stiftelse«s Forening i Tidsrummet 1860-1910, København 1910.
Kilder
Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i København Kategori:Nørrebro Kategori:Stiftelser i København Kategori:Etableret i 1860 Kategori:Ophørt i 1918