thumb|Ulrik Gräs. 2006

Ulrik Gräs, (født 15. oktober 1940 i Vejle), er en dansk forfatter.

Han fik sin debut med en novellesamling: Mandskabet i 1965 efter være rejst verden rundt som sømand.

Dog siger han selv, at han skrev små historier på børnebiblioteket som 12-årig og senere en føljeton i Vejle Amts Folkeblad.

Ulrik var meget stærkt påvirket af skolebibliotekar Harald Stougaard på Nyboesgade Skole og børnebibliotekar Eleonora Sørensen på Vejle Bibliotek. Han skriver bl.a. i sin beretning Natten på biblioteket: .. Hos Harald Stougaard begyndte den rejse, som aldrig er hørt op, og som Eleonora Sørensen gav næring til" ... "Lærer Stougaard kunne oplæsningens kunst" ... "de ønskede fortællinger, og de skulle være uforudsigelige og handle om andre end dem selv, men på en sådan måde, at det lige så godt kunne ha' været dem selv" ... "Frk. Eleonora Sørensen på børnebiblioteket lå helt på linje med lærer Stougaards valg af bøger fra fremmede egne og himmelstrøg, og dertil kom at hun var det tredje led i en trekant mellem læseren, bogen og hende selv som dens oversætter" ... "Han var begyndt at samle på ord, ligesom andre samlede på frimærker" ..

Senere – i begyndelsen af 1970'erne – blev han påvirket af pyromanbrande i byen, hvilket gav anledning til romanen Fatimas hånd i 1971.

Forfatterskabet bærer også præg af stærke oplevelser i barndommens gade: Svendsgade. Det blev til romanen: Boulevardparken i 1973, der skildrer hverdagslivet i vestbyen med stor social indlevelsesevne.

Berusede by fra 2000 er en historie om Vejle under besættelsen 1940-45.

I efteråret 2006 udkom: Lido, der handler om 4 drenges opvækst i 50'erne. Denne bog blev fulgt op af historien om første halvdel af 1960'erne med bogen: Gongong, der udkom i maj 2011.

Bibliografi Mandskabet. 1965 Kajplads. 1967 Fatimas hånd. 1971 Klapjagt. 1972 Boulevardparken. 1973 101 kilometerstenen. 1974 Allah og den hellige jomfru. 1975 Mellemtime : tre fortællinger fra Vestbyen. 1976 Elskere elsk. 1977 Stammerne. 1978 Historiens gang. 9 noveller. 1980 Børneår. i: Gadekær og grillbar. 1981 Drømmen om Amerika. i: Ægteskabet er min rede. 1981 De fandt aldrig Henning. i: 19 noveller. 1983 Hjerteslag. 1983 Krigens reporter : en bog om profession iagttager. 1984 Jern og krystaller : en fortælling fra Vestbyen : 2. del af romanen Hjerteslag. 1985 Her og altid. 1987 Frede Troelsen. 1992 Bernard – mesterens sparringspartner. 1993 Kælighedens fortalelse. 1994 Berusede by. 2000 Lido. 2006. Gongong. 2011. – Uparfumeret - Noveller. 2015. -

Priser Martin Andersen Nexø Legatet i 1984 Harald Kiddes og Astrid Ehrencron-Kiddes Legat i 2000

Galleri

Reference Litteratursiden om Ulrik Gräs

Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Novelleforfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Vejle Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark