Jette Anne Kaarsbøl (født 18. november 1961 i Hillerød) er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2003 med romanen Den lukkede bog, der fik en for en debutroman helt usædvanlig succes. Den solgte langt over 100.000 eksemplarer, og modtog som den første debutbog nogensinde litteraturprisen De Gyldne Laurbær.Kaarsbøl, Jette A. | forfatterweb

Siden da har Jette A. Kaarsbøl udgivet to romaner, Din næstes hus (2009) og Arrangerede udflugter (2013) (skrevet sammen med forfatteren Mette Rosenkrantz).https://www.gyldendal.dk/produkter/arrangerede-udflugter-9788702146721

Jette Kaarsbøl har studeret kommunikation og statskundskab ved RUC og Københavns Universitet, men afbrød de studier for i stedet at færdiggøre en uddannelse som skolelærer og derefter at arbejde som lærer.

Med Den lukkede bog fik hun en overvældende debut, som det var svært at følge op på. Da Din næstes hus udkom, skrev Jyllands-Posten i sin anmeldelse af den usædvanligt svære toer: "Målt med genren alene - en psykologisk realisme med vægt på en kærlighedshistorie - er den faktisk tæt på fremragende."https://jyllands-posten.dk/kultur/litteratur/ECE4320493/jette-a-kaarsboel-din-naestes-hus/

I de senere år har Jette Kaarsbøl valgt at holde skrivepause. I stedet har hun åbnet en interiørbutik på Nørrebro i København. Hun har udtalt at kun, hvis en ny historie virkelig presser sig på, vil hun skrive igen.https://jyllands-posten.dk/kultur/ECE13475464/et-kraeftforloeb-fik-jette-kaarsboel-til-at-saette-sit-forfatterskab-paa-pause/

Udgivelser

2003: Den lukkede bog 2009: Din næstes hus 2013: Arrangerede udflugter (skrevet sammen med Mette Rosenkrantz).

Litteraturpriser De Gyldne Laurbær, 2004. Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 2004 Læsernes Bogpris, 2004.

Referencer

Kategori:Personer fra Hillerød Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Personer i Kraks Blå Bog