Huset Medici var i middelalderen og renæssancen en magtfuld og indflydelsesrig familie, som herskede i det nordlige Italien hovedsageligt i den italienske region Toscana. Specielt er familien kendt for sit styre af den toscanske hovedstad Firenze. Familiens rigdom stammede fra bankvirksomhed og tekstilhandel, og det var især gennem Medici-banken, at familien havde opbygget en enorm velstand og ikke mindst skaffet sig politisk indflydelse. Først i 1400-tallet ekspanderede bankvirksomheden. Det resulterede i, at der åbnede nye filialer i mange europæiske lande. Det bevirkede også, at familien i 1400-tallet blev den rigeste familie i Europa. Familien fik i 1434 magten i Firenze, og i de næste mange år blev Firenze styret af Medici-familien, heraf navnet "den Mediciske Periode".
Medici-familien opnåede at besidde paveembedet fire gange, idet Pave Leo 10. (1513–1521), Pave Clemens 7. (1523–1534), Pave Pius 4. (1559–1565) og Pave Leo 11. (1605) alle stammede fra Medici slægten. Endvidere havde Medici-familien tætte forbindelser til mange af renæssancens helt store tænkere og kunstnere som Filippo Brunelleschi, Donatello, Sandro Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Giorgio Vasari og Galileo Galilei, som alle var opvokset i Toscana og på et eller andet tidspunkt i deres liv havde været tæt knyttet til Medici-familien. De havde alle enten boet hos dem, arbejdet for dem, deltaget i daglige middagsselskaber hos dem eller været støttet af Medici-familien.
Medici-familiens støtte til de mange prominente kunstnere spillede en vigtig rolle under den italienske renæssance. Medici-familien var i høj grad med til at fremme og inspirere til, at Italien (og resten af Europa) gik fra Middelalderen til renæssancen.
Oprindelse Oprindelig kom familien fra den lille region Mugello, som ligger ca. 40–50 km nord-øst for Firenze. Her skulle familien angiveligt have levet af et stykke land. Det er dog meget sparsomt med oplysninger om familiens oprindelse, da familienavnet ikke er at finde i nogle dokumenter før den store familievirksomhed opstod i slutningen af 1300-tallet ved oprettelsen af Medici Banken.
I løbet af familiens regeringsperiode 1400-1800 i Firenze og Toscana opstod mange historier om familiens oprindelse. Nogle af dem har klare skønlitterære træk, mens andre fortællinger om familiens oprindelse i højere grad kunne virke plausible, men det er dog uklart, hvilke fortællinger der er korrekte. Medici-familien havde i kampen om magten i Firenze det store problem (sammenlignet med rivaliserende familier som Pazzi-familien) at Medici-familien ikke kun bryste sig af at nedstamme fra en aristokratisk familie.http://www.palazzo-medici.it/mediateca/en/Scheda_Ante_XIII_secolo_-_Origini_della_famiglia Medici-familiens oprindelse
Dynastiet begyndte med oprettelsen af Medici Banken.
Vejen til magten I 1300-tallet var Medici-familien forbundet med de andre indflydelsesrige familier i Firenze ved fornuftsægteskaber, hvor børn blev giftet ind i andre familier for at etablere bånd mellem familierne. På den måde opnåede Medici-familien at skaffe sig en central position i hele familiepuslespillet, idet mange af de andre familier kun havde kontakt med hinanden via Medici-familien. Dermed fungerede Medici-familien som en mægler mellem de andre. Denne mæglerfunktion kan sammenlignes med bankverdenen.
Nogle af de tidligste familiemedlemmer deltog i handel med tekstiler især med Frankrig og Spanien, mens andre familiemedlemmer i slutningen af 1300-tallet fik embeder i bystyret i Firenze. Dog var nogle af Medici-medlemmerne involveret i uheldige hændelser som forsøg på statskup. Det gjorde, at dele af Medici-familien blev udelukket fra at arbejde for bystyret, mens andre sågar blev bortvist fra Firenze. Det var dog ikke hele Medici-familien, der blev hindret i at arbejde inden for bystyret. Der var to undtagelser: den ene var Averardo de' Medici og hans efterkommere. Alverardo var far til Giovanni de' Medici, og det var herfra dynastiet begyndte.
thumb|135px|right|Giovanni de' Medici stiftede Medici banken, og grundlagde dermed Medici-familiens store velstand. Giovanni de' Medici øgede familiens velstand igennem stiftelsen af Medici banken. Den blev en kæmpe succes, som især ved begyndelsen af 1400-tallet voksede hurtigt og etablerede nye filialer rundt i Europa. Bankens succes gjorde Medici-familien til den rigeste i Europa. En væsentlig årsag var, at banken havde sikre sig Paven som kunde. Giovanni havde taget en stor chance med en tidligere pirat ved navn Baldassarre Cossa. Cossa var kommet til Giovanni, da han ønskede at skifte arbejde og derfor skulle bruge nogle penge. Cossa ønskede at blive Pave. På dette tidspunkt var kirken i oprør og kaos, og Giovanni indså derfor, at en mand som Cossa, med en fortid som pirat, havde en chance for at blive valgt som pave. Derfor valgte Giovanni offentligt at støtte Cossa som kandidat. Det var en stor risiko, Giovanni påtog sig. Det lykkedes dog Cossa i 1410 at blive pave under navnet Pave Johannes d. 23. Det første, den nye pave gjorde, var at tilbagebetale sin gode ven, Giovanni, ved at gøre Medici banken til den officielle bank for Pavedømmet. Paven var frontfigur for kirken, og kirken var den absolut største og mest magtfulde organisation i verden, hvorfor Paven var den mest betydningsfulde kunde, man kunne have.
På trods af at Giovanni de' Medici havde gjort Medici-familien til den rigeste familie i Europa, kom han aldrig til at besidde nogen reel politisk magt i Firenze. Han holdt sig i baggrund af det politiske liv i Firenze, og på trods af sin store formue levede han i ydmyge rammer. Eksempelvis red Giovanni altid rundt på et æsel. Giovanni indførte et proportionalt skattesystem i Firenze, at familien opnåede stor popularitet i befolkningen.
15. århundrede Cosimo de' Medici thumb|135px|right|Statue af Cosimo. Statuen er indgraveret i bygningen Uffizi
Efter Giovanni de' Medicis død i 1429 overtog hans søn, Cosimo de' Medici, ledelsen af familien og dens forretninger. Giovanni havde rådet Cosimo til ikke selv at søge indflydelse inden for bystyret, men derimod vente på, at andre ville tilbyde ham en ledende stilling. Cosimo fulgte farens råd og valgte at holde sig i baggrunden og overlade det til andre indflydelsesrige familier at besætte de ledende stillinger i byens råd. Det kan godt være, at Cosimo ikke besad nogle offentlige tillidsposter, men alene i kraft af sin enorme velstand formåede han at skaffe sig indflydelse. Således havde Cosimo stor indflydelse på hvilke personer, der fik de forskellige embeder indenfor bystyret, og havde dermed stor medbestemmelse på, hvad der forgik i Firenze.
Cosimos forhold til kunsten og Brunelleschi En af dem, som Cosimo offentlig støttede, var Filippo Brunelleschi, som var arkitekt, opfinder og entreprenør. Brunelleschi havde ofte været op at skændes med bystyret i Firenze, fordi han var meget radikal og nytænkende, hvad angik bygningskonstruktion, og han var desuden ikke parat til at gå på kompromis med egne visioner. Derfor var diskussioner mellem Brunelleschi og bystyret ofte endt med, at Brunelleschi var blevet smidt ud eller selv havde forladt forhandlings-lokalerne. Cosimo havde dog set potentialet i Brunelleschis ideer og havde hjulpet ham.
thumb|135px|right|Statue af Brunelleschi beliggende nær Firenzes domkirke. De nye radikale idéer, som Brunelleschi stod for, kom fra det antikke romerrige. Interessen for det gamle Rom, delte han med Cosimo. Således var de to sammen rejst til Rom for at studere resterne af byens antikke bygningsværker som Parthenon. Det var ikke første gang, at folk havde vist interesse for den antikke romerske kultur, men det var første gang, at nogen så grundigt og detaljeret havde studeret og ladet sig inspirere af antikken. I middelalderen havde man nemlig anset det for farligt at studere fortiden og dermed også antikken. Blandt andet derfor havde Brunelleschis nye ideer i starten svært ved at slå igennem. Cosimo påskønnede dog Brunelleschis tanker, og han var selv en stor fortaler for at studere antikken. Derfor støttede Cosimo alle de kunstnere, der repræsenterede denne "nye" form for kunst, der havde sin baggrund i det antikke. Foruden Brunelleschi talte denne kreds af kunstnere blandt andre Donatello, Michelangelo og Filippo Lippi.
Cosimo havde hjulpet disse kunstnere, før han selv blev leder af Medici-familien i 1429. Dermed havde Cosimo blandt andet været en af de drivende kræfter bag, at Brunellechi i 1419 fik ordren med at tegne byens nye børnehjem, Spedale degli Innocenti, som stod færdigt i 1426, og som den dag i dag er et af Firenzes store eksempler på renæssancens arkitektur. Bygningen gjorde brug af søjler, som man ikke havde set siden det antikke Romerrige. Indirekte var bygningen med til at understrege Medici-familiens magtposition i Firenze, idet Brunelleschi jo offentligt var støttet af Cosimo.
Det skulle dog ikke være det eneste værk af Brunelleschi, som både var med til at understrege Medici-familiens nye magtposition i Firenze og Brunelleschis geniale evner som arkitekt. Allerede i 1420 havde han fået til opgave at konstruere kuplen på Firenzes katedral, og igen havde Cosimo været en afgørende faktor for at Brunelleschi havde fået opgaven. Det var i sandhed en udfordring, idet kuplen ville blive verdens dengang største. Katedralen havde været en skamplet på Firenze, idet man i mere end et århundrede ikke havde kunne finde en løsning på, hvordan man skulle konstruere den sidste del af katedralen, nemlig kuplen. Man havde således haft en katedral-bygning, der ikke kunne gøres helt færdig, fordi man havde undervurderet opgaven med at konstruere så stor en kuppel. Flere andre arkitekter havde opgivet; men Brunelleschi var sikker på, at han kunne løse opgaven. Cosimo fulgte derfor Brunellechis arbejde med stor interesse, og han kunne derfor se, at projektet gik fremad, og at det så ud til at Brunelleschi kunne fuldføre den store opgave. På grund af byggeriet størrelse, var det dog en langvarig proces.
Cosimos fordrivelse fra Firenze
thumb|Den enorme kuppel, som Brunellechi byggede, blev et magtsymbol for Medici-familien. I 1433 var rivaliserende familier i Firenze, bl.a. Albizzi-familien og Strozzi-familien, blevet trætte af Cosimos stigende magt over Firenze. Disse "Medici-fjendtlige kræfter" fik Cosimo arresteret og fængslet under anklage for højforræderi. Ved at bestikke vagter m.fl. lykkedes det dog Cosimo at slippe fri og flygte væk fra Firenze. Dette bevirkede, at Brunellechis kuppel-byggeri blev afbrudt, idet Cosimo også økonomisk var en af Brunelleschis støtter. Da Mediciernes overhoved var væk, begyndte en nedgangsperiode for Firenze. Medici-familien havde været en af de helt store drivkræfter bag Firenzes fremgang. Derfor besluttede byrådet et år efter Cosimos flugt fra byen at kalde ham tilbage. Man tilbød ham en officiel titel, som reelt medførte, at han blev enevældig hersker af Firenze. Herefter kunne Brunellechi genoptage arbejdet med domkirken, og i 1436 stod kuplen færdig. Firenzes katedral er i dag byens vartegn og en stor turistattraktion. Brunelleschis banebrydende arbejde sættes i perspektiv af, at kuplen forblev den største selvbærende kuppel helt frem til 1881.
Cosimo stod bag endnu en ikonisk bygning i Firenze, nemlig Medici Paladset, som han i 1444 bestilte af en anden kendt arkitekt, Michelozzo Michelozzi. I dag står Medici Paladset stadig i nogenlunde samme stand, som det blev opført i midten af 1400-tallet. Paladset afslører også Cosimos store kunstinteresse, idet dette palads stadig indeholder nogle af de kunstværker, som Cosimo i sin tid bestilte, eksempelvis fresko-malerier af Medici-familien selv. I paladset stod også Michelangelos berømte bronzestatue David, der dog blev flyttet i forbindelse med Medici-familiens flugt fra Firenze i 1494. thumb|Skulptur af Piero I de' Medici.
Piero I de' Medici